Artigeardits teaterkoncert var lige så overrumplende som hans mesterlige fjerde album

Artigeardits teaterkoncert var lige så overrumplende som hans mesterlige fjerde album
Artigeardit. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Et hyperambitiøst album kræver et hyperambitiøst liveshow.

Det synes at have været mantraet for Artigeardits stortanlagte koncert i Det Ny Teater, hvor han i går aftes fremførte hovedværket ‘Længe leve’ fra ende til anden.

Eller, nu skriver jeg godt nok koncert. Men i virkeligheden er det vel næsten en negligering. For gårsdagens optræden var mere end det.

Teaterscenen var forvandlet til et dunkelt forstadshjem med antikke tæpper, bedstemorlamper og mahognimøbler. En perfekt ramme for det stykke dybt personlige performance art, der skulle til at udfolde sig.

Med sig på scenen havde Ardit (foruden et eminent liveband, men mere om det senere) skuespilleren Besir Zeciri, der også var at finde i den ‘Længe leve’-kortfilm, der akkompagnerede albummet.

Besir Zeciri. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Ligesom Artigeardit er Zeciri »albaner fra Makedonien«, og ligesom på albummet vejede netop den kulturelle splittelse tungt i Det Ny Teater.

Det gjaldt ikke mindst Zeciris gribende spoken word-monologer, der to gange opbrød musikken, og som står tilbage som aftenens absolutte højdepunkter.

Her kontrasterede den dansk-albanske skuespiller lykkelige minder om grillkyllinge-middage med familien og 12-taller i oldtidskundskab med grafiske beskrivelser af gafler i armen og overrevne korsbånd. Fragmentariske minder om at lukke vennerne inde i et omklædningsrum blot for at oversprøjte dem med tåregas.

»Jeg kan huske, jeg så en mand blive skudt i hovedet i Makedonien«, lød det på et tidspunkt. Og dernæst: »Jeg kan huske, at jeg fik en is senere«.

Artigeardit. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Rent musikalsk var Artigeardits teaterdebut også en overrumplende størrelse.

‘Længe leve’ excellerer i særdeleshed ved overvejende at benytte sig af liveinstrumentation snarere end traditionelle hiphopbeats, og ikke overraskende var lydbilledet i Det Ny Teater også mestendels organisk med flittig brug af både strygere og gæstevokalister.

Det gjorde oplevelsen til noget helt specielt. Især et nummer som ‘Chart’ blev løftet til nye højder, da stroboskoplyset indvarslede et stemningsskift, og den buldrende banger fik lov til at brage endnu højere end på albummet takket være de hårdtslående livetrommer.

Arrangementerne var generelt tro mod studieversionerne, men med tilpas meget instrumental variation til at bibeholde uforudsigeligheden. Kærlighedserklæringen ‘Snubler’ fik en næsten dreampoppet finale, klaverballaden ‘Til mig selv’ en strygerbåret intermezzo.

Artigeardit. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Rent lyrisk var der også forskelle at finde. Det blev kuldegysende meta-agtigt, da den skit-agtige outro til ‘Sidste gang’ pludselig ikke længere handlede om Ardits laster i et generelt perspektiv, men i stedet specifikt kredsede om netop aftenens forestilling.

»Du skal spille i Det Ny Teater. Hvad med et par drinks? Du vil jo gerne give folk et godt show, ikk’?«, lød det blandt andet. En påmindelse om at den kamp, sangen skildrer, langtfra er overstået endnu.

Selvom de helt store overraskelsesmomenter udeblev, var det den slags små detaljer, der fik teaterkoncerten til at føles som mere end blot en hyldest til albummet. Det blev snarere en videreførelse af tematikkerne.

Besir Zeciri og Artigeardit. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Aftenens hovedperson var i sig selv et specielt syn på de skrå brædder. Overlad det til Artigeardit at indtage teaterscenen i et Stone Island-tracksuit.

Men på en eller anden måde kunne rammerne ikke have været anderledes.

Siden udgivelsen er ‘Længe leve’ flere gange blevet sammenlignet med (Roskilde Festival-aktuelle!) Kendrick Lamars 2022-album, ‘Mr. Morale & The Big Steppers’.

Det gælder ikke mindst vores egen dækning her på Soundvenue. Men også Frederik Thaae drog paralleller til Lamars selvransagende dobbeltalbum, da vi tidligere på måneden interviewede ham og resten producerholdet bag albummet.

Derfor er det heller ikke overraskende, at gårsdagens teaterkoncert mere end noget andet mindede mig om én ting: Kendrick Lamars ligeledes teatralske koncert i Royal Arena sidste år, der – ikke ulig Artigeardit i Det Ny Teater – ramte en næsten perfekt balance mellem musik og performance art.

Det var ambitiøst som bare fanden. Men med et album som ‘Længe leve’ kan mindre heller ikke gøre det.


Kort sagt:
Artigeardits teaterdebut var akkurat lige så overrumplende som sidste måneds hovedværk, men med et album som ‘Længe leve’ kan mindre kunne heller ikke gøre det.

Artigeardit. Koncert. Det Ny Teater.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af