Det vælter ind med koncertannonceringer i dag. Roskilde Festival og AiaSound har offentliggjort store musikpakker, og Post Malone har såmænd også meldt sin tilbagekomst til Danmark.
Men det er ikke kun rappere og festivaler, der har store musikannonceringer i dag. Zar Paulo har nemlig netop meldt ud, at de tager på danmarksturné til efteråret, hvor de besøger hele 22 byer. ‘Elendig software tour’ er bandets største turné til dato.
Zar Paulo udgav debutudgivelsen ‘Elendig software (Del 1)’ sidste år. »‘Elendig software (Del 1)’ er et portræt af vores eksistentielt uholdbare samtid formidlet via fremragende popsange«, skrev vores anmelder i sin femstjernede anmeldelse.
Senest har bandet udgivet sangen ‘Ik gå så langt’, som viste en helt ny retning for deres lyd.
Den sang havde Zar Paulo blandt andet før spillet til Soundvenue LIVE’s release-fejring af debutudgivelsen ‘Elendig software (Del 1)’, hvor frontmand Emil Vammens akustiske fremføring af sangen i Runetaarns berømte spiralgang skabte et magisk øjeblik.
Billetterne bliver sat i salg onsdag den 1. marts kl. 10.00.
Zar Paulo ‘Elendig Software Tour’:
Fr. 6/10 – Næstved, Vershuset
Lø. 7/10 – Slagelse, Badeanstalten
To. 12/10 – Aalborg, Skråen
Fr. 13/10 – Thy, Plantagehuset
Lø. 14/10 – Randers, Værket, Turbinen
To. 19/10 – Fredericia, Tøjhuset
Fr. 20/10 – Vejle, Bygningen
Lø. 21/10 – Kolding, Godset
To. 26/10 – Herning, Fermaten
Fr. 27/10 – Sønderborg, Mejeriet
Lø. 28/10 – Esbjerg, Tobakken
To. 9/11 – Roskilde, Gimle
Fr. 10/11 – Køge, Tapperiet
Lø. 11/11 – Frederiksværk, Gjethuset
To. 16/11 – Rødovre, Viften
Fr. 17/11 – Birkerød, Mantzius Live
Lø. 18/11 – Horsens, Platform K
To. 23/11 – Helsingør, Toldkammeret
Fr. 24/11 – Holbæk, Elværket
Lø. 25/11 – København, Store VEGA
Fr. 1/12 – Odense, Posten
Lø. 2/12 – Aarhus, Train