‘With a Hammer’: Yaejis debutalbum lever ikke op til sin titel – men det er stadig hammerfedt
Det er egentlig lidt besynderligt, at nogen, der laver så blid musik som Yaeji, kalder sit album for ‘With a Hammer’.
Den koreansk-amerikanske musiker har i nogle år markeret sig med særligt kække houseproduktioner og lækre grooves. Men med debutalbummet ‘With a Hammer’ tager hun et markant genreskift og omfavner i stedet synthpoppen.
Hun synger mere, der er mere klart definerede vers og omkvæd, og hendes ellers genkendelige housegrooves bliver brugt meget sparsomt. Lyden er cute og pastelfarvet. Som en knap så ungdommelig udgave af PinkPantheress’ såkaldte cutecore.
Lydbilledet føles nøje gennemtænkt – mere som noget, der er skabt med en pincet end med en hammer. Yaejis vokaler er heller ikke just hamrende. De er fortrinsvist meget underspillede, tangerende til både det hviskende og det monotone.
Men alligevel har hun valgt at kalde albummet for ‘With a Hammer’. På albumcoveret poserer hun med en gigantisk mukkert, klar til at smadre noget.
Vi får skam vores smadder på et tidspunkt. Niende track, ‘Michin’, har nogle tunge 808-trommer, noget skærende vokalprodukton og hektiske serier af forskellige lyde. Her synger hun også mere vredt og indigneret end før, og teksten lyder bogstaveligt talt »I’m with a hammer and I break it down«.
Men så går vi ellers hurtigt tilbage til de milde soundscapes, der definerer størstedelen af albummet.
Hammer-symbolikken dukker op flere steder. Det ambiente Loraine James-samarbejde ‘1 Thing To Smash’ nærmest drømmer om at smadre det hele (»One thing I like to do is smash it up in two«). Titelnummeret har også en hamrende, mekanisk fremdrift, der dog lyder mere af et velolieret samlebånd end den kæmpemæssige hammer, Yaeji har placeret i midten af det hele.
Fraværet af smadder er ikke kun synd, fordi indpakningen implicerer noget andet. Det er også synd, fordi det er oprigtigt fængslende og forløsende, når vi rammer kaosset på ‘Michin’. Mere af den slags ville have gjort underværker.
Heldigvis er Yaejis talent som producer også åbenlyst, uanset hvilken stemning hun kaster sig over. Albummet lyder måske ikke som en hammer, men det lyder stadig hammerfedt.
På introen til ‘Passed Me By’ kører vi et minuts tid uden trommer, hvor korte, klare synthtoner hopper ind fra tid til anden, mens en spacy ambience skaber en atmosfære, hvor man aldrig helt kan vide sig sikker på, hvad der sker som det næste. Den sindsstemning bliver reflekteret genialt i, at Yaejis vokal konstant skifter mellem koreansk og engelsk.
Glitchy vokalproduktioner gør ‘Ready or Not’ til lidt af en rutsjebanetur. Hooks står på stribe på singlerne ‘For Granted’ og ‘Done (Let’s Get It)’, der emmer af henholdsvis eufori og gåpåmod.
Jeg må også rose Yaejis finurlige måde at blande koreansk og engelsk på det lyriske plan. Især på ‘Away x5’, hvor de to sprog er integreret forskelligt i mixingen, er det en engagerende lytteoplevelse.
Det risikerer bare at blive en lidt bekvem affære. Yaeji stryger sin lytter så meget med hårene, at albummet kommer tæt på at blive baggrundsmusik. Yaejis talenter spænder tydeligvis vidt nok til, at hun også ville kunne skabe mere emotionelt højlydte tracks. Men ‘With a Hammer’ er endt som en meget kontrolleret udgivelse – med få undtagelser.
Væbner man sig dog med den dedikation og det fokus, udgivelsen fordrer, er der noget rigtig godt i vente. Yaeji er en dygtig sangskriver og en endnu dygtigere producer, der har meget mere end blot sin smadder-hammer i værktøjskassen.
Kort sagt:
Yaeji udskifter house med synthpop på albummet ‘With a Hammer’, der i både sin indpakning og sin lyrik hentyder til idéen om at smadre det hele. Debuten er dog påfaldende blid, men først og fremmest virkelig vellydende.