Blæst var så meget ovenpå, at de lavede det helt onde tease ved åbningen af Orange Scene

Der gik en sitren gennem publikum halvvejs i Blæsts åbningskoncert på Orange Scene. Pludselig breakede de fire topfunkede musikere bag Fernanda Rosa.

Midt under ‘Ego’. »Kun for mig, kun for mig«, sang den vildt charmerende forsanger efter første omkvæd, og så forsvandt lyden.

Få sekunder senere lød den umiskendelige intro til Medinas generationshymne. Var det nu, hun fik sit Orange-moment, få dage efter hun havde gæstet Kind mod Kind på Eos-scenen?

Hun kendte jo i hvert fald vejen til Roskilde nu.

Folk hviskede, tempoet steg, de blå lys blinkede bag kvintetten. Det måtte ske. Men det gjorde det ikke. Fernanda Rosa tog hymnen selv og endte tilbage i ‘Ego’. Hun »gjorde det solo«.

Kæmpe tease!

Men publikum tilgav Blæst, for de havde allerede på det tidspunkt leveret et brag af en åbningskoncert.

Fra den helt onde funkbas i ‘Uh nej nej’ og de energiske diskostrygere i ‘Sover du nu’ til et inderligt intermezzo med ‘Lad mig gå’, hvor Rosas sensuelle falset fik lov at stå nøgen sammen med akustisk guitar.

Det var ekstremt musikalsk.

Mens Medina udeblev, fik vi til gengæld besøg af Lamin på ‘All In’, og rapperens staccato-stød passede smukt ind i Blæsts funkede udtryk.

Særligt det helt frigjorte basspil fik koncerten til at blive til lige den musikfest, man kunne have ønsket sig. Det rykkede alle de rigtige steder i kroppen, og publikum var på fra start.

Selv virkede Fernanda Rosa helt upåvirket af situationen. Hun skyggeboksede energisk, svævede let rundt i sin sølvjakke og spillede lystigt op til sine bandkolleger. Så naturlig tilstedeværelse på en scene er det meget få sangere, der har.

Okay, til tider var det lige ved at gå over gevind med overskuddet. Blæst var så oplagte, at de fik lagt lange drille-breaks, løse c-stykker, soloer og aktivering af publikum ind i lidt for mange sange.

Ikke kun med Medina-teaset i ‘Ego’.

Da vi nåede til ‘Juice’, blev kæmpehittet udvidet med et langt poser-break efter første omkvæd, et langt c-stykke, hvor vi skulle gentage Fernanda Rosas udråb, OG en lang sæt-jer-ned-sekvens.

Det trak ud i det uendelige og var næsten mere, end sangen kunne holde til.

Men også dét tilgav vi, for Blæst har så meget musikalsk overskud, at man ikke kan andet.

Til sidst i koncerten fortalte de, at de havde været bange for, at vi havde glemt dem, da de holdt pause efter sidste års koncert på Rising-scenen.

Det var der mildt sagt ingen, der havde. Og forhåbentlig ingen, der kommer til.

Sådan åbner man Orange.