GloRilla spildte sin Roskilde Festival-koncert på dj-sets og twerk-konkurrencer

Jeg havde egentlig glædet mig til at se, hvad GloRilla kunne byde på. På trods af et spinkelt bagkatalog er der en rå energi i hendes stemme, og hun har tørre, minimalistiske trapbeats, som man kender dem fra hendes hjemby, Memphis.

Men jeg havde ikke regnet med, at jeg stadig skulle stå og glæde mig til GloRilla en halv time efter koncertstart. Den første halve time gik nemlig med det klassiske opvarmnings-dj-set, der er blevet kutyme til rapkoncerter.

Kirkegaard sagde at »forventningens glæde er den største«, men det her var alligevel større, end hvad man kunne holde til.

Bevares, det er altid fint at høre sange som ‘Sicko Mode’, ‘Mask Off’ og ‘Mo Bamba’ blæst op på et stort anlæg. Men kan man ikke få nogenlunde samme oplevelse, hvis man kobler Soundboksen sammen med nabocampens og finder den ven, der har en dj-app på sin telefon?

Man kan selvfølgelig ikke vide, hvad der foregår bag scenen til sådan en koncert. Måske er der en grund til, at vi den første halve time måtte trækkes igennem en tom scene og det ene top 10-raphit efter det andet. Men højst sandsynligt handlede det om, at GloRillas bagkatalog bare ikke er særlig stort.

Da hun endelig kom på scenen til ‘Blessed’, var det starten på et udemærket rapshow, der dog også bar præg af, at Glorilla stadig er en ny rapper med en livevokal, der var lidt for hakkende. Og det var som om, at hun ikke helt vidste, hvornår hun skulle rappe, og hvornår hun skulle henvende sig til sit publikum.

Showet fremstod som en nedskaleret udgave af Megan Thee Stallions Orange-triumf sidste år. Eller Lattos show tidligere på ugen for den sags skyld. Der var dømt twerk, dansere, stripklubstemning og højt gear fra start til slut.

Numre som den hårde og hurtige ‘Phatnall’, ‘Unh Unh’ med det helt simple og ligefremme hook samt hviskeomkvædet i ‘Lick Or Sum’ fungerede egentlig fint. Energiniveauet var i hvert fald højt. Og ‘Get That Money’ i en rocket version var stærk med det udvidede danse-interlude.

Det var dog tydeligt at Glorilla ikke har mange hits på cv’et. Og respekt for ikke at prøve at fyld settet ud med diverse featurevers, ukendte sange og fyld. Men hvorfor så ikke bare levere de 30 minutter og kalde det en dag? 

‘FNF’, lukkeren, og Glorillas største hit, bragede selvfølgelig igennem. Den blev så også trukket i langdrag.

Efter den var slut, blev den spillet igen. Efter det var der twerk-konkurrence med folk fra publikum, hvor Glorilla også brugte rigeligt tid på at få udnævnt vinderen.

Så gik der tid med det.