‘American Dream’: Nu vil 21 Savage fortælle sin personlige historie – den er bare virkelig kedelig
Skal 21 Savage til at være den store historiefortæller? Det virkede sådan, da rapperen i sidste uge annoncerede sit tredje album, ’American Dream’.
Nyheden om det nye album kom sammen med traileren til en stort anlagt fiktionsfilm af samme navn, som med ingen ringere end Donald Glover og ’Stranger Things’-stjernen Caleb McLaughlin i den todelte hovedrolle skildrer rapperens liv fra barnsben og indtil nu.
Med ’American Dream’ har den 31-årige rapper lagt i kakkelovnen til sit hidtil mest personlige album. Det mærker man fra åbnings- og titelnummeret, hvor 21 Savages mor, der immigrerede fra Storbritannien til USA med sin dengang syvårige søn, fortæller om sine ambitioner for ham.
»The mission is, as it’s always been, for my son to become a man and live free in his American dream«, siger moren stift i sin intromonolog. Samtidig går det op for én, at 21 Savages personlige historie måske ikke er sådan helt vildt interessant.
Det er selvfølgelig de færreste mennesker, som kan prale af at tage rejsen fra gadedreng til toppen af musikbranchen. Men det er vel nok den allermest udbredte historie inden for hiphoppens verden – og en fortælling, man har fået fortalt af utallige andre rappere før 21 Savage.
Den velkendte rammefortælling er dermed ikke det mest interessante aspekt ved ’American Dream’. Især ikke når den udmønter sig i relativt ensformige blærerap-numre som ’Dangerous’, ’Pop Ur Shit’ og ’Née-Nah’, der alle bygger på døsige trapbeats af den faste producermakker Metro Boomin, og som lige så godt kunne være frasorterede sange fra en af duoens tidligere fællesudgivelser.
Her hjælper det ikke, at de ellers prominente gæster Travis Scott og Young Thug på henholdsvis ’Née-Nah’ og ’Pop Ur Shit’ har taget deres kedeligste bars og flows med til bordet.
Så lyder den hektiske, ’The Shining’-refererende banger ’Redrum’ noget mere dynamisk og livlig. Forståeligt nok er denne sang blevet udvalgt som single.
Det mest forfriskende ved albummet er imidlertid, at 21 Savage på omtrent halvdelen af de 15 numre udforsker en mere blød r’n’b-lyd. En lyd, som han måske har fundet frem til gennem sit samarbejde med Drake på fællesalbummet ’Her Loss’.
»My dog don’t want nothin’ out of life but to kill n*ggas« er ikke ligefrem en opløftende bar, men den fremstår nærmest sådan, når 21 Savage synger den med en sprød (og særdeles catchy) autotune-vokal på omkvædet til ’See the Real’.
Sangen er en del af albummets mere melodiske anden halvdel, som udskifter mange af de tunge trapbeats med lette soulsamples, der næsten kunne have været med på de tidlige Kanye West-skiver ’The College Dropout’ og ’Late Registration’.
Lige efter ’See the Real’ følger et melodisk hattrick i form af kærlighedssangene ’Prove It’, ’Should’ve Wore a Bonnet’ og ’Just Like Me’. På alle tre sange får 21 Savage solid sangassistance på omkvædene af først Summer Walker, dernæst Brent Faiyas og Burna Boy.
De færreste 21 Savage-fans havde nok forventet, at rapperens nye soloalbum skulle byde på fløde-følsomme kærlighedssange. Men det velproducerede soul- og r’n’b-udtryk klæder faktisk rapperens tilbagelænede og konsekvent monotone stemmeføring – på samme måde som det klædte Freddie Gibbs på de Madlib-producerede album ’Piñata’ og ’Bandana’ fra 2015 og 2019.
Grinagtige linjer som »Ain’t none of it shallow, it’s deep / I wanna cuddle for weeks« på ’Prove It’ vidner om, at lyrikken ikke stikker specielt dybt hos 21 Savage. Heller ikke på det her album.
21 Savages styrke har dog aldrig været dybe tekster, men snarere den meget genkendelige stemmeføring, der giver alle de sange, han rapper over, en umiddelbar og særegen vibe – slet og ret.
Dermed burde han måske ikke have præsenteret ’American Dream’ i en indpakning, der giver indtryk af konceptalbum og store fortællinger. For på den front gør han ikke et særligt varigt indtryk.
Det bliver spændende at se, om det forholder sig anderledes med den kommende film.
Kort sagt:
21 Savage udforsker et forfriskende r’n’b-udtryk på særligt anden halvdel af sit tredje soloalbum, ’American Dream’. Den stort anlagte rammefortælling – med rapperens egen mor som fortæller – er dog påfaldende uinteressant.