15 MINUTTER MED … Slår du The Bird op på Spotify, finder du beskrivelsen gummy bear sound – eller vingummibamse-musik, som vi med lidt god vilje kan kalde det på dansk.
Det er en spøjs genrebetegnelse, der for de flestes vedkommende nok leder tankerne hen på en vis grøn YouTube-sensation fra 00’erne. Men det afspejler faktisk meget godt den lyd, Yunus Rosenzweig er blevet garant for.
Efter i flere år at have produceret for danske Soundcloud-rappere som Lillebittebock og kollektivet 25/8 sprang Rosenzweig sidste år ud som soloartist under kunstnernavnet The Bird.
Siden da er det blevet til to ep’er, der dyrker en kaotisk blanding af alt fra dundrende dubstep til ambient og eurohouse – eller »eurotrash«, som Rosenszweig formulerer det.
Dette spraglede EDM-sammensurium lyder på én gang futuristisk og nostalgisk. Og så lyder det også en lille smule som Crazy Frog.
Efter et yderst produktivt 2023 for den 23-årige producer-gone-solokunstner har vi fanget ham til en 15 minutter lang snak om blandt andet hans seneste single, den københavnske undergrund og om at fælde en tåre til Debbie Sings’ koncert på Roskilde Festival.
Og selvfølgelig om hans – vil nogle nok mene – kitschede inspirationskilder. Men Rosenzweig er ligeglad med, om du synes, han er kitsch.
Han har endda en Basshunter-tatovering.
Hvordan opstod idéen til The Bird?
»Den opstod, fordi jeg altid gerne selv har villet synge. Da jeg var yngre, producerede jeg for rigtig mange af de her danske gutter, der lavede musik på SoundCloud, og så var jeg altid med oppe på scenen. Men jeg stod langt bagved, og så blev jeg sådan: ’Det der vil jeg også!’«.
Hvad vil du gerne have, at folk skal vide om The Bird?
»At man også skal se videoerne. De er en kæmpe del af projektet, og jeg ville ikke lave musikken uden også at lave videoerne. Folk bliver nødt til at forstå konteksten. Den visuelle side er lige så vigtig som den musikalske. Den musik, jeg laver, kan enten være fuldstændig håbløs eller genial kunst, og jeg føler, videoerne er med til at putte det hele i den rigtige kasse«.
Hvor stammer din interesse for musik fra?
»Da jeg gik i 4. klasse, var jeg meget på internettet og brugte helt vildt meget tid på at se musikvideoer på YouTube. Jeg så rigtig meget Skrillex. Jeg var meget, meget stor fan. Debbie (Sings, red.) og jeg talte også meget om Skrillex i vores sessions til den seneste single, ‘Angel’«.
Skrillex, eurodance, Basshunter. Nogle vil nok mene, at mange af dine inspirationskilder er lidt … kitsch.
»Det forstår jeg ikke helt, men på samme tid forstår jeg det også godt. For mig er det noget af det musik, jeg har allerflest minder fra, fordi det jo var det nye dengang. ’Boten Anna’, ’DotA’, ’Angel in The Night’ … det er ultimativ nostalgi, og i mit hoved er Basshunter kæmpestor kunst«.
»Men når jeg hører det nu, kan jeg godt forstå, at voksne kan tænke ’okay, det er virkelig dårligt’. Men det er det, der rører mig allermest. Så det er også det, jeg er inspireret af. Eurodance – eller eurotrash, som man også kan kalde det – og alle de her kunstnere fra slutningen af 00’erne«.
Du har endda en Basshunter-tatovering, korrekt?
»Ja! Den fik jeg, da jeg var 16 år. Jeg prøvede også helt naivt at booke ham til min 18-års fødselsdag. Jeg havde 5.000 kroner, og det var ikke helt nok. Men jeg prøvede fandme, og jeg fik kontakt til bookeren. Det lykkedes bare ikke«.
Hvad er det bedste ved at være en del af det københavnske undergrundsmiljø?
»Det fedeste er, at der ikke er særlig langt til nogen, og at rigtig mange er gode venner. Der er rigtig mange af dem, som jeg har arbejdet med, som jeg også kendte, før jeg lavede The Bird-musik. Men det er jo ikke en klub, jeg med vilje er gået ind i. Det er bare sådan noget, der sker«.
»Debbies Roskilde-koncert var en kæmpestor dag for hele det her miljø. At det overhovedet er muligt, at Debbie kan spille på så stor en scene, og at der faktisk kom så mange mennesker. Jeg stod nede i lydteltet og lavede autotune til det, og jeg fældede vitterligt en tåre, da en af vores sange blev spillet. Jeg har aldrig hørt min musik blevet spillet så højt«.
Hvad ville være dit drømmesamarbejde?
»Lady Gaga, tror jeg. Hun er verdens sejeste menneske. Hendes første album, ’The Fame’, er på min Spotify Wrapped hvert år. Det er simpelthen så godt, synes jeg«.
Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle lave musik?
»Så ville jeg lave parfumer. Mit barndomshjem var altid været meget præget af dufte, fordi min mor er sådan en parfume-fanatiker. Jeg har også selv en kæmpe samling. Så enten ville jeg lave parfumer, eller så ville jeg være professionel sportsfisker – jeg fisker meget«.
Hvad har været den bedste oplevelse i din karriere indtil videre?
»At mine venner og jeg fandt ud af, at vi er et absolut dreamteam. Felix, som er min ældste og bedste ven, instruerer alle mine musikvideoer, og min manager, Albert, mødte jeg på en højskole«.
»Min største styrke, det er mine venner. Man kan aldrig gøre noget alene. Det er umuligt. Man skal være god til at samarbejde, og man skal kunne droppe sit ego, når det gælder. Det er i hvert fald noget, jeg har lært«.