15 MINUTTER MED … Jeppe Dengsø har prøvet lidt af hvert.
Nogle vil måske huske den 28-årige silkeborgenser som frontmand i Moon Loves Honey – et nu opløst shoegaze-band, der i slutningen af 2010’erne nåede at udsende tre album.
Siden har han udgivet musik under det mundrette kunsternavn Båd. Her stod den på drømmejazz, loungemusik og en hulens masse klarinet.
Nu er Dengsø klar med endnu et musikalsk projekt. Nærmere bestemt soloeventyret Hvor Er Skygge, som han kalder »en god symbiose« af sine hidtige bedrifter. Og spørger du ham, er det hans bedste til dato.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Hans nye projekt lyder som en akkumulation af alt det bedste fra drømmepoppens verden, men samtidig holder Dengsø sig ikke for fin til pludselig at slå over i et house-groove.
I sidste måned fandt han vej til vores årlige Breakin’ Sound-liste, hvor vi kårer de nye danske navne, man skal holde øje med, og den 1. marts er han klar med debutalbummet ‘Sommetider evig forårsregn’.
Her har vi taget en snak med talentet om det kommende album – og om hvorfor han er opkaldt efter en tv-serie om en talende bjørn.
Allerførst: Er dit kunstnernavn inspireret af ’Bjørnen i det blå hus’?
»Ja! Det er ikke alle, der ved det. Mest folk, der er født et sted mellem 1990 og 2000. Det er os, der kender referencen«.
Hvorfor har du valgt det kunstnernavn?
»Jeg fandt på det, da jeg begyndte at skrive på dansk. Jeg følte, jeg fik mere og mere på hjerte. Og så kom jeg i tanke om det her program og ikke mindst den her sætning«.
»I virkeligheden er det en meget mørk sætning. Skyggen er jo et kontrastfyldt fænomen, der både kan referere til noget dystert, men også kan være et tilflugtssted. Og så er sætningen jo et spørgsmål. Så der er en indbygget længsel i navnet«.
Ordet ’længsel’ går ofte igen, når du beskriver din musik. Hvad mener du med det?
»Jeg tror, det er nøgleordet for mig generelt. Jeg har bare været meget søgende. Ikke nødvendigvis på en negativ måde. Men jeg har et behov for at tro på noget. For at længes efter noget. Jeg tror på, at al forandring er godt«.
Hvorfor følte du, der var behov for at starte et nyt projekt?
»Jeg følte, jeg havde mere poetisk licens på dansk. Jeg skrev bedre tekster. Og så havde jeg også bare brug for et nyt kapitel i mit liv. Jeg var lige flyttet til København«.
Hvordan adskiller Hvor Er Skygge sig ellers fra dine tidligere projekter?
»Med Båd – som ikke nødvendigvis er lagt i graven endnu! – lavede jeg sådan noget jazzet, klassisk musik, og Moon Loves Honey var meget shoegaze. Og jeg synes, Hvor Er Skygge er en god symbiose af begge ting«.
»Jeg kan sygt godt lide Bremer McCoy, Ryuchi Sakamoto og sådan noget. Men jeg kan også rigtig godt lide My Bloody Valentine. Og så er jeg vild med pop. Alle former for pop. Med Hvor Er Skygge prøver jeg at blande det sammen på en måde, der giver mening«.
Hvordan opstod idéen til debutalbummet?
»Det var bundet rigtig meget op på, at jeg bare ville lave et album. Jeg synes, albumformatet er for fedt. Når man opdager et album, som bare er fucking solidt, er det den ypperste oplevelse som musikfan«.
»Men det har været undervejs i herrelang tid, det her album. Jeg har lukket det tre gange. Jeg er lidt neurotisk«.
Kommer du fra et hjem, hvor musik fyldte meget?
»Ja, min far var faktisk musikunderviser på gymnasiet i Silkeborg. Jeg tror ikke, det er forkert at sige, at han er Danmarks største Beatles-fanatiker. Han har skrevet bøger og alt muligt. Så der var meget musik i mit hjem«.
»Han er helt sikkert grunden til, at jeg er blevet musiker. Men han tvang mig aldrig til at spille noget. Jeg undrer mig stadig over, hvordan fuck han gjorde det uden tvang. Det må være godt forældreskab«.
Er du selv stor Beatles-fan?
»Ja, men der var lidt mere tvang involveret … «.
Hvad har været din bedste oplevelse med musik indtil videre?
»Det her album, tror jeg. Jeg har lavet ret mange album efterhånden, men jeg synes virkelig, det her er et nyt niveau for mig«.
»Desuden indså jeg mine egne mentale problemer, mens jeg lavede albummet. Hvis den historie kan hjælpe andre mennesker, så ville det også være stort for mig«.
Vil du fortælle historien nu?
»For to år siden endte jeg med at tage på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, fordi mit hjerte havde hamret fucking meget i flere måneder. Men der var intet galt med min krop, sagde de. Så jeg snakkede lidt med lægen og blev sendt hjem igen«.
»Siden da fandt jeg ud af, at jeg har døjet med angst og i et vist omfang også OCD gennem hele mit liv. Og det var en kæmpe befrielse. Jeg fik endelig et sprog for det, så jeg kunne lære at deale med det«.
Hvordan kommer det til udtryk på pladen?
»Efter episoden læste jeg en masse. Blandt andet om det her spirituelle koncept med at være som vand. Det er et fedt mantra for en person som mig, som er fucking bekymret. Og der er et seriøst vandtema på albummet«.
»Det gør mig eksempelvis ekstremt rolig at sidde ved kysten, når det regner. Så vandet er ligesom blevet mit symbol på at tro på noget. Det er ikke en religiøs tro. Det handler bare om at tro på, at tingene nok skal gå«.
Hvad ville være dit drømmesamarbejde?
»Jeg er rigtig stor fan af både animation og musik. Så jeg kunne godt tænke mig at lave et visuelt album en dag, hvis jeg finder en animator, som jeg klikker godt med. En, som virkelig kan få musikken til at blomstre«.
Altså lidt ligesom Gorillaz?
»Ja, nemlig. Det kunne jeg vildt godt tænke mig. Jeg tror dog, Gorillaz har et rimelig fucking tungt budget … men det er den totale drøm«.
Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle lave musik?
»Jeg har sådan set stadig lidt en drøm om en dag at flytte til et varmere land – for eksempel Spanien eller Portogual – og blive forfatter. Jeg tror, der ligger en sort komedie i mig og blomstrer«.
»Men jeg synes, det er vigtigt, at man gør noget med sit liv, som man er passioneret omkring. Og lige nu er genstanden for min passion musik. Så det skal jeg udnytte, mens jeg kan«.
Albummet ‘Sommetider evig forårsregn udkommer den 1. marts.