Det fungerede slet ikke, da Camila Cabello kom på scenen i en hundemaske på Tinderbox
Til Camila Cabellos Tinderbox-optræden var der placeret en kæmpestor skaterampe, der optog cirka halvdelen af pladsen på Panorama-scenen. Den overskydende plads til højre var en lille legeplads med en karussel, et sæt gynger og nogle monkey bars.
Hvorfor? Med undtagelse af karrusellen (hvis tilstedeværelse hovedpersonen forklarede, inden hun spillede ‘June Gloom’) har jeg ingen anelse. Cabello laver ikke skatemusik. Og min undren blev ikke mindre, da koncerten startede med, at syv dansende personer iklædt kedeldragter og hundemasker trådte frem med mikrofoner til tonerne af Cabellos ‘I Luv It’.
Er det, fordi der er hunde i musikvideoen? For selv med det in mente fungerede det slet ikke som kunstnerisk beslutning.
Først da nummeret var slut, smed den ene hund masken for at afsløre, at hun var Camila Cabello. Det føltes, som om der var mere fokus på, at sceneshowet skulle være opsigtsvækkende, end at det rent faktisk skulle assistere sangene.
Hvorfor strøg hundene eksempelvis slikkepinde ud over Cabellos krop og ansigt under ‘Sangria Wine’? Hvorfor sang hun det ømme afsluttende stykke af ‘Dade County Dreaming’ i midten af skaterampen, mens en BMX-cyklist lavede stunts rundt om hende? Og hvorfor brugte hun Ed Sheerans ‘Bam Bam’-vers på at indspille en TikTok med sine dansere live fra scenen?
Camila Cabello spillede mange sange, hun har lavet med gæstevokalister, og i samtlige tilfælde var deres bidrag bevaret. I stedet brugte hun tiden på dansesekvenser eller andet gøgl, hvor Cabello kunne sidde bag på en bmx, der så førte hende rundt på scenegulvet.
Jeg får det måske til at lyde, som om showet – selvom det var æstetisk ufokuseret – i det mindste var underholdende. Og det var det skam til tider, men andre gange fik man numre som ‘June Gloom’, hvor sceneshowet udelukkende bestod af, at hun blev svunget rundt på den lille karrusel. Eller et nummer som ‘B.O.A.T.’, hvor hun bare sad ned i midten af skateparken med sine dansere liggende omkring sig.
Det var samtidig tydeligt, at hendes vision slet ikke var at synge det store til publikum. Sceneshowet var nemlig udstyret med talrige kameraer, så hun optrådte mere for storskærmene end for os, der havde placeret os så godt, at storskærmene helst skulle være overflødige.
De der hundemasker fra starten af showet? De havde indbyggede kameraer i snuderne. BMX’erne? En af dem havde et kamera på bagsiden af sin hjelm, så man kunne få POV-skud, når hun satte sig på bagsædet. Der var endda en lille kamera-krabberobot, der bevægede sig rundt på scenen.
Øjeblikket, hvor hun sad i midten af rampen under ‘B.O.A.T.’, var derfor en undskyldning for, at kameraet langsomt kunne dreje rundt om hende og i øvrigt flere gange rotere på hovedet. Hvad tilføjede det, at hun vendte på hovedet på storskærmen? Dit gæt er så godt som mit.
Hvis så jeg i det mindste kunne sige, at musikken var velspillet. Men hele vejen igennem var Cabellos vokal det eneste, der ikke kørte over backtrack. Og Cabellos stemme er fin nok til de popsange, hun synger, men ikke stærk nok til at bære så meget af showet.
Alt for hård og langstrakt frasering på ‘Can Friends Kiss?’ og ‘Never Be The Same’ faldt godt og grundigt til jorden, og fordi publikum var villige til at synge omkvædet til ‘Havana’, betød det, at hun selv nøjedes med et par få linjer, hver gang vi nåede til det.
Respekt for det store arbejde, der tydeligvis ligger i at gøre sådan et show til virkelighed. Men på et basalt plan var det bygget op omkring dårlige, underlige idéer, som ikke tjente musikken det mindste.
Kort sagt:
Der var tydeligvis lagt meget arbejde i, at Camila Cabello bragte scenografi, dansere, kostumer og endda stuntcyklister med til Tinderbox. Men alt det arbejde tjente nogle fundamentalt dårlige idéer og ikke den musik, der ellers burde være koncertens udgangspunkt.