Troye Sivans sexladede popfest på NorthSide nærmede sig perfektion
Fra første sekund var det tydeligt, hvilken koncert Troye Sivan havde i sinde at byde velkommen til en helt almindelig torsdag aften på NorthSide.
Ind på scenen trådte en række stoiske dansere iført de åh-så-udskældte croptops, hvor man blandt andet kunne læse ordene »You’re Welcum« og »Choke«.
Den var nok ikke gået i en dansk folkeskole, men det lagde stilen for en koncert, der heldigvis ikke gav nogen fucks for hverken skrøbelig seksualmoral eller decideret homofobi.
Publikum var med Troye Sivan fra start, og selvom flere momenter var ladet til det seksuelle bristepunkt, blev det aldrig vulgært. Det var både frigørende og ekstremt underholdende, når han blandt andet gav et mikrofonblowjob allerede et par minutter inde i intronummeret ’You Just Got Me Started’, eller når danserne bogstavelig talt viftede med numserne, mens han drilsk sang »I’ve been saving this for you« på ’Bloom’.
Man kan vist roligt sige, at det her bal var for the gays – men vi var alle velkomne.
En stor del af showet blev båret af den fuldstændig overlegne koreografi, og nu er jeg hverken danser eller danseekspert i øvrigt, men jeg mindes ikke at have set en så interessant og kreativ én af slagsen længe.
Man var tryllebundet, når Troye Sivan sammen med sine dansere lavede det ene sindssyge hoftevrid efter det andet, inden de endte i en armkrog, euforisk cirkeldans eller pludselig poserede som et Michelangelo-maleri.
Midt i den hæsblæsende koreografi blev der også plads til lidt snak med publikum, hvor vi blandt andet fik flere »What’s up Aarhus?« (props for ikke at sige ’Copenhagen’) og »Tusind tak«. Da en gruppe i publikum forsøgte at starte en fødselsdagssang for den nyligt 29-årige, takkede han dog høfligt, men bestemt nej tak: »We’ve got a pop show to do«. Ikke så meget pis, bare pop.
Med ’In My Room’ tog han os bogstavelig talt fra klubben til sengekanten efterfulgt af dobbelt op på Ariana Grande-duetter ført an af stemningssprederen ’Dance to This’. Da Grandes stemme endnu engang lød over et backtrack på ’Supernatural’, gik der dog for en stund karaokeduet i den.
Samtidig indeholdt koncerten en del uelegante sceneskift. Hvorfor var det eksempelvis et lyssky crew member, der nødtørftigt måtte stille tre stablede stole på scenen, inden den ellers helt fantastiske ’One of Your Girls’? Og hvorfor endte trommeslageren som en anden pauseklovn med at flosse, før ’Silly’ kunne byde klub-Troye tilbage nu i cowboyversion med støvler og glimmerchaps?
Det var dog små fodfejl i en ellers fantastisk koncert, der understregede, at Troye Sivan ikke blot er en kompetent popsmed, der kan skrue både smukke og festlige sange sammen, men også én, der tør udfordre forestillinger om queerness, køn og maskulinitet.
Du ved, ligesom når en fest indledes med en ølbong a la et ultramaskulint amerikansk fraternity, men ender med, at man snaver sine bros på dansegulvet. It’s the ’Rush’, and »it’s so good, it’s so good«.
Kort sagt:
Troye Sivans sexladede popfest og overlegne koreografi var et kæmpe ’Rush’ på Northside. Foruden et par uelegante sceneskift og en karaoke-duet var der fuld plade på popperfektion.