Taylor Swifts ‘Eras’-turné har denne forgangne weekend været forbi Milano i Italien, og ikke alt gik efter planen. Blandt andet fløj et insekt ind i munden på hende 13. juni, så hun endte med at sluge det.
Episoden foregik, da popstjernen sad ved klaveret og spillede et mashup af ‘I Almost Do’ og ‘The Moment I Do’ som del af denne aftens ‘Surprise Songs’-segment. Øjeblikket er blevet foreviget på video, hvor en hostende Taylor Swift siger »Jeg slugte endnu én« til tonerne af fans, der ihærdigt synger videre.
»Det der skete er, at der er så mange insekter her i aften og … Jeg har det fint, jeg skal bare hoste lidt« fortsætter hun.
Swift siger »endnu én« om insektet, sandsynligvis fordi det ikke er første gang, hun oplever dette på ‘Eras’-turnéen. Det samme skete, da hun i juni måned spillede i London, og da hun for et år siden spillede i Chicago.
girlie swallowed a bug #MilanTSTheErasTour pic.twitter.com/INsjCTGMeX
— Bobby | Milan Eras 🫶 (@swiftieboston) July 13, 2024
Under den anden aften i Milano holdt insekterne sig væk fra Taylors mund, men det betød ikke, at alt gik gnidningsfrit. 14. juni var der nemlig endnu en gang problemer under ‘Surprise Songs’-delen af koncerten. Her overophedede Swifts klaver under ‘Getaway Car’, så sangen måtte begyndes forfra.
Denne episode er selvfølgelig også blevet filmet og delt på de sociale medier:
‼️| Taylor Swift fixing the piano & performing Getaway Car in Milan tonight! #MilanTStheErasTour pic.twitter.com/7JQFcVPYk2
— The Eras Tour (@TSTheErasTour) July 14, 2024