ANBEFALING. I 2017 indledte jeg mine Roskilde Festival-hoveddage med at se et lillebitte engelsk punkband, der åbnede den hedengangne Pavillion-scene.
Gruppen hed Idles og serverede spiddende, højtråbende samfundskritik tillagt charmerende humor. De fræsede rundt på scenen og osede af energi. Og før jeg vidste af det, var det et af tidens største rockbands, og sidste år kunne de således ubesværet spille for et udsolgt K.B Hallen.
På årets Roskilde Festival har du mulighed for at stifte et lignende bekendtskab, når den queerfeministiske garagepunk-duo Lambrini Girls spiller på festivalens sidstedag. Og allerede 11. marts indtager de Ideal Bar.
Det gør de i kølvandet på deres debutalbum, ‘Who Let the Dogs Out’ fra januar, der er lige noget for dig, hvis du går og savner, dengang Idles’ musik gik ud på bramfrit at revse de eksisterende samfundsnormer, mens slagkraftig punkinstrumentation bragede løs.
Hvad er du sur over? Lambrini Girls har en sang til dig!
Lambrini Girls’ helt store kvalitet er evnen til at fokusere udelt på noget, der gør dem sure, og så kanalisere alle disse vrede følelser ind i en kompakt lille rocksang. Når sangen er slut, føles det næsten som om, der ikke er mere tilbage at sige om det emne. Alle de vrede følelser er ligesom bearbejdet, og så kan man komme videre med sin dag.
Er du sur over politibrutalitet? Så råb med på ‘Bad Apple’, der med hooklinjen »Officer, what seems to be the problem?« stiller politiet som institution direkte til ansvar for volden.
Går sexchikane på arbejdspladsen dig på? Så er ‘Company Culture’ det soundtrack, du har brug for, næste gang det forventes, at du finder dig i noget, du absolut ikke burde finde dig i!
Er du autist, og orker du ikke en neurotypisk verdens forventninger til dig? Hør ‘Special Different’! Bliver dit nabolag gentrificeret for øjnene af dig? Hør ‘You’re Not From Around Here’! Spilles der for meget Gracie Abrams i din omgangskreds? Hør ‘Filthy Rich Nepo Baby’!
Det er dejligt ligetil og uprætentiøse tekster. Det, de synger om, fremstår ikke som individuelle strabadser, vi hver især må døje med, men som systemiske problemer, vi sammen kan gøre noget ved – og tage tykt pis på.
»C-U-N-T, I’m gonna do what’s best for me«
Lambrini Girls’ succes står og falder nemlig ikke med, hvorvidt der bliver gjort noget ved sexisme på arbejdspladserne.
Det er også bare sjov musik. Det er musik med fuld fart over feltet, hvor man for sit indre øje allerede kan se sig selv blive revet rundt i en moshpit, når man hører de distortede guitarriffs, insisterende trommer og skrigende vokaler, der oser af personlighed og arbejderklassecharme. Man får fornemmelsen af, at de må have de hyggeligste øvelokale-sessions.
Humoren er også i sit es på debutalbummet ‘Who Let the Dogs Out’. Alene titlen, der leder tankerne hen mod dengang, Baha Men storhittede med et fjollet Anslem Douglas-cover af samme navn, indikerer, at bandet er ude på at give dig et smil på læben.
Det understreges allerbedst, når vi rammer sangen ‘Cuntology 101’, der ganske vist er sidste nummer på pladen, men som sagtens kunne være et slags mission statement for hele bandet. Her gør de for en gangs skyld ikke oprør, men fejrer i stedet, hvordan de slipper deres indre cunts fri.
»C-U-N-T, I’m gonna do what’s best for me«, brøles der i omkvædet, mens versene fortæller dig, hvordan du selv kan slippe din indre cunt fri: »Shagging behind some bins: cunty«, »Stealing shit from chain stores: cunty«. Til sidst begynder cunt nærmest at lyde som en slags punkrock-udgave af at være brat.
Denne trashy, humoristiske attitude følger med, når de gør grin med toksisk maskulinitet på ‘Big Dick Energy’ – »Big dick energy, crying ironically / Yet you act like I’m your mother and your therapist / It’s not that big« – og når de på ‘No Homo’ har problemer med at flirte med andre kvinder, fordi det ikke altid er lige let at få sagt, at man altså er queer:
»I’ll tell her how I really feel, she’ll realise that I’m homo for sure / I like your face, but not in a gay way«.
Det er svært ikke at blive i godt humør, når man er i selskab med Lambrini Girls på plade. Og det ville virkelig undre mig, hvis det ikke også var tilfældet på både Ideal Bar og Roskilde Festival.
Lambrini Girls spiller på Ideal Bar 11. marts og Roskilde Festival 5. juli.