ANALYSE. Da jeg i starten af året kom med en række spådomme om musikåret 2025, var mange af punkterne spøgefulde i deres natur. Det afsluttende punkt var dog ganske oprigtigt: Annika ville blive booket som åbningsnavn til Orange Scene på årets Roskilde Festival.
Nu er den spådom blevet til virkelighed. I sidste uge blev hun annonceret som Orange Scene-åbner sammen med lineuppet for First Days, festivalens vækstlagsprogram, der finder sted i dagene inden, de store scener åbner.
Traditionen har i mange år været, at de friske danske navne beviser deres potentiale på First Days, og at de først senere i karrieren er etablerede nok til at indtage hoveddagene – eller Final Days, som de har skiftet navn til.
Særligt med tjansen som Orange Scene-åbner har det været kutyme at kigge tilbage mod, hvilke tidligere First Days-navne der har fået det største gennembrud. Men det er som om, den model ikke helt stemmer overens med musikbranchen, som den ser ud i dag.
Der er selvfølgelig stadig mange navne, der vokser sig store efter lang tid på landevejen, hvor de troligt opbygger en fanskare. Men det sker også, at man som Annika pludselig får viralt momentum, så man som ung musiker katapulteres fra uetableret til megastjerne.
»Det hele er gået så fucking hurtigt«
Soundvenues Kristian Karl påpegede i 2024, at mange kunstnere indtog Orange med markant mindre diskografier, end vi er vant til at se.
Annika er på mange måder et fremragende bud på en Orange-åbner – hun er det seneste års største danske gennembrud, og der er ingen tvivl om, at hun vil kunne tiltrække nok mennesker – men hun skriver sig absolut også ind i sidste års tendens. Der har aldrig været nogen dansk musiker, der har indtaget Orange så kort tid efter sin entré på musikscenen.
I skrivende stund tæller Annikas diskografi ni sange, og hun har kun spillet et begrænset antal koncerter. Hun har på rekordtid opnået en popularitet, der gør, at Orange er det helt rigtige sted at placere hende, men uden at hun har opbygget nær så meget erfaring som tidligere Orange Scene-åbnere.
»Det hele er gået så fucking hurtigt, at jeg nogle gange ikke rigtig selv kan følge med«, skrev hun da også selv på Instagram, da hun delte nyheden.
Dermed ikke sagt, at det gør hende til et dårligt valg. Jeg er blevet blæst bagover til nok debutkoncerter gennem årene til at vide, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Men det betyder, at hun er lidt af et wildcard, og at Roskilde Festival ikke kan vide sig nær så sikre på, at hun kan levere, som de har kunnet med tidligere års Orange Scene-åbnere.
Annikas Orange Scene-placering er ét bud på, hvordan man kan håndtere det, når nye kunstnere opnår viral succes. Det er vovet, men det demonstrerer villighed til at forandre sig som festival, når vejen til de store scener ikke ser ud, som den gjorde i gamle dage.
Men Roskilde Festival overgiver sig ikke fuldstændig til den nye virkelighed. Det ser vi med et par af de største bookinger til First Days.
Hinsides vækstlaget
Aphaca, der ellers har udgivet musik siden 2019, har virkelig haft vind i sejlene det seneste år. Allerede efter deres optræden på Spot Festival i 2024 stod det klart, at en First Days-booking nok var lige om hjørnet.
Derefter fulgte det massive folkelige gennembrud. Sommersinglen ‘Smelter under månen’ blev et megahit, og tidligere i år kunne firkløveret annoncere to koncerter i Aarhus Congress Center og Forum.
Når udenlandske kunstnere er af Forum-størrelse, plejer de som minimum at få Arena, når de gæster Roskilde Festival. Men Aphaca får altså en First Days-scene, der uundgåeligt bliver alt for lille til det massive fremmøde, som man ikke skal være profet for at kunne forudsige.
Aphaca var vandt desuden i hele tre kategorier ved årets Gaffa-prisen. Her er det publikumsstemmer, der afgør vinderne, og de vandt alligevel over etablerede navne som D-A-D, Hugorm, Andreas Odbjerg og Benjamin Hav. De vandt endda ‘Årets nye danske navn’ foran Annika. Og foran et andet First Days-navn, der fik et stort gennembrud i 2024, nemlig Mumle.
Mumle kan næppe kaldes et vækstlagsnavn. Hun er et nyt navn, ja, men ligesom Annika synes hun at være nået definitivt ud af vækstlaget med en hastighed, der bare ikke var mulig før i tiden.
Hun er et sted i sin karriere, hvor alt, hun udgiver, bliver et hit. Gennembrudssangen ‘Det modsatte’ har 16 millioner (!) afspilninger på Spotify og var tjenestens 10. mest streamede sang i Danmark sidste år. Hun synger duet med veteranerne TV-2 (som hun i øvrigt overgår i antal månedlige Spotify-lyttere), og hun har allerede spillet på et hav af festivaler, – herunder en del, der slet ikke har et vækstlagsprogram.
Navne som Mumle og Aphaca – og for den sags skyld også Merro8, der allerede har en Gilli-feature og adskillige millionstreamende sange på samvittigheden – har sprunget køen over med viral succces, der kom så pludseligt, at de allerede er hinsides vækstlagsbegrebet.
Roskilde Festival er trængt op i et hjørne, hvor de kan vælge enten at placere disse nye navne på hovedscenerne eller placere dem i primetime på First Days som en slags de facto-headlinere blandt de små navne, hvor de vil tiltrække (for) store publikumsskarer.
Det er ikke noget let valg, og det bunder i, at festivalens format er udviklet i en tid, hvor karrierer ikke tog fart så hurtigt, som de gør nu. Derfor er der heller ikke et oplagt svar på, hvordan man skal håndtere kometkarrierer, hvorfor vi ser Annika behandlet anderledes end Aphaca og Mumle.
Roskilde Festival har i årtier kunnet bryste sig af at være blandt de første til at spotte talenter. Men når tingene går så stærkt, kan man ikke være de første, hvis man kun er der én gang om året.
Måske er det derfor, festivalen har annonceret, at de udvider deres vækstlagsinitiativer til helårskonceptet Rising. Noget skal i hvert fald gentænkes, hvis viral succes og vækstlagstankegang skal blive kompatible.