Annika er – næsten – klar til Orange Scene
KONCERT. Da jeg trådte ind i Store Vega for at se Annika fredag aften, var der især én ting, jeg var interesseret i at finde ud af: Er hun klar til Orange Scene?
Hun er stadig utrolig grøn, så selv en scene af Store Vegas størrelse kan være svær at fylde helt ud. Hendes første sang landede for knap et år siden, og hun har ikke ligefrem spillet et hav af koncerter siden da. I kølvandet på debutalbummet ‘AW’ har hun dog spillet fire udsolgte koncerter på tværs af Train og Store Vega, hvor jeg var til den sidste af dem.
Jeg var derfor så meget desto mere imponeret over hendes livevokal allerede fra den indledende klaverballade ‘Der så meget jeg ikke fortæller’. Hendes stemme havde en imponerende fyldighed, godt med emotionelle detaljer og imponerende teknisk finesse – og især i c-stykket blev jeg slået omkuld af, hvor godt hun ramte nogle virkelig høje toner.
Samtidig havde hun den løssluppenhed og den upolerethed, der jo har gjort hende til et så stort TikTok-fænomen. Hvor mange andre popstjerners bemærkninger mellem sangene føles indøvede, havde Annika arsenalet fyldt med impulsive udbrud, der gjorde, at hun virkede dejligt nede på jorden. Et kækt »har I det vaaarmt?« efterfulgt af et smilende »jeg har det også varmt« charmerede sig ind på selv de bageste rækker.
Til tider gjorde manglen på et egentligt manus, at hun faldt lidt over sine egne ord. Hun havde svært ved at nå frem til pointen, da hun skulle fortælle om oplevelsen med at udgive sit debutalbum.
Og selvom det var charmerende, at hun bevidst valgte at trække sin introduktion af Sira Jovina ud, gjorde hun hende en bjørnetjeneste, da folk omkring mig virkede til at håbe på, at det var Gilli eller Lamin, som hun var på vej til at bygge op til. Synd for stemningen, da Jovina ellers gav en fremragende gæsteoptræden, der bød på god kemi med hovedpersonen.
Aftenens andre gæster var båndede, og uanset om vi snakkede Lamin, Josva eller særligt Marstein, havde Annika som performer en smule svært ved at udfylde det tomrum, deres fravær skabte. Marsteins vokal var dertil alt for højlydt, hvilket gik ud over Annikas underspillede levering på ‘Sammen’.
Langt det meste af tiden lignede hun dog én, der ejede salen. Uanset hvor funky synkopering trommeslageren havde gang i, eller hvor lækre harmonier de tre korvokalister spillede op med, kunne Annika sagtens træde i karakter og også med fagter, mimik og positur indtage rummet, så hun ikke bare lød som en popstjerne, men også optrådte som en popstjerne.
Bevares, der var nogle få steder, hvor hun mest af alt stod forsigtigt og dansede, mens hun sang, men hun kom altid tilbage i flowet. Ligesom der var øjeblikke, hvor hendes vokal blev hylet en smule ud af den – beatswitchet tidligt i ‘Så længe jeg er sexy’ ramte eksempelvis lidt fladt af den årsag – men det blev altid fulgt op af flotte vokalpræstationer.
Det absolutte højdepunkt var dog, da selvsamme sang slog over i et uventet EDM-stykke. Blinkende spotlys roterede rundt i rummet, mens Annika trådte i karakter som house-diva, hvilket klædte hende påfaldende godt. Det fik det behagelige nummer til også sonisk at føles som et utvetydigt klimaks, hvilket gav mening, når det trods alt er et af hendes største hits.
Store Vega føltes stedvist som en stor scene til Annika, men hun gjorde en imponerende indsats for at gøre min tvivl til skamme. Mon ikke Orange-tjansen kommer til at gå godt alligevel? Hun er i hvert fald næsten klar.
Kort sagt:
Annika vaklede hist og her under sin udsolgte koncert i Store Vega, men det meste af tiden imponerede hun både som performer og vokalist – så meget, at hun næsten er klar til Orange Scene.
