Efter krænkelsesanklager vender Arcade Fire tilbage med uinspirerede melodier og tonedøve tekster
ALBUM. Hvordan vender man bedst tilbage som band, efter at ens forsanger er blevet anklaget for en stribe seksuelle krænkelser – navnligt mod unge mennesker fra sin egen fangruppe?
Spørger man Win Butler fra Arcade Fire, der i 2022 blev anklaget for grænseoverskridende opførsel af flere kvinder, laver man da bare en ny plade, der flytter fokusset væk fra de formodede ofre og over på en selv.
‘Open Your Hearts or Die Trying’ åbner bandets syvende studiealbum, ‘Pink Elephant’, og sangtitlen kan vel opfattes som et opråb til både Butler selv, hans nærmeste og – men forhåbentlig ikke – de kvinder, han beskyldes for at have krænket. Nummeret i sig selv er en synthet instrumental, der mest af alt lyder som tre minutters sampling fra ‘Dune’-soundtracket.
Det er ikke til at vide, om Win Butler direkte kommenterer anklagerne i sine tekster, men det er svært ikke at læse noget ind i linjer som denne fra titelnummeret: »Take your mind off me a little while / In the darkest place I saw you smile / And the way it all changed / Makes me wanna cry, but / Take your mind off me, yeah«. Det fremstår en kende patetisk.
Også på albumlukkeren ‘Stuck In My Head’ virker Butler til at besynge det mørke hul, han efter egne ord befandt sig i, da krænkelserne fandt sted:
»It’s a mess in my bedroom / Mess in my car / Mess in my head / Mess in my heart«. Det lyder mere som ansvarsfralæggelse end en egentlig undskyldning. I bedste fald er det lidt tonedøvt.
Men nok om Butler og lyrikken, for musikken, de storladne kompositioner, har alle dage været Arcade Fires force.
Fra debutalbummets medrivende indiehymner til de mesterlige heartlandrock-bangers, man kunne finde på hovedværket ‘The Suburbs’, kunne omkvædene smelte hjerter og c-stykkerne være intet mindre end bjergtagende. Desværre er der så godt som ingen øjeblikke på ‘Pink Elephant’, der kommer op i de luftlag.
Om det er afskeden med Butlers bror – multiinstrumentalist Will, der forlod bandet i 2022 – som spiller ind, tør jeg ikke gisne om, men arrangementerne er slet ikke højtragende, som vi kender dem. I stedet har Butler og hans medsangskriver og kone, Régine Chassagne, fokuseret på mere stramme og simple numre, der trækker på de seneste 20 års indierock og electropop.
‘Circle of Trust’ (som også er navnet på den app, hvorigennem bandet annoncerede albummet) lyder som nedbarberet version af The Killers’ ‘Somebody Told Me’, men hvor det melodiske omkvæd udebliver. På ‘Ride or Die’ er vi helt nede i akustisk balladeformat, men heller ikke her er der meget, der fænger.
Hvor er den nysgerrige instrumentering, hvor er det omkvæd, som jeg ikke kan få ud af hovedet, og hvor er de inderlige vokaler, der skaber sårbarheden? Det er typiske kendetegn for Arcade Fire, men intet af det er til at få øje på.
‘Pink Elephant’ består af 10 sange, og tre af dem er instrumentaler, som hverken bidrager til den større fortælling eller skaber nødvendige overgange eller pusterum mellem de resterende sange. I stedet fremstår de som uopfindsomme synthloops, der vidner om, at Arcade Fire måske hellere vil lave et nyt album for igen at tage ejerskab over deres fortælling, og ikke fordi deres kreativitet har nået sprudlende nye niveauer.
Det er sjældent decideret ringe, men selv de mest medrivende øjeblikke er gængse indierockskæringer, som man har hørt så mange gange før. Som om Arcade Fire er blevet en skygge af sig selv.
Det er en skam, at et band som Arcade Fire, der har været mere eller mindre definerende for indierockens opblomstring de seneste 20 år, udgiver et album, der hverken spiller på de meritter eller bringer noget nyt til bordet.
I stedet står man som lytter tilbage med en plade, der rent musikalsk ikke har megen kant eller personlighed, og som lyrisk kan give én en halvdårlig smag i munden.
Jeg tvivler stærkt på, at ‘Pink Elephant’ bliver et album, som Arcade Fire-lyttere vil give mange genlyt i årenes løb.
Kort sagt:
Der er ikke meget at komme efter på Arcade Fires syvende studiealbum, der hverken musikalsk eller lyrisk lever op til den 20 år lange karriere, bandet har fået velfortjent hæder for.