Noah Carter falder igennem i de følsomme øjeblikke – men der er stadig bangers på ‘Guld & grønne’
ALBUM. Noah Carter havde faktisk varslet, at hans næste projekt skulle blive en opfølger til debutalbummet ‘Couch Dreams’, da han på sidste års ‘Noahs ark’ på afslutteren ‘Dovendyret Nunu’ proklamerede: »Couch Dreams 2 on the way, ni**a / I was just, it was just a little exercise«.
Men da han i torsdags via Instagram annoncerede et nyt surprise-album med en titel, der er noget så dansk som ‘Guld & grønne’, var det måske ikke så overraskende.
Noah Carter har nemlig fået en lille genopblomstring i den kollektive bevidsthed, siden han for lidt over et år siden udgav ‘Noahs ark’ – hans første projekt på dansk. Det afspejles tydeligt på Spotify, hvor hans top-10 i skrivende stund udelukkende består af dansksprogede numre.
Desværre er ’Guld & grønne’ ikke helt så skarpt som det seneste dansksprogede album fra B.O.C-veteranen.
Det understreges allerbedst på de mere sobre momenter på albummet, som når han er totalt fisk-ude-af-vand på den poprockede ‘Under uret’. Et rimelig svært lyt med sine søvndyssende sungne vokaler fra den ikke super sangkyndige rapstjerne.
Hertil er det en relativt statisk og ensporet instrumental fra Adam Hillebrandt, som ellers er manden bag store, ambitiøse og sammenligneligt poprockede arrangementer på Artigeardits moderne klassiker ‘Længe leve’.
På den ellers enormt yndige og Mas’ ‘Månen er min ven’-klingende ‘Rockstar’ viser Noah Carter ikke det samme flair for øm sangskrivning som sin yngre rapkollega. »Vågner op, håber, det stop’ snart / Prøver at finde ud af, hvordan dårligt vejr opklares«, forsøger han sig med, men det bliver aldrig for alvor sårbart.
Thor Farlov dukker op på ’TF’s Interlude’, hvor han prøver at slange sig ind på en kvindes soveværelse: »Jeg vil gerne tale med dig, jeg vil gerne holde om dig, jeg vil gerne ha’ sex med dig«, synger han og lader med sin lidt for direkte sangskrivning intet op til fantasien.
På Ella Augusta-samarbejdet ‘God til fransk’ er der tåkrummende ’Paradise Hotel’-referencer, og især slutningen på andet vers fremprovokerer optrukne skuldre, som når en stiv onkel har skrevet en kejtet selskabssang. »En drøm om dig ku’ resultere i en bjørnevinter / Hi-hi-hi«, lyder det.
Der er dog bestemt højdepunkter på ‘Guld & grønne’.
Især er der dejligt meget smæk på, når Noah Carter inviterer Benny Jamz og Lamin til at rappe om kap på den moshpit-indbydende ‘ETC’, hvor Lamin sjovt nok lyder, som Jamz gjorde i starten og midten af 2010’erne, og hvor Jamz leverer noget nær det mest underholdende Jamz-vers i mands minde.
»Hun vil wifes op, jeg vil bare knep’ / Hun spørger, hvor meget jeg elsker hende / Jeg sagde til hende: meget lidt«, rapper Jamz, og jeg dør af grin. Specielt når han fortsætter med at uddybe, hvordan hun gerne vil slikke på hans tæer, men det kan hun altså ikke få lov til.
Endnu et højdepunkt er den hårdtslående ‘In-Ears’, som har et meget Drake ‘If You’re Reading This It’s Too Late’-agtigt simpelt trap-beat. Kesi bringer virkelig sit lyriske A-game: »De føler presset, holder dem på tæerne ligesom damesko / Ser rødt, hvis de krydser mig som dannebrog«. Resten af verset har sammenligneligt kløgtige linjer.
Og så lykkes Noah Carter faktisk med at være både sårbar og påfaldende intens på åbneren og titelnummeret, hvor Hillebrandt danner en episk ramme om rapperens følelsesladede eskapader.
Ikke desto mindre fremstår Noah Carter på ‘Guld & grønne’ ofte en smule kejtet, når han ikke flankeres af sine hiphopkolleger. Alene formår han ikke at løfte albummet op på det niveau, man ved, han kan ramme.
Kort sagt:
Noah Carters nye surprise-album halter bagefter i de mere følsomme øjeblikke, men excellerer, når han og hiphopkollegerne laver bangers.