Denimjakker til det snigende forår – anbefalet af dem, der går i dem

Det er en garderobeklassiker, men denimjakken kan stadig have mange udtryk. Det beviser disse fire bud også.
Anemone Sejr i sin Supreme-jakke. (Foto: Privat)

Supreme x Comme des Garçons

Anemone Sejr, 20, kreativ entreprenør, @anemonesejr:

»Jeg købte den i 2019 i en resell-Supreme-butik i Maris i Paris, og jeg er vildt glad for den. Jeg er særlig glad for fittet, da den er meget boxet. Og så synes jeg, grafikken er ret sej«.

»Jeg er ikke så vild med den klassiske denimjakke, så jeg plejer at kigge efter mærker, der laver den anderledes og i et herre-fit. Jeg kan godt lide, når den er oversized og bred i skuldrene – og helst i mørk denim eller denim med et fotoprint på«.

Morten Riis i sin Calvin Klein-jakke. (Foto: Privat)

Calvin Klein

Morten Riis, 25, artistmanager (Søn, Faber m.fl.), @morten.riis:

»Jeg har en gammel dreng fra Calvin Klein, som har haft flere ejere og været igennem en del byture. Den er slidt, hullet og lidt misfarvet af solen, men den er fyldt med patina, og det er for mig det essentielle i en denimjakke«. 

»Den er let oversized, men stadig kort i det, hvorfor den både er fræk sammen med et par jeans en sensommeraften og har plads til en tyk trøje under, når solen står lavere på himlen«. 

»Er som nævnt udgået, men den minder måske lidt om den i linket«.

Caroline Gudmandsen i sin Filippa K-jakke. (Foto: Privat)

Filippa K

Caroline Gudmandsen, 23, stylist, @fashionfrog:

»Den er super klassisk uden for mange dikkedarer. Jeg er mest til mørkeblå denim, som både er 70’er-cool, men samtidig også en lidt mere raffineret farve end de lysere 80’er-vaske, hvis man skal køre den canadiske tuxedo«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Karla Alajdi i sin Calvin Klein 205W39NYC-jakke.

Calvin Klein 205W39NYC

Karla Alajdi, 22, content creator, @karla_alajdi:

»Calvin Klein 205W39NYC (med Raf Simons i spidsen, red.) eksisterer jo desværre ikke længere, men for mig er det her den perfekte 90’er-inspirerede, oversize denimjakke. Det er perfekt, at den er sort, da den går til alt, mens de diskrete, røde syninger og det lille røde Andy Warhol-print bagpå gør den lidt særlig. Jeg synes, jakken er den perfekte blanding mellem dressy og afslappet«.

Denimjakken fra Calvin Klein 205W39NYC. (Foto: PR)

»Jeg går altid efter mørkere denimjakker og helst med en oversize silhuet. På den måde kan den smides ud over alt fra en slip dress om sommeren til en stor, strikket turtleneck«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af