Valgtæsk: Prima kristen valgdækning, indvandrerunger med DF-flag og Dan Jørgensen-galde

Frem til valget bringer vi det bedste og værste sociale medie-indhold fra folketingskandidater og politiske journalister.
Valgtæsk: Prima kristen valgdækning, indvandrerunger med DF-flag og Dan Jørgensen-galde

De her tre…

Kristeligt Dagblad har lavet dagens bedste kommentar til valget – her delt af Lise Bech, Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds. Det er en video, der meget simpelt understreger, hvorfor du skal stemme.

Generelt er Kristeligt Dagblads valgdækning enormt forfriskende. Mens de øvrige medier styrter rundt efter bagersvende og Panorama-ejere, så fortæller Kristeligt Dagblad virkelig gode historier, uden at trække debattonen ned. Hatten af!

 

I dag er det også kommet frem, at politikere mener, det skal betale sig at kunne arbejde. Et valgløfte, det er svært at køre ikke-testen på. Jeg mener, at det ikke skal kunne betale sig at arbejde, sagde ingen nogensinde. Jo, måske Dovne-Robert. Godt spottet af Twitter-guruen (blandt andet) Jonas Juhler Hansen.

 

Og den her er næsten ikke til at stå for.

 

Slår de her tre…

Det er ikke i orden at kalde nogen racist, der ikke er det (han ligner jo en globetrotter, der lige er landet med nødhjælp og Nintendo). Det er i grunden heller ikke i orden, at beskæmme Frihedsministerens (!) flotte valgplakat. Men at pille plakaten ned og anmelde hærværket til politiet virker til at være en lidt voldsom overreaktion, Søren Pind. Du kunne også bare pille klistermærket af eller leve med de ekstra billige point, vandalismen giver kandidaten. Det anbefaler hans partifæller i øvrigt også.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Madens Minister (!) startede godt ud med at rose Uffe Elbæk (Å) for hans politik og synspunkter, men kort tid efter jokkede han i spinaten ved at rakke ned på Lars Løkke uden at bakke det op med politiske argumenter. Jamen, Dan. Så har du slet ikke hørt efter, hvad Alternativet står for. Det lod hans følgere ham også vide i kommentarerne. Flere selfies, mindre smuds.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ham her er jeg til gengæld ikke fan af #fv15 #dkpol Et billede slået op af Dan Jørgensen (@madensminister) den

 

Søren “Sheriffen” Pape var liiige lidt for hurtig på aftrækkeren, da han på Facebook udbasunerede, at han i Nøddebo havde været vidne til en udrykning fra politiet til “et potentielt indbrud”, som de dog ikke kunne “tage for noget”. Det viste sig, at være en varevogn med reklamer.

 

Læs også: Valgtæsk: Game of Danes, penis-plakat og KU’s demokratiske taktik

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af