Hvert enkelt tilfælde af hævnporno er både tragisk og modbydeligt. Hver sag er en digital skamstøtte over såvel internettets skyggesider, som afskyelig menneskelig nedrighed.
Men netop omfanget af sagerne vidner om, hvor omfattende et problem, der er tale om og hvor lidt myndighederne og de afgørende institutioner kan og vil gøre ved problemet. Enkelte tiltag fra både Google, Reddit og hjemmesider som endrevengeporn.org er skudt op, men ikke desto mindre er hævnporno et stigende problem.
Vi har samlet fem af de mest afgørende sager fra ind- og udland, der udstiller det eklatante hul i vores digitale retssikkerhed. Et hul der ganske vist er umådeligt svært at lappe, men som vi skylder verden at gøre noget ved, som journalist, debattør og offer for hævnporno Emma Holten blandt andet kommenterer på i en klumme her på sitet.
Sag 1: IsAnyoneUp
Selvom hævnporno har eksisteret analogt i eksempelvis erotiske magasiner som amerikanske Hustlers ’Beaver Hunt’ i 1980’erne, så kom der først for alvor fokus på problematikken i 2010, da siden IsAnyoneUp gik online. For at få et indtryk af, hvor grel situationen var, sætter grundlæggeren Hunter Moores iskolde radiointerview med NPR alting i perspektiv. Hunter Moore bliver i øvrigt kaldt ‘the most hated man on the internet’. Og er tilsyneladende stolt af det.
På IsAnyoneUp kunne brugere uploade billeder af seksuel karakter af for eksempel ekskærester eller billeder, man havde fået fat i på anden vis. Med til historien hører også, at sitet ofte offentliggjorde navne på ofrene og linkede billeder til vedkommendes sociale medier som Facebook og Twitter. En stor del af materialet på sitet stammede fra hackede mailkonti eller stjålne smartphones eller computere.
Sagens udfald: Adskillige sagsanlæg, en FBI-undersøgelse og et voldeligt overfald på Hunter Moore fra en af sitets forurettede kvinder til, at IsAnyoneUp blev solgt i 2012 – til en antimobningsgruppe, der straks lukkede sitet. Siden er et utal af lignende sites skudt frem, der også fodres af ekskæresters knuste hjerter, lave selvværd og enorme hævnlyst.
Sag 2: ”The Fappening”
Én af de mest kendte sager omkring hævnporno var da over 100, navngivne – og langt overvejende kvindelige – superstjerners nøgenbilleder og intime videoer blev lækket i en samlet kæmpemappe. Det skete i august 2014.
Billederne og videoerne blev spredt på rekordtid og på det åbne internetforum 4chan (der også spillede en central rolle i den indledende deling af billeder) blev sagen døbt ”The Fappening”. Det private materiale blev hacket ved hjælp af en meget dedikeret indsats mod specifikke personers Apples iCloud-tjeneste – og altså ikke fordi iCloud er mere utæt end så meget andet.
Kort tid efter materialet delt på et subforum på Reddit, som på en enkelt dag samlede over 100.000 følgere.
En vigtig pointe i forståelsen af hævnporno er, at det ikke altid er en direkte hævn mod et andet menneske, men lige så ofte tager udgangspunkt i hackede mailkonti og stjålet materiale. Alle der deler materialet, er en lige så stor del af problematikken. Kort sagt er hæleren lige så slem som stjæleren.
Sagens udfald: Fora med billeder fra det omfattende hackerangreb blev fjernet fra Reddit, men de findes stadig videre på nettet – og det vil de altid gøre, hvis man vil lede efter dem. I kølvandet på lækket indførte 4chan regler for copyright-behæftede billeder, men mest af alt så folkene bag kunne pege på uploaderen, hvis billeder blev delt ulovligt via 4chans servere.
Flere af de implicerede kritiserede efterfølgende også Apple. Apple reagerede ved at påpege, at det ikke var en sikkerhedsbrist i deres systemer, men målrettede hackerangreb på enkeltpersoner, der var skyld i lækket. Dog har de efterfølgende opdateret appen ’Find my iPhone’, der måske har været en vigtig brik i dækningen.
Sag 3: ”The Snappening”
Man behøver ikke engang være kendt for at være nervøs for, at private billeder bliver delt. I oktober 2014, kort tid efter den massive læk af billeder og video af kendte kvinder, fandt et lignende angreb sted, der ramte private – og ukendte – Snapchatbrugere. Via en tjeneste, der hemmeligt gemmer en kopi af Snaps uden afsenderen får besked, lykkedes det hackere at indsamle mindst 98.000 billeder – hvoraf en del var nøgenbilleder – der blev delt via et hav af forskellige internetfora. En del af billederne blev koblet med ejernes Snapchat-brugernavne.
Det var ikke Snapchats egne servere, men derimod et site ved navn Snapsaved.com, der var blevet angrebet. Snapsaved.com gemte billeder fra enhver tilknyttet Snapchat-bruger, der frivilligt har tilknyttet sin konto.
Sagen var særligt foruroligende, da en del af billederne angiveligt var af mindreårige.
Sagens udfald: Snapsaved.com var lukket ned, inden sagen for alvor rullede i medierne og folkene bag tjenesten blev aldrig fundet. Noget tyder dog på, at de var fra Skandinavien. Det lukkede site henviste en overgang brugere til et dansk website og ifølge New York Times, der har interviewet folkene bag tjenesten under anonymitet, talte de engelsk med nordeuropæisk accent. Snapsaved.com kører tilsyneladende igen.
Sag 4: Viborg-mappen
Hævnporno fandt for alvor plads i danskernes bevidsthed, da Viborg-mappen kom frem i dagens lys. Det var en mappe med billeder og videoer af piger hovedsageligt fra Viborg-området, som på forskellig vis blev spredt over hele landet. En overgang var idéen bag mappen, at man selv skulle bidrage med nøgenbilleder for at få adgang til den. USB-stik med mappen har også floreret, som interesserede kunne købe for en 50’er.
Hvornår og hvordan den er opstået er uvist, men Viborg-mappen er dukket op i forskellige afskygninger med mellem 8-900 billeder i, hvoraf flere er eksempler på decideret hævnporno. Flere af billeder er udstyret med navne og kontaktoplysninger, hvilket har haft kolossal stor indvirkning på mange uskyldige kvinders liv i Viborg. Nogle er eksempelvis blevet opsøgt og kontaktet af drenge fra hele landet.
Sagens udfald: Tre drenge blev pågrebet på grund af deres bidrag til Viborg-mappen, men de oprindelige bagmænd opgav politiet at finde. Politiets umiddelbare reaktion på mappen var, at opfordre unge kvinder til ikke at tage intime selfies: Et argument, der dog hurtigt blev affejet som victim blaming af værste skuffe. Et enigt ekspertkor erklærede, at Viborg-mappen var meget svær at stoppe og så endte det ligesom ved det.
Sag 5: Australiens omfattende sager
Australien har som alle andre lande i verden været ramt af eksempler på hævnporno. Men en nylig sag fra Adelaide i det sydlige Australien viser en anden, forstyrret side af hævnporno. Her har omkring 500 kvinder fået stjålet intime billeder og set dem delt på amerikanske websites. Men ikke nok med det er deres ansigter blevet photoshoppet ind på pornomodellers kroppe, som en yderligere påtvunget, ufrivillig pornoficering.
Men det stikker dybere end det. Også kvinder, der aldrig har taget et nøgenbillede af dem selv, bliver photoshoppet ind i pornografiske billeder. Et eksempel er en 40-årig australsk kvinde, hvis ansigt blev photoshoppet til en række billeder af nøgenmodeller og delt på hævnpornosites – med kvindens kontaktoplysninger vedhæftet. Siden blev disse billeder brugt til at afpresse hende til at sende flere billeder, blandt andet ved at sende billederne til venner, familie og kolleger.
Sagens udfald: Sagen og andre som denne har ført til, at Australien er i færd med at indføre relativt strenge straffe til alle, der tager del i hævnporno. Op til tre år i fængsel skal det ifølge partiet Labor give at dele private billeder med en tredjepart og op til fem år, hvis du bliver taget i at hoste sites eller sociale medie-profiler, der opfordrer til hævnporno.
Men strengere straffe er ikke alt. Det kræver også bedre muligheder for at kontrollere privat indhold på nettet, men det kræver vigtigst af alt, at vi oplyser hinanden og næste generationer om, hvor hæslig en forbrydelse hævnporno er. Det er formodentlig umuligt, at stoppe hævnporno fuldstændigt, men vi kan alle sammen tage del i at minimere det.
Læs også: Hvad kan vi stille op for at undgå hævnporno?