#SaveTwitter skabte falsk panik og fremhæver mediets mobningsproblem

#SaveTwitter skabte falsk panik og fremhæver mediets mobningsproblem

First thing’s first: Twitter lukker ikke. (Selvom bundlinjen har set bedre dage og formålet stadig er uklart.)

Alligevel var der vidstrakt panik på sitet i går efter et rygte begyndte at gå i omløb der hed sig, at Twitter ville dreje nøglen om i 2017 grundet platformens mange problemer med onlinemobning.

Helt præcis hvad der udløste rygtet er en smule uklart; The Guardian citerer en upopulær YouTuber og hans Twitter-bio som årsag, mens The Next Web peger på en mexicansk Twitter-strøm der startede #SaveTwitter som kidnapningsjoke. Det hele er lidt bizart, men oprindelsen er egentlig også irrelevant.

Snarere end at tale om hvorfor rygtet opstod – det er langt fra mediebranchens første og eneste and – giver #SaveTwitter anledning til at kigge på mediets store problem: mobning. For Twitter er absolut grobund for internettrolde, og modereres minimalt.

’Ghostbusters’-aktuelle Leslie Jones blev for nylig bombaderet med racistiske tweets og Twitter gjorde nada. Da #TaylorSwiftIsOverParty raserede greb Twitter heller ikke ind, mens Instagram brugte samme anledning til at skabe et nyt censoreringsværktøj.

Amy Schumer har tidligere lavet et sketch om Twitters mobningskultur hvor hun foreslog en ’Jeg voldtager og dræber dig’-reaktion som alternativ til ’like’. Det kunne spare os alle en masse læsetid, joker hun.

Bag vittigheden ligger alvor: Twitter har stået i front for onlinemobning i så lang tid at deres brand er ved at blive synonym med trolling. Tidligere Twitter-CEO Dick Costolo indrømmede endda til medier sidste år, at mobningen decideret drev brugere væk fra platformen.

#SaveTwitter er sidste eksempel på en brugerskare, der er helt og holdent opmærksomme på mobningsproblemet:

Overstående tweets viser at Twitters brugere 9 ud af 10 gange har en ‘Ja, vi mobber, men hvad så? Verdenen er hård og du må være hårdere’-attitude til online adfærd. Det er i og for sig også rigtigt nok – Twitter er langt fra det eneste sted hvor fremmede taler grimt til hinanden – men dilemmaet opstår når man helt holder op med at se mobning som et problem og i stedet integrerer det som et nødvendigt onde.

Som respons på #SaveTwitter og den vidstrakte mobning meldte Twitter ud:

»We are going to continue our work on making Twitter a safer place. There is a lot of work to do but please know we are committed, focused, and will have updates to share soon.«

Om der træder nye anti-mobning værktøjer i kraft på Twitter må tiden vise. Indtil videre må brugere blot være tykhudet – ligesom de må så mange andre steder på nettet.

Læs også: ‘Rocket League’ tilføjer vanvittigt Rumble-mode med tornadoer, is og boksehandsker

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af