Der er ingen skam i at have en bærbar pc, man i fagsproget kalder ”latterligt crappy”.
Om den så er tiltænkt arbejde, rejse eller skolearbejde, så har vi alle stået i Elgiganten, kigget bekymret på kontoens irriterende lave tal, betragtet priserne på de bærbare pc’er på række, kigget på kontoen igen, og grebet den anonymt udseende skrammel-satan til 2.000, grint hånligt ved spørgsmål til om man ville forsikre den – og været tilfredse med at den måske ikke var verdens ottende vidundere.
Så længe den kan åbne pdf’er, sende mails og har Word, er det jo i og for sig ganske fint.
Det er først når man sidder på en seks timer lang togtur, eller er taget på en lidt for lang ferie med mormor, abstinenserne slår ind, og man bitterligt ville ønske man havde noget kram, der faktisk beregnede sig til at game, så man kunne slå timerne ihjel.
Men der er vitterligt ingen grund til at fortvivle. Selvom din computer er lavet af bølgepap og bambus, og nok aldrig kommer til at køre ‘Crysis’ med en sindssyg opløsning og 16x antialiasing, så er der faktisk masser af spil på markedet, som er fede og ikke kræver et bæst af en computer.
Tjek i øvrigt også vores guide til nyere spil, som din Mac kan håndtere.
Her er fem nyere af slagsen:
1. ‘Stellaris’ – 2016
‘Stellaris’ er en galaktisk imperie-simulator. Du designer din egen, selvopfundne race, afgør hvilken slags interstellare motorer de benytter sig af, om de stammer fra snegle eller pattedyr, om de er demokratiske, flinkfyragtige føderationsbyggere med speciale i diplomati og fred (kedeligt) eller xenofobiske, kejsertro massemordere med hænderne fulde af rumlasere og klonkrigere (nice) – og derefter går du i gang, en planet ad gangen, med at kolonisere hele galaksen.
Og det kræver faktisk ikke alverden at spille. ‘Stellaris’ kan sagtens være visuelt imponerede, særligt når det kommer til de omfattende flådedueller, hvor blå-violette lasere og atommissiler med blændende glimt reducere tungt pansrede Dreadnaughts til rumskrot.
Men spillets styrke ligger klart i administrationen af tallene: Befolkningen i dit imperium, dine venner og fjender, distributionen af slaver og robotrettigheder. Skru trygt ned for grafikken, og gør Mælkevejen til din legeplads. Tip: Inviter en ven med, det er herresjovt at spille multiplayer i.
2. ‘Dwarf Fortress’ – under stadig udvikling, opdateres hele tiden
‘Dwarf Fortress’ er et fuldstændigt sindssygt projekt. Det to mand høje udviklerhold har i ti år været i gang med at udvikle en komplet simulation af et helt fantasy-univers. Når du åbner spillet skal din computer, før du kan spille, generere en verden, fuldendt med flere hundrede års historie. Og det inkluderer unikke guder, krige, helte, drager, våben, borge, nekromantikere og komplekse politiske udviklinger i de forskellige racers interne strukturer.
Du kan herefter spille spillet som et enormt, open world-roguelike – men spillets helt store salgspointe er fortress mode, hvor du, med et hold af syv dværge, skal skabe din helt egen borg i bedste ‘Dungeon Keeper’-stil, mens du holder goblins, alkoholmangel og muterede dræber-fisk for døren. Detaljegraden er vanvittig. Tjek den her liste over de vildeste patch-notes.
Forklaringen på graden af kompleksitet? Spillet har nærmest ingen grafik. Alt foregår med såkaldte ASCII-symboler. Det betyder, at man kan spille det på computer med verdens dårligste grafikkort. Det er ikke nemt at komme ind i – men det er det hele værd.
3. ‘Tyranny’ – 2016
Kongerne af vestlige rollespil, Obsidian Games, udgav I 2015 det afsindigt velmodtagede Kickstarter-spil, ‘Pillars of Eternity’, der blev udråbt som en gentænkning og nysejr for 90’ernes kvalitetsstærke D&D-rollespil. Et underholdende kampsystem, et klassisk, men interessant, fantasy-univers og shiny, shiny loot sikrede spillet en status som øjeblikkeligt hit.
Sidste år kom så det beslægtede ‘Tyranny’ – baseret på samme motor og vindende formular, men med en betydeligt mere interessant historie. Skurken har allerede vundet – og du er hans håndlanger.
‘Tyranny’ har et anderledes og vellykket take på den klassiske rollespilsfortælling – og kombineret med den klassiske RPG-formular kan det sagtens æde 40 timer ud af spillerens liv. Men det har også noget andet: Meget lave systemkrav.
4. Night in the Woods (2017)
I det velskrevne indspil ‘Night in the Woods’ indtager man rollen som den tegnede, antropromorfe kat Mae, en 20-årig college-drop-out, der, i en form for eksistentiel krise, vender hjem til sin hjemstavn, småbyen Possum Springs, der selv befinder sig i en udkants-identitetskrise. Det er et spil for voksne, forstås – selvom stilen ikke lige umiddelbart ligner det.
Langsomt optrevler man byens mørke hemmeligheder, i selskab med sine barndomsvenner. Og det er vennerne imellem, dialogen og i ordene at Night in the Woods virkeligt skinner. Det stærkt stilistiske 2D-animationer er også et besøg værd. Det tager heller ikke alverden af tid. Det er, på jysk, en lille, fin oplevelse. Og du kan godt spille det på Notebooken.
Læs i øvrigt Soundvenues anmeldelse af spillet HER.
5. ‘Binding of Isaac: Afterbirth’ – 2017
Edward McMillen udviklede i sin tid det underfundige, mærkelige og hundesvære platformsspil med det underlige navn ‘Super Meat Boy’. Det blev en bragende succes, solgte millioner og var med til at bane vejen for 10’ernes indiebølge.
Han udviklede senere det lige så svære, men endnu mere syrede roguelike flash-spil ‘Binding of Isaac’, der dyrkes kultisk på nettet. Det er for nylig udkommet i en opdateret Steam-version. Dets unikke blanding af amerikaner-kristendom, Freud, lort, gråd, fluer og koloenorme sværhedsgrad i nuttet/mareridtsagtig tegnestil skal opleves for at forstås. Det er som intet andet – og det er megasjovt. Dertil kræver det næsten ingenting af din pc.
Læs også: Fem anbefalelsesværdige spil af nyere dato, du kan spille på din Mac