Baby Woodrose

Jeg havde det lidt dobbelt med det forrige udspil fra det danske, Guf Lorenzen-anførte psychrock-outfit Baby Woodrose. 2009-albummet bød primært på en in-your-face-hård garagerock-lyd, der stod i skærende kontrast til Lorenzens flippede facetter, som ved siden af stod i fuldt flor med hans andre hjertebørn, Spids Nøgenhat og Dragontears. Sidstnævnte er nu stillet på loftet, og måske netop derfor har han set sit snit til at sprøjte syren tilbage ind i årerne på Baby Woodrose.

‘Third Eye Surgery’ er ikke hans allermest solide bundt sange. Men det er et spændende album at udforske med lytteantennerne ude. ‘Waiting for the War’ er eksempelvis så skærebrænder-skarp og kompromisløs, at det tangerer industrial, og den søde duet ‘Dandelion’ byder på et vellykket gæstespot fra psych-prinsessen Emma Acs.

Hovedattraktionen er soleklart en flot bredside af numre med ‘Bullshit Detector’ i front, efterfulgt af singlen ‘Nothing Is Real’ og ‘Love Like a Flower’, der begge er ornamenteret fornemt med sitar, samt ikke mindst titelnummeret som hale. Man fornemmer her et stærkt tematisk slægtskab: Alle handler de i mere eller mindre grad om menneskets til tider flygtige og famlende greb om sandheden og virkeligheden.

Albummet lukker lidt vel gumpetungt med ‘Honalee’ (en reference til ‘Puff, the Magic Dragon’?), hvis overvægt af guitarer får skivens ellers eneste, afdæmpede pusterum til at tilte som en mislykket soufflé af en corny powerballade, der ville sidde bedre på et 80’er-heavy-album. Det er dog ikke noget, der ryster min kærlighed til hr. Lorenzen i sin grundvold. Og det klæder ham at have fået svajet i bukserne tilbage.