Hvad nu hvis et hold freaks fandt en portal, der lod dem være den prisbelønnede skuespiller John Malkovich i et kvarter, før de blev dumpet ved tunellen til New Jersey?
Hvad nu hvis Nicolas Cage og John Travolta byttede ansigter?
Hvad nu hvis et fly styrtede ned på en teenagers værelse, og han blev gjort bekendt med hemmelig viden om verdens undergang af en mand i en kanindragt?
Hollywood beskyldes tit for at være en dramatisk pølsefabrik. men der er få ting, der kan få hjertet til at slå som en film med et fuldstændig forrykt elevatorpitch, hvor man på den ene side tænker, at det er et mirakel, de er blevet lavet, og på den anden side øjeblikkeligt forstår fascinationen.
Især ikke når de pågældende film endda viser sig at være stor kunst i al deres frankensteinsmonsterlige glans.
Vi ærer nogle af de mest genialt udsyrede filmpræmisser i nyere tid. Og starter med den helt aktuelle: ‘Sasquatch Sunset’.
1. ‘Sasquatch Sunset’
Den har godt nok ikke haft premiere herhjemme endnu, men selv ubeset har Zellner-brødrenes ‘Sasquatch Sunset’ fortjent en plads på listen.
Det er en slice of life-film om tidens gang, hvor man følger en families liv henover et år. Dybt almindeligt, hvis familien altså ikke havde bestået af de mytologiske sasquatch-væsener, der også er kendt som Bigfoot-uhyrer.
Hvor ‘The Planet of the Apes’ blev en megafranchise på sit sci-fi-abestyrede herredømme, er ‘Sasquatch Sunset’ I en helt anden boldgade, når den på absurd vis lader til at gøre skabningerne fra lejrbålets gyserhistorie relaterbare – og måske endda menneskelige!
»En forfærdeligt melonkolsk, voksen historie om den vold fremskridt kræver«, skrev filmmagasinet Empire en anmeldelse. Hvis det er sandt, er det næsten endnu mere absurd end selve præmissen.
Premiere 14. november på Blockbuster.
2. ‘The Lobster’
Generelt er græske Yorgos Lanthimos’ film så gennemført underlige, at det mest opsigtsvækkende, han efterhånden kan gøre, ville være at lave en helt almindelig film.
Det er dog idéen bag ‘The Lobster’, der er hans mest enestående mærkelige på præmisplan. Her findes der parringshoteller for singler, hvor de bliver forvandlet til et selvvalgt dyr, hvis de ikke lykkes med at finde en partner.
Siden filmens premiere i 2015 står det absurde udgangspunkt nemlig kun endnu skarpere i lyset af realityverdenens tiltagende grænseløse datingeksperimenter.
Kan ses på Netflix.
3. ‘Grænse’
En toldbetjent i nutidens Sverige, der kan lugte sig frem til smuglere, er en ret skør filmidé.
En toldbetjent i nutidens Sverige, der kan lugte sig frem til smuglere og opdager, at det er, fordi hun er en slags trold, mens hun forelsker sig i en forførende, men også toxic artsfælle, er overjordisk mærkeligt. Men heldigvis også en genial udforskning af samfundsnormer, skønhed og fremmedgørelse i hænderne på Ali Abbasi.
Kan ses på Filmstriben.
4. ‘Rubber’
Hvordan mon det er at være et bildæk, tænkte absolut ingen andre end franske Quentin Dupieux, der i 2011 instruerede ‘Rubber’. Noget så sjældent som en rimelig kritikerrost spillefilm … om et efterladt dæk i ørkenen, der får overnaturlige evner og triller ud på en drabelig mission med en hel politieskorte i hælene.
Filmen fik blandt andet topkarakter i den alternative newyorkeravis The Village Voice, der mente, at Dupieux faktisk genopfandt hjulet med sin film om hjulet.
»An essay on storytelling and spectatorship within When Inanimate Objects Attack schlock – one infused with the haunting aura and disillusionment of a post–’Easy Rider’ road movie – Rubber is some kind of miracle«, skrev de med den helt højtflyvende kulturkritiske pensel.
Instruktøren lavede nogle år efter en film, der hed ‘Being Flat’, der dog ikke var en opfølger om et fladt dæk, men en syv minutters kortfilm om en hånddukke.
Kan lejes på Blockbuster.
5. ‘Turning Red’
Grænsen mellem, hvad der er mareridtsbenzin, og hvad der er sødt og nuttet, er hårfin.
I hænderne på andre end Pixar kunne historien om, hvordan den ambitiøse pige Meis pubertet forvandler hende til en ustyrlig rød panda, snildt have været en gyser.
Men i dette bløde og opbyggelige univers er det dog først og fremmest en coming of age-ramme, der er lige så rigtig og rørende, som den lyder langt ude.
Mange af Pixars film er jo for så vidt så udknaldede i præmissen, at det er utroligt, det regnes for mainstream, men ‘Turning Red’ tager alligevel prisen.
Kan ses på Disney+.
6. ‘Titane’
På IMDb må man sige, at franske Julia Ducournaus Guldpalme-vinder ‘Titane’ virkelig sætter sit lys under en skæppe.
Her lyder det nemlig, at filmen foregår »efter en serie uforklarlige forbrydelser, hvor en far forenes med den søn, der ellers har været savnet i 10 år«.
Det er ikke som sådan forkert. Men man skal lige lægge til historien, at hovedkarakteren – inden hun går undercover i en virkelig dårlig forklædning som en forsvunden dreng – har fået indopereret titan i sit kranie som barn og er blevet gravid efter et samleje med noget, der ligner en monstertruck på en bilmesse. Og at det i sidste ende samles til en dybere fortælling om kroppe og queerness.
At Ducournau i debutfilmen ‘Raw’ forvandlede en dyrlægestuderende ideologisk vegetar til en blodtørstig menneskeæder, virker næsten banalt til sammenligning.
Kan ses på Filmstriben.
7. ‘Teeth’
For de fleste er en gynækologisk undersøgelse slem nok i forvejen, men hvad hvis den afslørede, at ens underliv havde sit eget bidske sæt tænder?
Det er udgangspunktet for horrorkomedien ‘Teeth’, hvor den passionerede kristne jomfru Dawn under en voldtægt opdager, at hendes vagina bider fra sig, hvorefter hun bliver diagnosticeret med Vagina Dentata. Og for lige hende viser det sig faktisk måske også at have sine fordele.
Det lyder måske dybt lamt (og er det også), men konceptet er alt andet en grebet ud af den blå luft. Vagina Dentata er et mytebegreb, der stammer fra folkesagn verden over. Det var ingen ringere end Freud, der navngav det, og det er blevet bragt til live som virkelige opfindelser adskillige gange med det piggede femidom Rape-AXe som et af de mest kendte nyere eksempler.
Det blev kendt i 2007, samme år som ‘Teeth’ fik premiere, men aldrig sat i produktion.
Kan lejes på Blockbuster.
8. ‘Swiss Army Man’
I 2023 var instruktørerne The Daniels på alle læber, da den rørende multiversielle actionkomedie ‘Everything Everywhere All At Once’ vandt et hav af Oscars ved at få den midaldrende kinesiske vaskeriejer Evelyn til at kæmpe sig gennem alle sine potentielle tilværelser for at redde verden.
Duoens mest rendyrkede absurde præmis må dog alligevel gå til deres første film sammen, ‘Swiss Army Man’, hvor en mand (Paul Dano) strander på en øde ø, hvor han finder et lig (Daniel Radcliff), hvis pruttegenskaber på bedste Katja Kaj og Bente Bent-facon gør ham til et drivkraftigt transportmiddel.
Fik vi nævnt, at ligets stive lem er en slags styrepind? Og at det galskaben til trods faktisk er en ret rørende historie?
Kan ses på Filmstriben.
9. ‘Crank’
Den Jason Statham-bårne actionfilm ‘Crank’ fra 2006 har i dag noget nær kultstatus.
Hvor vi i 1994 fik Keanu Reeves-filmen ‘Speed’ om en mand, der skal holde en bus over en hastighedsgrænse på 80 kilometer i timen, tog ‘Crank’ den lige præmissen et dumt, men gyldent skridt længere.
Her er det nemlig en enkelt mand, lejemorderen Chev Chelios, der bliver forgiftet med et stof, der gør, at han dør, hvis han ikke er i en konstant rus af adrenalin. Derfor er der selvfølgelig ingen anden udvej end et amokløb af sex, stoffer og motorcykelræs.
Kan lejes på Blockbuster.
10. ‘Sorry to Bother You’
Nogle gange er det de i de mindste observationer, at det største guld gemmer sig.
I hvert fald lavede rapperen Boots Riley med ‘Sorry To Bother You’ en af de mest fremsynede og udsyrede komedier i nyere tid om en sløset sort fyrs karriere som telefonsælger, der rammer en guldåre, da han begynder at tale som en hvid mand (tænk nasal, munter, Ned Flanders).
Det kræver umådelig kreativitet at finde så mesterlig en klasse- og racekritik bag et headset i et callcenter.
Kan ses på Filmstriben.
11. ‘Sex’
Hvis man vil høre sandheden, skal man lytte til børn og fulde folk, men vil man have en dyb refleksion over køn og seksualitet, er det to midaldrende skorstensfejere fra Oslo, man skal have fat i.
I Dag Johan Haugeruds storroste komedie ‘Sex’ er hele udgangspunktet nemlig to navnløse håndværkerhovedpersoner, der i en kaffestue på arbejdet starter en samtale om hver deres opfattelse af begær og homoseksuelle lyster, som ender med at sætte deres tilværelser i et helt nyt lys.
Med lidt ond vilje kunne den underfundige forening af jobbetegnelse og konflikt godt lyde som en improvisationsøvelse til noget amatørteater, men ved at pege pilen hen på skorstensfejerne, bliver det en anderledes original og jordnær skildring af de komplekse temaer.
Afventer streamingpremiere.
12. ‘Lamb’
Den desperation der kan opstå i ønsket om at få børn, er et yderst velbevandret filmterritorie.
De seneste år har få film dog vist den menneskelige konflikt så syret som islandske ‘Lamb’, hvor et barnløst par tager sagen i egen hånd og adopterer en mystisk lammebaby, som et af deres får bringer til verden. De navngiver hende lykkeligt Ada og giver hende tøj på, men den type naturstridige antropomorfe Baby Born-manerer går alligevel ikke ubemærket hen. Fåremødre er nemlig også mødre.
Med det udgangspunkt skaber instruktør Valdimar Jóhannsson en beundringsværdig form for økokritik. Det er næsten lige så vildt, som hvor meget man tror på det animerede lam.
Kan ses på Filmstriben.
13. ‘Problemista’
Der er næppe noget mere Hollywood-mainstream end den amerikanske drøm. Noget, der til gengæld er alt andet end almindeligt, er, hvordan den tager sig ud i Julio Torres’ ‘Problemista’. For selvom den farverige komedies grundfortælling om en immigrants kamp for lykken i New York City er som taget ud af en klassiker a la ‘West Side Story’, er der absolut intet ordinært over den her.
Immigranten er i dette tilfælde nemlig en ambitiøs eventyrer fra El Salvador, der er vokset op i junglen med sin mor, en farverig skulpturdesigner, og hans drøm er at designe filosofisk legetøj (en Slinky der nægter at gå ned ad trappen for eksempel).
For at komme til det må han overkomme ret atypiske prøvelser for overhovedet at få et arbejdsvisum – at passe et job i et cryosøvn-firma og indsamle og registrere 13 malerier af æg i et besværligt filmprogram eksempelvis – ovenikøbet med en drage-arrig kunstkritiker spillet af Tilda Swinton som chef.
Kan lejes på Blockbuster.
14. ‘Dream Scenario’
Norske Kristoffer Borgli giver Yorgos Lanthimos kam til sit hår som Hollywoods mest hypede freak.
Skandinavens debutspillefilm levede op til sin norske titel ‘Syk Pike’ med sin fortælling om en ung kvinde, der pådrager sig en sjælden hudlidelse, der får hendes ansigt til at falde af.
Han tog dog opfindsomheden et skridt videre med ‘Dream Scenario’ fra i år, hvor en psykologiprofessor bliver verdensberømt, da alle i verden simultant begynder at drømme om ham.
Den sindrige/latterlige præmis kunne næsten ikke have været spillet af andre end Nicolas Cage, der har bygget en hel karriere op omkring at være menneskeligt fluepapir for nogle af verdens mest aparte plotstunts fra ‘Face/Off’ til ‘Adaptation’. Men ‘Dream Scenario’ bygger bro mellem 90’ernes cokerus-stemning og nutidens sans for at fusionere det kitschede med det artsy.
Kan ses på Prime Video.
15. ‘I Lost My Body’
Det er en umage forening, der ligger til grund for historien i den franske animationsfilm ‘I Lost My Body’.
I den ene halvdel af historien er hovedpersonen nemlig et ungt forældreløst parisisk pizzabud med en traumatisk fortid, der forelsker sig i en sød bibliotikar. Den anden følger derimod hans afhuggede hånds kamp for at blive genforenet med sin ejer. Hvordan de er blevet adskilt, ved vi ikke, men når man finder ud af det, er det med tårer i øjnene.
For der er absolut intet horror-gakket a la ‘The Addams Family’s håndlanger Thing eller teengyset ‘Idle Hands’ over det. Tværtimod er ‘I Lost My Body’ en dybt følsom fortælling om savn og minder. For selvom de fleste som børn har lært, at man ikke ser med fingrene, kan en hånd alligevel godt savne alle de ting, den har rørt ved.
Kan ses på Netflix.