Rihanna

»Hvad nu?«, spørger Rihanna på sit syvende album. Når man som 24-årig har begået 11 nummer et-singler og solgt over 25 millioner album, er det et rimeligt spørgsmål. Ifølge lydsiden på ’Unapologetic’ synes svaret at være et simpelt »mere, mere, mere«.

Helt som forventet hopper sangerinden med på populære trends i håb om at sikre flere hitliste-placeringer. Rihanna vil have en bid af EDM-(lag)kagen, så David Guetta kigger forbi på ’Right Now’, et trampe-klart carpe diem-opråb, der nok skal fylde diskoteker og stadioner, men også fremstår afsindig idéforladt. På ’Jump’ lykkes det at oppiske en mere følbar energi med gentagne crescendi og drops, uden at det på noget tidspunkt nærmer sig stilfuldt.

Det mest overdimensionerede track er dog uden tvivl ’What Now’. Det starter spartansk med klaver og Rihannas lallende, lettere imbecile vokal, udvikler sig dernæst på omkvædet til en regulær brostep-ballade, der gemmer kronjuvelen til sidste vers, hvorpå puddelrock-guitar-soloen indtræffer, så selv de bagerste rækker i arenaen forstår, at her bliver sjælet store følelser.

Læs anmeldelse: Rihanna ‘Talk That Talk’

Ironisk nok er ’Nobody’s Business’, Rihannas kontroversielle duet med den voldsdømte eks-kæreste Chris Brown, og dens 90’er-house-møder-disco-pastiche, et af albummets musikalsk mest behagelige øjeblikke. Senere fortsætter sangerinden sin ’et reggae-track per album’-tradition med ’No Love Allowed’, et trommeløst og, til afveksling, afdæmpet nummer.

Disse er enkelte lyspunkter på et album, der fås i tre forskellige deluxe-versioner, hvoraf den dyreste går for næsten 1500 kr. Hvis Rihanna skal skinne som en selvudnævnt diamant, er det vel ikke for meget at forlange?