Med dagens annonceringer er programmet for Roskilde Festival 2025 fuldendt.
De 14 nye navne spænder fra den danske rap-superduo Kenny, der består af Gilli og Benny Jamz, til en længere række af kompromisløse undergrundsnavne som den peruviansk-congolesiske guitarduo Ale Hop & Titi Bakorta og britiske Ayas dekonstruerede klubmusik.
De nye navne er nærmest som en maggiterning, der indkapsler de generelle takter i årets program, hvor en stor del af hovednavnene er hentet blandt sværvægterne på den danske rapscene, og hvor der med en overvægt af eksperimenterende, smalle internationale artister ikke lefles for den brede smag.
Se alle dagens annonceringer HER.
På mange måder ligner programmet dermed et brud med en årrække, hvor plakaten i stigende grad har orienteret sig mod den rendyrkede popmusik og de nyeste trends. Hvor festivalen i 2024 fik besøg af TikTok-stjerner som Ice Spice og PinkPantheress, domineres listen over store, internationale bookinger i år af radikale eksperimentalister som FKA Twigs og Arca.
Vi tog en snak med Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, for at høre om visionen bag årets program – og om han nogensinde er bange for at skræmme en del af kernepublikummet væk.
Hvad har den overordnede vision for årets program været?
»At vise nye strømninger, nye musiktendenser og sikre en diversitet, der afspejler samtiden. Vi ønsker at levere et højaktuelt program, som man kan gå på opdagelse i. Forhåbentlig kommer man hjem efter vores otte dages begivenhed med en masse ny musik, som man ikke vidste, man kunne lide – og har samtidig fået set nogle navne, der bærer musikhistorien med sig«.
Hvis du skulle pege på nogle kunstnere, der tilsammen opsummerer visionen, hvilke ville du vælge – og hvorfor?
»Det er svært at fremhæve et enkelt navn, for der er i virkeligheden 185 rigtig gode eksempler. Hvert navn er en lille brik i det puslespil, der er den samlede festival. 185 navne er jo i virkeligheden ikke særlig mange i forhold til, hvor meget sindssygt god musik der er derude – både nationalt og internationalt. Så det er en virkelig svær og hård proces at skulle vælge de her 185 navne«.
»I stedet vil jeg rigtig gerne pege på de mennesker, der står bag vores programlægning. Musikprogrammet på Roskilde Festival bliver lavet af et hold på 14 mennesker. Vi er et team af frivillige og ansatte, der spænder meget bredt – både hvad angår alder, og hvad angår de ører, der lytter – og det sikrer bredden i vores program«.
Med både Kenny og Artigeardit på Orange Scene samt Noah Carter, der lukker Arena, er der meget dansk rap at finde på de største scener, hvilket ellers indtil for ganske nylig hørte til sjældenhederne. Hvad er tankerne bag at prioritere genren så højt i år?
»Altså, jeg vil sige, at vi egentlig altid har prioriteret dansk rap på Roskilde Festival – også selvom de måske ikke altid har spillet på de største scener. Nu er dansk rap så blevet helt utroligt populært, og det er jo bare sindssygt fedt på så mange parametre. Og det afspejler selvfølgelig de scener, vi har valgt at placere de her kunstnere på, hvor det også er muligt at samle store dele af festivalfællesskabet«.
Kaster man et blik på jeres sociale medier, er der mange, der mener, at det er en smule dovent at booke Charli XCX som hovednavn to år i træk – også selvom hun blev booket i sidste øjeblik som erstatning sidste år. Hvorfor har I valgt at gøre det?
»Charli endte jo på Arena i 2024, og det var helt fantastisk timing med ’Brat’, som landede lige inden. Og der var rigtig mange, der fik en fantastisk oplevelse, men der var samtidig også en del, som ikke nåede forbi. Vi giver muligheden på Orange i år. Både til dem, der var der sidste år, og som gerne vil opleve Charli igen, og til alle dem, der ikke fik mulighed for at se hende på Arena«.
»Og så synes jeg, det er vigtigt at pointere, at det, Charli kommer med i år, er et helt nyt show, som ikke har været på Roskilde Festival før. Det, at hun formår at fastholde sit momentum og samtidig konstant udvikle sig, gør hende yderst relevant som hovednavn for os«.
I år åbnes Orange Scene af Annika. En kunstner, der endnu ikke har udgivet et album eller spillet mange koncerter. Hvorfor har I valgt at lade en så relativt uprøvet artist åbne festivalens største scene?
»Man behøver jo ikke at have udgivet et album for at kunne spille på Roskilde Festival. Annika har udgivet singler, en ep og forskellige samarbejder med andre kunstnere. Hun har nået utroligt meget på utroligt kort tid. Men det er klart, at vi har fokus på, om kunstnerne har materiale til at kunne spille 60 minutter på Orange Scene, hvor vores publikum har ekstra store forventninger«.
»Annika har et udtryk, der sagtens kan indtage Orange. Som med størstedelen af de navne, vi booker, har vi set hende tilpas mange gange og derefter haft en masse lange snakke med både hende og hendes team omkring det her show. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at det bliver en helt vildt fed oplevelse«.
Den evige kritik fra visse folk er, at programmet mangler de helt store, internationale rockbands, som fylder Orange Scene og favner publikummer på tværs af generationer. I år er der vel næsten kun Nine Inch Nails, og de spiller på Arena. Hvad siger du til dem, der mener, at festivalen har mistet sin essens?
»Jeg synes slet ikke, at vi har mistet vores essens. Det er jo sådan, at når man planlægger en festival, så er dét, vi programlægger på de forskellige scener, det, som vi gerne vil have, at folk skal tage med sig hjem og blive inspireret af. Man skal stadig tage på Roskilde Festival for at få overraskelserne og nyskabelsen, uanset hvilken genre man primært bekender sig til«.
»Og hvis det så er den mere guitardrevne rockmusik, vil jeg anbefale, at man får lyttet til de nye navne, der med garanti kommer til at stå på de store scener fremadrettet. Det kunne være Lambrini Girls eller The Hu, så man ikke udelukkende får hørt Nine Inch Nails, Deftones eller Fontaines D.C., som er tre af de større rocknavne, vi præsenterer i 2025«.
»Genre er et svært begreb, for de har jo en tendens til at flyde sammen, men hvis man interesserer sig for den guitardrevne rock, så kan man også orientere sig mod indie-navne som Beabadoobee eller Fat Dog. Eller man kan gå i metalretningen og se Electric Callboy eller Knocked Loose«.
Det er klart. Men de navne, du nævner her, orienterer sig alligevel mod et smallere publikum end eksempelvis Foo Fighters eller Blur. Jeg tænker, at det, nogle savner, er de bands, der favner så bredt, at hele festivalen kan mødes om dem på plænen foran Orange Scene.
»Der kommer til at være et stort fremmøde til Fontaines D.C., som i øvrigt spiller på Orange. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er et navn, vi har haft en fantastisk rejse med, fordi vi første gang bookede dem på Pavilion (i 2019, red.), derefter på Avalon (i 2022, red.) og nu på Orange«.
»Det er et navn, der både har høj kvalitet og er vældig populært, og derfor spiller de også på Orange. Men samtidig vil jeg også sige, at de samlende oplevelser jo også godt kan foregå på de mindre scener«.
Så du er overhovedet ikke bekymret for at afskrække de publikummer, der trofast har gæstet Roskilde Festival i årevis – nogle måske i årtier?
»Nej, det er jeg ikke bekymret for. Ikke hvis tilgangen, når man tager på festival, stadig er, at man tager afsted for at få nye oplevelser og lader programmet skubbe lidt til ens grænser, så man finder ud af, at man kan lide nogle ting, man ikke vidste, man kunne lide«.
»Foo Fighters har jo også engang spillet mindre shows. De har været igennem helt samme mølle som de bands, jeg nævner. Og det er jo bare fantastisk, hvis man har fået mulighed for at se dem i mindre skala, før de blev kæmpestore«.
Jeg ved, du ikke har lyst til at fremhæve enkelte kunstnere, men 185 navne er alligevel et overvældende program at skulle forholde sig til. Vil du komme med en opfordring til dem, der kaster sig over det nu?
»Jeg vil gerne opfordre til, at man tager plakaten og vender den på hovedet, så de navne, der står med den mindste skrift, kommer op øverst. Så man sikrer sig, at man får oplevet nyere artister og nyere tendenser. Vi har i hvert fald som musikprogramgruppe brugt en masse hjerteblod på at give deltagerne en mulighed for at gå på opdagelse. En mulighed for at ankomme til festivalen med en tom rygsæk og forlade den igen med en masse ny musik«.