Alicia Keys

’Brand New Me’ hedder den nyeste single fra Alicia Keys, en titel der signalerer et opgør med selvforståelsen. Fem album inde i karrieren er det tid til fornyelse, og til det formål har soulsangerinden håndplukket en række friske samarbejdspartnere.

Det er de største sats, der giver de bedste resultater. Med hjælp fra John Legend og Jamie Smith fra The xx forener ’When It’s All Over’ jazztrommer med house-klaver og synthesizers, der på omkvædene opbygger spænding men elegant undlader at eskalere til trampe-tempo. Producer-parret Pop & Oak assisterer Keys’ succesfulde tag på reggaeton-genren, ’Limitedless’, mens Frank Ocean igen beviser sit sangskrivertalent på ’One Thing’, hvis bastante slap-bas leder tankerne hen på hans eget track ’Pink Matter’.

Læs anmeldelse: Alicia Keys ‘The Elements of Freedom’

Men ikke alle nye tiltag tager stik. ’New Day’, produceret af Keys sammen med Dr. Dre og Swizz Beats, virker som et uafsluttet skænderi mellem et hårdkogt, march-influeret hiphopnummer og et mere festligt, ukompliceret house-track. I betragtning af hendes imponerende generalieblad af gæsteoptrædener er Nicki Minajs vers på titelnummeret fælt skuffende. Marilyn Monroe og OL-vinderen Gabrielle Douglas’ stemmer måske nok overens med sangens girl power-budskab, men Minaj påkalder heltinderne i dovne vendinger, mens Keys’ hør-min-kraftfulde-divavokal og det storladne beat forstærker indtrykket af en oppustet ballade i stil med sangerindens hit ’No One’.

Værst går det når Keys allierer sig med Emeli Sandé, der sætter sit søvngængerpop-præg på ’Not Even the King’ og får én til at ønske, at fremtiden vil byde på mange flere eksperimenter fra Alicia Keys.