Udskældt og undervurderet: De mest chokerende jump scares nogensinde

Udskældt og undervurderet: De mest chokerende jump scares nogensinde
'The Descent'.

De fleste har prøvet at hoppe i sædet, når det pludselige chok sættes ind i særligt gyser- og thrillerfilm. Faktisk er det en af de få fysiske filmoplevelser, der virkelig bliver siddende i kroppen, men alligevel ser særligt anmelderne og gyserfans ofte ned på det såkaldte jump scare. Måske fordi det ofte bliver brugt som et billigt bøh-trick.

Men når det anvendes originalt og effektivt er det faktisk et af genrens mest medrivende greb, som kan være med til at holde publikum på gyserstikkerne en film igennem.

I anledning af den aktuelle gyserfilm ’The Nun’ – som allerede med sin teaser på Twitter leverede et omdiskuteret jump scare – peger vi på filmhistoriens 15 mest uforglemmelige af slagsen.


‘Insidious’ (2010): Den røde dæmon i dagslys

James Wans gyser byder på flere jump scares, men et af de mest effektive finder faktisk sted i dagslys. Måske er det netop derfor ekstra effektivt, da man som publikum føler sig mere tryg i lyset end i mørket? Uanset hvad så hoppede jeg i sædet, da den røde dæmons ansigt – akkompagneret af en høj lydside – pludselig dukker op bag vores mandlige hovedperson.


‘A Nightmare on Elm Street’ (1984): Finalet-chokket

Lige som man tror, at gruen er ovre, sættes der ofte trumf på en allersidste gysende gang. Det gør instruktør Wes Craven også i sin drømmegyser, hvor den ikoniske morder Freddy Krueger popper frem en sidste gang. Her med sin ikoniske knivhånd, der overraskende hiver Nancys intetanende mor ind gennem vinduet i en dør.


‘Seven’ (1995): Et radmagert gisp

David Finchers seriemorderklassiker er mere underspillet thriller end skræk-hoppende gyser. Ikke desto mindre disker filmen op med et veldrejet jump scare i en i forvejen vildt klam scene. Vores to betjente finder nemlig et af morderens ofre, der med reference til en af de syv dødssynder – her dovenskab – er blevet udsultet i yderste potens. Så meget, at man tror, vedkommende er død. Lige indtil han med et gisp giver chokerende livstegn fra sig.


‘Alien’ (1979): Det pludselige drab

Intensiteten er tyk og ufravigelig i Ridley Scotts rumgyser. En film, der blandt andet lever netop af sin creepy atmosfære og uhyggen ved alt det, man ikke ser. Måske sidder dette jump scare derfor ekstra rent i kroppen, da filmen ellers ikke beror på chokeffekter. For da monstret i en scene springer frem fra mørket for at gøre det af med Dallas ,afføder det et gib i kroppen.


‘It Follows’ (2014): Den høje mand i mørket

»See… everything is okay« lyder det betryggende fra en af filmens karakterer i øjeblikket før, det grufulde chok indfinder sig, og filmens bøh-mand dukker frem fra mørket bag hende. Et mere koldt snigende scare end det aggressive jump scare, men ikke desto mindre effektfuldt, velplaceret og godt bakket op af filmens i øvrigt grundlæggende urovækkende stemning.


‘Suspiria’ (1977): Heksen bag vinduet

Dario Argentos horror-milepæl leverer mange skræmmende scener, særligt med god hjælp fra Goblins uhyggevækkende musik. Det er også tilfældet i denne scene, der intenst bygger op til sit jump scare. Vores karakter kigger frygtsomt ud i mørket. Vi kigger med og venter neglebidende på chokket, der da også kommer. Men præcis overraskende nok til, at det fungerer.


‘Jaws’ (1975): En sulten haj siger hej

Steven Spielberg har gjort badegæster utrygge siden 1975, hvor hans haj-klassiker svømmede ind i biografen. Måske ikke en film, man normalt forbinder med hop i sædet, men ikke desto mindre byder den på et velplaceret jump scare i scenen, hvor Matt Hooper undersøger en sunket båd for blot –- til hans og publikums chok – at blive mødt af et dødt hoved, der popper ud fra skibets skrog.


‘The Shining’ (1980): Den svingende økse

Det er skønne spildte kræfter, at Hallorann tager den lange tur op til The Overlook Hotel, hvor Jack er gået bananas på sin familie. For der går ikke lang tid, fra han ankommer – med rolige skridt gennem et øjensynligt tomt hotel – til han får Jacks økse placeret i overkroppen. Stanley Kubrick bygger effektfuldt op til chokket med brug af blandt andet stilhed kontra Jacks pludselige mordskrig.


‘The Descent’: Den klaustrofobiske grottes skræk

Neil Marshalls grottegyser emmer af klaustrofobi, da en gruppe kvinder kommer på afveje i dybet. Der venter dem dog andet end labyrintiske gange i form af grufulde monstre. Et af dem dukker frem bag en af vores hovedpersoner i mørket i en scene, hvor panikken allerede har bredt sig i gruppen. Hjertet banker altså allerede iltert, inden selve chokket sætter trumf på.


‘The Fellowship of the Ring’ (2001): Bilbo Baggins’ formskifte

De færreste tænker nok på jump scares, når snakken falder på ‘The Lord of the Rings’-trilogien. Men Peter Jackson har som bekendt en baggrund i horror med film som ‘Bad Taste’ og ‘Braindead’, hvorfor det måske ikke er helt så overraskende, at der sniger sig et chokerende jump scare ind i form af en ellers godhjertet Bilbo Baggins, der i et øjeblik gribes af ringens farlige væsen. Uforglemmeligt.


‘The Texas Chain Saw Massacre’ (1974): Leatherface i skoven

»Sally, I hear something…«, siger Franklin uroligt – og vi som publikum lytter uroligt med. For ja, vi ved godt, at Leatherface lurer ude i skovens mørke med sin motorsav. Men netop i timingen, hvormed han dukker frem, er perfekt eksekveret af instruktør Tobe Hooper. Således oplyses morderen af Franklins lommelygte, før han i næste øjeblik bliver penetreret af den brølende motorsav.


‘The Conjuring’ (2013): Dæmonen på skabet

Overraskelsesmomentet er altafgørende for, hvor godt et jump scare fungerer. Også i James Wans ‘The Conjuring’. For i en creepy scene rettes publikums opmærksomhed virkningsfuldt mod det indre af et klædeskab. Men chokket sættes ind et andet sted. Nemlig ved pludselig at skifte retning til toppen af skabet, hvor dæmonen jump scare-overraskende indfinder sig.


‘Friday the 13th’ (1980): Det sidste chok

Lige som man tror, man kan ånde lettet op, vender monstret tilbage. Ja, det er – som antydet ovenfor – en kliché, men brugt rigtigt efterlader det publikum med hjertet i halsen. Et af de bedstdrejede jump scares i den henseende finder man i den første ‘Friday the 13th’, hvor Alice Hardy får sig et chok i en ellers rolig scene, der afbrydes brat, da en ung Jason pludseligt hopper op af vandet til hende.


‘Mulholland Drive’ (2001): Hvem gemmer sig om hjørnet?

Kombinationen af stilhed kontra støj samt at lade noget poppe frem i billedet er ofte opskriften på et jump scare. Det er også tilfældet i David Lynchs ‘Mulholland Drive’, der ellers ikke er rig på chok. Det bliver denne scene – der ovenikøbet finder sted i dagslys – ikke mindre effektfuld af, da en klam skikkelse pludselig dukker frem fra bag hjørnet af en bygning akkompagneret af en høj lyd.


‘Poltergeist’ (1982): Klovnedukken fra helvede

Det er med en veldoseret brug af stilhed kontra høje lyde samt en henledning af publikums opmærksomhed mod de helt rette steder, at dette jump scare eksekveres. For i ‘Poltergeist’ er noget overnaturligt på færde hos Robbie i hans soveværelse, hvor en klovnedukke pludselig forsvinder fra sin plads. Robbie tjekker under sengen… men nej, klovnen dukker naturligvis op bag ham.

Læs også: Tilda Swinton er hjemsøgende uhyggelig i ny trailer til Luca Guadagninos hypede horrorfilm

Læs også: ‘Hereditary’: Debutgyser har uforglemmeligt ubehagelige billeder

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold