Kanye West går i finsk sneaker-brand – og hypen eksploderer

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der skal ikke så meget til i dag. Et billede og så spreder hypen sig. Det mærker det finske sneaker-brand Karhu sikkert i disse dage, efter at Kanye West blev spottet i deres Fusion 2.0-model.

Det har sikkert også skabt ekstra omtale, fordi Kanye er kendt for at være godt til at gå i meget af sit eget Yeezy-design, så når det pludselig ikke var Yeezy Boost, der sad på fødderne, så lagde folk mærke til det.

Selv om Karhu ikke normalt får lige så meget omtale som Nike, Adidas, Reebok og Puma, så er det finske mærke, der blev grundlagt i 1916, absolut en del af tidens sneaker-fokus. I disse dage er mærket for eksempel i New York for at vise sin kommende kollektion frem til butiksindkøbere, og sidste år lavede de collabs med blandt andre sneaker-butikkerne Patta og Footpatrol.

Karhu Fusion 2.0
Karhu Fusion 2.0

Som en sjov sidebemærkning skriver Hypebeast om, hvordan Karhu er relateret til Kanyes samarbejdspartner Adidas. I 1951 solgte det finske mærke nemlig sine tre logostriber til det tyske brand for omkring 12.000 kroner. Siden har Karhu brugt et M som logo, som det kan ses på Fusion 2.0-modellen, der kan købes hos Karhu og sneakerbutikker som Titolo. De koster 1.050 kroner. Så må vi se, om Kanye sørger for udsolgt.

Og så er det også interessant, at det skulle være Gosha Rubchinskiy (og Pusha T), som Kanye er ude med på billedet. Nu arbejder de selvfølgelig begge med Adidas, da Rubchinskiy afslørede sit ny collab i sidste uge, men man kunne også håbe på, at de har gang i noget sammen.

Læs også: Er Kanye Wests næste Adidas-sneaker en Reebok-kopi?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af