Du kunne costumize dit Frank Ocean-merchandise på NorthSide

Når man er Frank Ocean, gør man tingene på sin egen måde. Det fik NorthSide bevis for igår aftes – men ikke kun på scenen. For tidligere på aftenen havde Frank Ocean verdenspremiere på sin nye turnémerchandise. Og det blev selvfølgelig også gjort på en helt speciel måde.

Der var nemlig ingen forproducerede, alt for dyre t-shirts og hoodies. I stedet kunne publikum sammensætte deres eget look ved at vælge imellem tre forskellige prints, der kunne kombineres efter lyst. Der var en lyserød monokrom version af ‘Blond’-coverbilledet, et NorthSide-specifikt print og et slags Frank Ocean-logoprint.

Hvert print kostede 33 kroner, så 99 kroner hvis man ville have alle tre sammen. Det fremgår af nogle billeder, som er blevet delt på Twitter.

De kunne så printes på en blank t-shirt til 232 kroner, eller man kunne sågar medbringe sin egen t-shirt og få printet på den.

Det er en noget anden tilgang til merchandise, end den vi de seneste par år har set fra tidens andre store popstjerner, hvor Justin Bieber for eksempel har samarbejdet med designeren Jerry Lorenzo om sit tour-gear. Men igen, Frank gør tingene på sin egen måde.

Læs også: Frank Ocean var 35 minutter forsinket på NorthSide – startede flere sange forfra på scenen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af