Ugens bedste sneaker-nyheder – Virgils regnbue, Kiko Kostadinov x Asics releasedato og Ganni-samarbejde

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Virgil Ablohs guld for enden af regnbuen

Den næste store bølge af Virgil Ablohs Off White-samarbejde med Nike er begyndt at skylle ind over sneaker-landskabet. Flere Presto-udgivelser er landet de sidste par uger, ligesom vi i sidste uge kunne fortælle, at en ny Air Max 97-model nok snart bliver lanceret.

Nu har et billede af en ny Virgil Abloh-fortolkning af Blazer-modellen, der også var en del af den første The Ten-udgivelse, ramt internettet. Særligt sålen er iøjnefaldende med regnbuefarverne, som Virgil Abloh også brugte som underlag til Louis Vuitton-catwalken, da han tidligere på sommeren viste sin debutkollektion for det franske modehus.

Vi ved endnu ikke, hvorvidt denne model overhovedet bliver sat i produktion, men det virker oplagt, når vi allerede har set designeren integrere regnbuefarverne i sit univers af flere omgange.


Neopren og bombastisk mellemsål fra Adidas Y-3

Adidas og Yohji Yamamoto fortsætter ufortrødent deres parløb sæson efter sæson. Til AW18-kollektionen er parterne klar med en ny silhuet, Kaiwa. Den nye model viderefører mærkernes sorte og hvide univers, mens læder og neopren er materialerne, som bliver mixet på sneakeren.

Det mest interessante ved den nye silhuet er de bombastiske hvide detaljer på mellemsålen, der sammen med læderoverdelen har visse ligheder til de Tech-Runner-modeller som Rick Owens lavede, da han stadig samarbejdede med Adidas.

Den nye model lander i dag hos blandt andre Sneakersnstuff.


Adidas kan også uden Pharrell

Sommeren igennem har vi set flere udspil fra Adidas, hvor Pharrell Williams blandt andet har sat sit farvestrålende præg på Crazy BYW-modellen. I et nyt BYW-udspil står Adidas dog på egne ben, og det betyder, at modellen bliver mere minimalistisk. Den basketball-inspirerede silhuet kommer nemlig i en hvid version, der kun subtilt brydes af røde og blå detaljer på sålen.

Releasedatoen for den nye BYW X er den 11. august.


Ganni samarbejder med Diemme

I næste uge viser Ganni mærkets SS19-show under modeugen i København. Forud for det, har Hypebae løftet sløret for et nyt collab, hvor det succesfulde danske mærke teamer op med det italienske brand Diemme.

Designsamarbejdet består af to vandrestøvler og to chunky sneakers, der dyrker den populære løbeskossilhuet med den chunky vibram-sål, som har været allestedsnærværende i modebilledet de sidste par år. De to sneakers har samtidig fået metal-eyelets, der giver dem en snært af det trail-look, som ligeledes er så dominerende i sneaker-verdenen for tiden. 

De nye styles lander hos Ganni den 10. august.


Maksimalistiske Air Force 1

Nike fortsætter med at lave nye spins på Air Force 1-modellen. Nyeste udspil er et maksimalistisk take på Upstep-modellen, der kommer i en rød og sort colorway. Begge er udstyret med store prints på siden, som faktisk minder om noget, Virgil Abloh kunne have lavet til sit Off-White brand.

De to nye styles lander den 9. august.


Comme Des Garçons i samarbejde med Nike ACG

Under Comme Des Garçons Homme Plus AW18-showet i januar, så vi for første gang det japanske mærkes fortolkning af Nike ACG’s funktionelle Mowabb-silhuet. Nu bliver samarbejdet, der består af to monokrome colorways i hvid og sort, sat til salg.

Den trail-inspirerede silhuet, der har fået CDG-logoet påsyet på anklen lander hos Dover Street Market i dag. Tilsyneladende bliver den kun sat til salg i butikken i London, men under alle omstændigheder er det nu bekræftet, at modellen også får en bredere release senere på sommeren.


Balenciaga remixer Speed Trainer-silhuetten

Katalysatoren for Balenciagas store sneakersucces har utvivlsomt været Speed Trainer-modellen, der sammen med Triple S har gjort Demna Gvasalias designs til nogle af de vigtigste i sneaker-gamet de senere år.

Nu er modehuset klar med et nyt take på det populære sokkedesign, hvor en fold med Balenciaga-logoet ved anklen er den nye detalje, som adskiller sig fra de første designs fra den georgiske designer. 

Den nye model har netop ramt modehusets egen webshop.


DIY-sneakers fra Vetements

Den store buzz som Vetements har skabt de senere år er en smule aftagende, men designkollektivet er stadig interessante at følge på designdelen.

Mærket har netop lanceret en Converse-lignende silhuet med alskens detaljer i form af håndskrevne noter fra Demna Gvasalia selv, hvilket gør hvert eneste par unikt. De kommer som en forlængelse af et tidligere Vetements x Reebok collab, som ligeledes var dækket med grafitti-lignende statements.  

Den nye model er sat til på Mr. Porters amerikanske side, men må forventes at lande på den internationale webshop inden længe. Men ja, har du ikke lyst til at smide +6000 kroner efter et par sneakers fra Vetements, kan du selvfølgelig også bare selv finde sprittussen frem og lade kreativiteten få frit spil på et par gamle Converse. 


Et opslag delt af @kikokostadinov den

Releasedato på Kiko Kostadinov og Asics’ hypede samarbejde

Nu er der endelig kommet en dato på udgivelsen af andet samarbejde mellem den bulgarske designer og Asics, som vi skrev om for et par uger siden. Kiko Kostadinov har nemlig brugt sin Instagram-profil til at løfte sløret for releasedatoen på de tre nye Gel-Burz 2-modeller.

Et opslag delt af @kikokostadinov den

Et opslag delt af @kikokostadinov den

Den 10. august bliver de sluppet løs – og de vil med stor sandsynlighed blive udsolgt ret hurtigt. Så hold øje med Kiko Kostadinovs Instagram for mere information om forhandlere. 


Luksusslippers fra Gucci

Det ikoniske NY-logo fyldte en stor del, da Gucci viste mærkets lidt makabre AW18-kollektion i Milano. Nu har modehuset så lanceret de ultimative luksusslippers fra kollektionen med det føromtalte NY-logo, som er påsyet ovenpå de Gucci-karakteristiske grønne og røde striber.

De nye statement-slippers, der kan købes hos Gucci nu, er et stærkt supplement til de loafers uden hæl, som har fyldt meget i modebilledet de senere år.


Et opslag delt af John Mayer 💎 (@johnmayer) den

John Mayer gider ikke det ordinære

Hvis du er en af de heldige, som har fået fingrene i den nye Off White x Nike Presto-model i hvid, kan du jo vælge at lade dig inspirere af John Mayer og sende dine nye sneakers forbi en sneaker-customizer. På Instagram viste Mayer forleden, at han har valgt at skabe et unika ud af den nye model fra Off-White og Nike i form af en multifarvet version, som er lavet af Online Ceramics.

Læs også: (di)vision rammer tidsånden med debutkollektion – skaber unisex-streetwear af rekonstruerede materialer fra militært overskudslager

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold