Tinderbox afslører syv nye navne – bl.a. Prophets of Rage, Tiësto og French Montana

Tinderbox afslører syv nye navne – bl.a. Prophets of Rage, Tiësto og French Montana
Prophets of Rage.

Tinderbox annoncerede i sidste uge Depeche Mode som det første hovednavn til næste års festival, og nu er plakaten blevet markant udbygget med syv nye navne:

Prophets of Rage
Tiësto
French Montana
Alanis Morissette
C.V. Jørgensen
Nik & Jay
Skunk Anansie

Der er tale om en ret så forskelligartet musikpakke: Fra 90’er-koryfæerne Skunk Anansie og Alanis Morissette til house-veteranen Tiësto og rapperen French Montana. Og den sammensatte rap/metal-supergruppe Prophets of Rage, ej at forglemme.

Og så hjem til Danmark igen med Nik & Jay og C.V. Jørgensen, som med koncerter på også Roskilde og Heartland Festival virker til at tage hele det danske festivallandskab.

Tinderbox anno 2018 foregår den 28.-30. juni.

Læs anmeldelse: Prophets of Rage ‘Prophets of Rage’