Soleima undersøger tidens poptrends, men burde flippe lidt mere ud

Soleima undersøger tidens poptrends, men burde flippe lidt mere ud
Soleima.
Soleima undersøger tidens poptrends, men burde flippe lidt mere ud - Bulldog
3 6
Soleima
'Bulldog'

Ep, Warner

Med titlen ‘Bulldog’ skulle man tro, at der var lagt i kakkelovnen til en mere bister og måske lidt tungere form for popmusik, end hvad man tidligere har hørt fra Soleima. Det univers, hun fik søsat på minialbummet ‘No. 14’ fra sidste år, var friskt, quirky og poppet, men også lidt harmløst. Et nøk op på bisterheds-skalaen ville måske klæde Sarah Mariegaards popunivers?

På trods af titlen er der dog ikke meget nyt under solen hos Soleima. Ep’ens fire sange og en enkelt ‘skit’ fortsætter i samme spor som ‘No. 14’ med enkelte nuanceringer inspireret af tidens øvrige poplandskab. Vokalen og produktionen på ‘Bulldog’ og den korte ‘Waterloo Skit’ lyder stærkt inspireret af Charli XCX’s super stærke ‘Pop 2’-album fra sidste år, mens introen på slutnummeret ‘Friend’ lyder som en parring mellem ‘Stranger Things’-soundtracket og et Frank Ocean-nummer.

Foruden Soleimas karakteristiske vokal er der ikke meget fra ’Bulldog’, der springer i ørene som unikt nybrud, og ep’en kommer lidt til at fremstå som et øjebliksbillede af forskellige poptrends. Selv synger Soleima »You’re my bulldog-trend« på ep’ens titelnummer, der handler om at være totalt opslugt af en person. Referencen til den fashionable hundedille bliver nærmest et stykke utilsigtet selvrefleksion – for sangene er selv så tidstypiske, at de meget af tiden fremstår som, ja, trends.

Lyden af Soleimas vokal stikker stadig ud som noget særligt, men også den holder sig urokkeligt inden for sin talenære komfortzone igennem alle numrene. Det ville ganske enkelt klæde Mariegaard, hvis hun turde flippe lidt ud og gøre noget uforudsigeligt engang imellem.

Af og til ser man flere glimt af Soleimas potentiale: Titelnummeret har et atypisk omkvæd, der stort set kun består af vokal og en baslinje, og melodien og akkorderne på ‘Friend’ er af en lidt anden karakter end de resterende numre. Disse to træder ganske enkelt mere i karakter end ep’ens første to numre ‘Pacify Me’ og ‘Low Life’, som i høj grad læner sig op ad Soleimas tidligere udspil.

Der er ingen tvivl om, at Soleima er dygtig og musikalsk, men hun har endnu til gode at finde en måde at lave popsange på, hvor man for alvor mærker, at der er noget på spil i musikken.


Kort sagt:
Foruden Soleimas karakteristiske vokal er der ikke meget, der springer i ørene på ‘Bulldog’, og ep’en kommer desværre til at fremstå som et øjebliksbillede af forskellige poptrends. Af og til ser man korte glimt af Soleimas potentiale, men hun har endnu til gode at finde en måde at lave popsange på, hvor man mærker, hvad hun for alvor har på hjerte.