Soundvenue og NESCAFÉ Azera åbner pop-up kulturrum – Suspekt, Roland Møller, Anya, Muf10 og Kesi blandt gæsterne

Mød også Fraads, Marijana Jankovic, Jesper & Julie, Jannic The Jeweler, Alex Høgh Andersen og holdet bag DR3-serien ‘Doggystyle’ i INPUT-rummet på Vesterbro fra den 19. til den 30. november.
Soundvenue og NESCAFÉ Azera åbner pop-up kulturrum – Suspekt, Roland Møller, Anya, Muf10 og Kesi blandt gæsterne

Vi kan alle have brug for ny inspiration eller blot et blidt los i røven, før vi for alvor tør kaste os ud i det, vi går og drømmer om. Det er motivationen bag INPUT, Soundvenue og NESCAFÉ Azeras pop-up kulturrum, som over to uger i november præsenterer ny kulturel inspiration, kurateret af Soundvenue.

Kom til gratis talks, screenings, live-interviews, podcast-optagelser og overvær kreative processer. Sug indtryk, tips og historier fra nogle af tidens vigtigste kunstnere.

Fra den 19. november til og med den 30. november kan du blandt andre møde Suspekt, som tager dig med tilbage til tiden omkring deres gennembrudsalbum, ‘Ingen slukker the Stars’. Roland Møller og ‘Vikings’-aktuelle Alex Høgh Andersen fortæller om arbejdet med at få hul igennem i udlandet, og i en live-udgave af Standard, Soundvenues hiphop-podcast, fortæller guldsmeden Jannic Soriano og Kesi om deres samarbejde og hiphoppens kontinuerlige fascination af guld og diamanter.

Du kan også møde designeren bag Muf10, skuespilleren og instruktøren Marijana Jankovic, holdet bag den nye DR3-serie ‘Doggystyle’, komikerne Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag samt Anya og Fraads, der sammen vil skabe et nyt nummer i INPUT-rummet i løbet af en dag.

Rummet er åbent dagligt, og når der ikke er deciderede events, kan man hænge ud eller holde møder og drikke gratis kaffe, leveret af NESCAFÉ Azera.

Se det fulde program HER, og tilmeld dig på Facebook HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af