Årets 25 bedste udenlandske sange

Årets 25 bedste udenlandske sange
Tyler, The Creator.
Foto: Sam Rock
Hele december har vi gjort status over 2019, og nu er turen kommet til at kåre årets bedste internationale sange. Hvilke numre har taget pusten fra os? Hvilke tracks har defineret de seneste 12 måneder? Få svaret forneden.

25. Normani ’Motivation’

Normani har samlet et par tips op på vejen, da hun agerede opvarmning for Ariana Grande i år – og det kom der altså årets måske mest catchy popsang ud af.

24. Princess Nokia ’Sugar Honey Iced Tea (S.H.I.T.)’

Kan du huske dengang, Princess Nokia hældte suppe i hovedet på en racist i New Yorks metro? Det her lyder som sangversionen af dén følelse.

23. Lil Nas X feat. Billy Ray Cyrus ‘Old Town Road Remix’

Årets største hit var en to minutter lang country-rapsang om at ride rundt på heste. Jep, 2019 var et skørt år.

22. Sudan Archives ‘Confessions’

Violin-r’n’b? Ja, det er en ting, og det fungerer helt sublimt på denne dybt originale single fra amerikanske Sudan Archives.

21. Teyana Taylor ‘We Got Love’

Kanye West (der producerer) og Teyana Taylor spillede denne her storslåede kærlighedshymne i ’Saturday Night Live’ helt tilbage i september 2018. I december 2019 blev den endelig udgivet officielt.

20. Grimes ‘Violence’

Grimes forvandlede sig til klimakrisens krigeriske gudinde på det postapokalyptiske synthtrack, der var lige dele kamplysten og ængstelig på fremtidens vegne.

19. Nick Cave & The Bad Seeds ‘Bright Horses’

Nick Caves helt igennem ømme klagesang på dette smukke, men samtidig hjerteskærende nummer resulterer i en klump i halsen hver eneste gang.

18. Clairo ‘Bags’

Vi har nok alle prøve at sidde på en sofa ved siden af vores hemmelige crush og forsøgt at se TV, selvom man egentlig bare ville holde i hånden – Det er bare kun Clairo, der har skrevet en virkelig god sang om det.

17. Selena Gomez ‘Lose You To Love Me’

Selena Gomez meldte sin tilbagevenden efter et par år i rehabilitering med en inderlig breakup-sang, der vist nok handlede om en fyr, hvis navn rimer på Lieber.

16. Angel Olsen ‘All Mirrors’

Der er skruet helt op for virkemidlerne på ’All Mirrors’, hvis symfoniske strygere giver sangen en storladen tyngde, der vækker deciderede kuldegysninger.

15. Rosalía feat. J Balvin ‘Con Altura’

Hvis der bare var den allermindste tvivl om, at Rosalia var fremtidens popstjerne, blev den smadret af det her catchy, uimodståelige reggaeton-track.

14. Caroline Polachek ‘So Hot You’re Hurting My Feelings’

Det er altså kun Caroline Polachek, der kan få ordene »show me your banana« til at lyde som det mest naturlige i verden.

13. Lil Uzi Vert ‘Sanguine Paradise’

Hvis Lil Uzi Vert ikke snart udgiver det længe ventede album ’Eternal Atake’, men bliver ved med at tease os med geniale flow-tornadoer som det her, begynder vi seriøst at græde.

12. Weyes Blood ’Movies’

Overlad det til Weyes Blood at lave et drømmende, boblende og helt igennem fantastisk stykke musik om, hvor fantastisk filmmediet er.

11. Mark Ronson feat. Angel Olsen ’True Blue’

Angel Olsens særegne artpop figurerer lidt længere oppe på 16.-pladsen, og her er hun altså igen på Mark Ronsons sumpede, svampede disco-mesterstykke.

10. Haim ‘Summer Girl’

’Summer Girl’ er saxofon og henslængt indie-coolness, som kun de tre californiske søstre kan levere den.

9. Lana Del Rey ‘The Greatest’

Man er selvskrevet til denne liste, hvis man kan bruge Kanye West, som en ængstelig metafor for verdens forfald. Det giver bare mening.

8. Vampire Weekend ‘This Life’

Når Ezra Koening rammer plet med sin semi-ironiske, pseudo-eksistentialistiske newyorker-hyggepop, ja, så rammer han fanme plet.

7. Georgia ‘About Work the Dancefloor’

Og her var den så: Årets ultimative dansegulvs-banger. Robyn kan være stolt.

6. Sharon Van Etten ‘Seventeen’

En livsklog hyldest til New York, hvor Van Etten på eminent vis kæder byen og sit yngre jegs udvikling sammen til en både rørende og eksplosiv rockhymne.

5. FKA Twigs ‘Cellophane’

FKA Twigs svæver nærmest i denne helt igennem knusende sang om at blive forladt.

4. Charli XCX & Christine and the Queens ‘Gone’

Der er ingen bånd, der binder Charli og hendes makker Christine på en af årets absolut mest euforiske popbaskere.

3. Kanye West ‘Use This Gospel’

Kanye skaber måske ikke længere ubestridte storværker i albumformat, men han er stadig i stand til glimt af genialitet som ’Use This Gospel’. Her genforener han brødreduoen Clipe, der består af kristne No Malice og crackdealer-rapperen Pusha-T, og iscenesætter dem i en nærmest bibelsk fortælling om brødre, der støtter hinanden uanset hvad. Dét kontrasteres så med en himmelsk saxofonsolo af Kenny G.

Hvis hele ’Jesus Is King’ havde holdt dette niveau, havde det kunnet måle sig med hvilket som helst af Kanyes tidligere album. For det her er øjeblikket, hvor Kanyes kristne mission om at forene gospel og hiphop virkelig (undskyld udtrykket) går op i en højere enhed.

2. Tyler, the Creator ‘Earfquake’

Tyler, the Creator har fortalt, at han prøvede at give ‘Earfquake’ til både Rihanna og Justin Bieber, hvilket ærlig talt giver lige præcis nul mening, for den her sang er så meget Tyler. Fra den helt tydelige kærlighed til Neptunes’ produktionsstil (og Pharrells vokal) til den ømme og vagt ulykkelige kærlighedsfortælling er det her den ultimative Tyler-sang.

Og så har han lært af et andet idol – Kanye – hvordan man integrerer gæstestemmer som Playboi Carti og Charlie Wilson for at sætte scenen endnu skarpere. Men sangen er også mere end summen af Tylers æstetiske kendetegn og inspirationskilder. For den sårbarhed, der før havde været antydet i glimt, blev udforsket til fulde på ’Igor’, og ’Earfquake’ er det mest nøgne, forelskede sted på albummet.

1. Billie Eilish ‘Bad Guy’

Billie Eilish bruger nogle gange sine sange som en slags udklædning. Som et kostume, hun prøver af, for at se, hvordan det føles – og hvad hun kan bruge det til. Således på ’Bellyache’, hvor hun leger seriemorder, eller på ’Bury a Friend’, hvor hun lever sig ind i monsteret under sengen.

Det har ført til en række exceptionelt stærke og tit ret filmiske popsange fra den unge stjerne, men ingen af sangene har haft samme styrke som storhittet ’Bad Guy’. For her er hun nærmest en hel palette af skurke; en kalejdoskopisk vision af Eilish som ’Bad Guy’.

Den nu 18-årige stjerne virker mest af alt som om, hun leger med lytterens syn på hende, og Eilish bruger det suverænt til sin fordel, at alle blikke hviler på hende lige nu.

Hvem er den her unge, rebelske popstjerne, der allerede virker som en generationsstemme, spurgte hele verden i 2019? Med ‘Bad Guy’ gav Billie Eilish et suverænt destabiliserende svar, der viste, at hun ikke er sådan lige til at regne ud.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold