Et godt bud på en ny dansk popstjerne: Dophas ubesværede vokal bar hende gennem Ideal Bar-koncert
Dopha er måske endnu et ukendt navn for mange, men mon ikke der snart bliver lavet om på det. Den unge østjyde har nemlig et debutalbum på vej inden længe, og torsdag aften leverede hun en overbevisende debutkoncert som headliner på Ideal Bar. En koncert, der demonstrerede et potentiale, som end ikke de ellers vellykkede singler ‘September Till June’ og ‘Happy For Me’ kunne have forberedt mig på.
Allerede fra koncertens første anslag tydeliggjorde den inderlige klaverballade ‘Always Right’ nemlig, at hovedpersonens mere end kompetente vokal var i stand til at tryllebinde helt uden hjælp fra et ellers velspillende band.
Dopha vekslede ubesværet mellem nærmest luftig hvisken og store kraftudladninger gennem hele koncerten, og hendes artikulation og frasering var fuld af interessante teksturer – både når hun krængede sit hjerte ud på ‘Forget Your Name’, men også når hun drilsk leverede velkomponerede oneliners som »I’m just a basic bitch’ i nummeret, der passende nok havde titlen ‘Basic Bitch’.
Den første halvdel af Dophas ti numre lange set bestod af en sand perlerække af virkelig velskrevne popsange. Det gode håndværk gik igen i dem alle, mens elguitar, 808-trommer, elektroniske samples og sågar lapsteel skabte et varieret lydbillede, der vækkede associationer til både amerikanske popforbilleder som Lana Del Rey og Taylor Swift, men også mere alternative navne som Soccer Mommy. Særligt ’New Year’s smukke melodilinjer og velplacerede breaks understregede, at Dophas sangskrivning og ikke mindst levering var af internationalt format, når alt gik op i en højere enhed.
Midtvejs var det dog som om, Dopha tabte både sig selv og publikum en smule, da det noget antiklimatiske og lidt påtaget mystiske nummer ‘Magic’ fuldstændig trak energien ud af lokalet.
Man fik hurtigt fornemmelsen af, at Dopha trivedes bedre i de mere fortællende sange, hun indledte koncerten med, end når hun forsøgte at agere fandenivoldsk »tudeprinsesse«, som hun selv kaldte det, på sange som ’Monsoon’ og ’I’m Not Crying, You Are’. Selv om hun flere gange bogstaveligt talt gik helt frem til scenekanten, turde hun aldrig gå over den og give helt slip, hvilket desværre resulterede i, at både publikum og Dopha selv var bange for at klappe rigtigt med, da singlen ‘Happy For Me’ afsluttede koncerten.
Dophas optræden var forståeligt nok præget af en del tilbageholden nervøsitet, men den slags forsvinder jo oftest i takt med, at der kommer mere erfaring på koncertkontoen. En perfekt popvokal og et sangskrivertække, der rækker langt ud over de danske grænser, er til gengæld lidt sværere at opnå med tiden – og de kvaliteter har Dopha heldigvis mere end styr på allerede nu.
Kort sagt:
Selv om Dophas debutkoncert som headliner var præget af nerver og tilbageholdenhed, tilgav man hurtigt den unge kunstner, der alligevel overbeviste med sine velskrevne popsange og en imponerende vokal.