Baby in Vain – slyngveninde-symbiotisk stonerrock

Hvis der er én ting, der til stadighed kan forbløffe undertegnede ved Baby in Vains kometkarriere, så er det, hvordan de formår at propfylde et spillested som Voxhall – en lørdag aften under en festival med dusinvis af andre samtidige koncerter – uden samtidig at være nået til at udgive et debutalbum endnu.

Således var det et sæt bestående mestendels af nyt og uudgivet materiale, som Benedicte Pierleoni, Lola Hammerich og Andrea Thuesen gik på scenen med. Den cowboy-rock-agtige og twangy ’Corny #1’ fra bandets halvandet år gamle syvtommer-trilogi var det eneste vel nok rigtigt velkendte nummer – og nå ja, så åbnede de, ligesom sidst jeg havde fornøjelsen af at se de tre piger schoole et festivalpublikum i rock på højniveau, med ‘Martha’s repeterende løfter om, at »It’s your last day«.

I forhold til sidst er trekløveret især vokset på den tekniske front. Hammerich og Thuesens dobbelt-seksstrengede samspil virker mere slyngveninde-symbiotisk end nogensinde, og de kastede sig undertiden tilmed ud i ekvilibristiske tapping-soli.

Og mens Thuesens sangstemme med tiden er blevet mere moden og konventionelt smuk, især i de dybe registre – effektivt demonstreret i den knusende tunge ‘She’, da koncerten gik på hæld – er Hammerich stadig lige uskolet og utøjlelig, pendulerende mellem alt-andet-end-skønsang, vanvittige, uartikulerede hvin og undertiden regulært growl.

Måske var det sættets overvægt af nyslået materiale eller bare nerver, der gjorde udslaget, men bandet virkede marginalt mindre selvsikre end vi har set dem før. Men Baby In Vain slog i hvert fald atter deres velfortjente plads i det danske rocklandskab eftertrykkeligt fast med en respektabel showcase-koncert, hvis syv tunge fuldtræffere i grænselandet mellem stoner- og grungerock næppe kan have skuffet nogen af de fremmødte.

Læs også: Spot Festival: De fire bedste nye bands vi så lørdag