‘Might & Magic: Heroes VII’: Slappe tryllestave tager ingen chancer
‘Might & Magic: Heroes’ er lidt som et gammelt band, der insisterer på at blive ved med at udgive nye plader. De har et tidligt mesterværk, ‘Heroes of Might and Magic III’, i bagagen, som nye udgivelser altid bliver holdt op imod. De har den senere storsucces, ‘Heroes of Might and Magic V’, som er langt mere tilgængeligt, men som i de ægte fans’ øjne aldrig lever helt op til de tidlige, mere upolerede, udgivelser. Og spilserien er tilmed også udstyret med den klassiske kerne af hardcore fans, der lamenterer hver nyskabelse og nye tiltag, som eksempler på at der bliver solgt ud.
‘Might & Magic: Heroes’ har dog også levet noget af en omtumlet tilværelse. Rettighederne har skiftet hænder flere gange, for til sidst at havne i Ubisofts bredt favnende spilskød. Det har dog ikke betydet, at der er kommet mere ro på den Might & Magiske hjemmefront, da Ubisoft har udliceteret udviklingen af selve spillet til ikke mindre end tre forskellige spilstudier ved de tre seneste udgivelser. Senest med de relativt ukendte tyskere Limbic Entertainment spændt for vognen.
Grundformularen for spilserien har dog altid været den samme. Udbyg dine byer, rekruttér tropper og lad dine helte og hære indsamle skatte og resourcer rundt omkring i et fantasy-landskab tur efter tur. Byg dine hære op, og når du er stærk nok, så ryger du i flæsket på modstandernes helte, tropper og byer. Javist, der er da også missioner, quests og objectives, men det er stadig variationer over et kendt tema.
Nyskabelserne er få og små
Nyskabelserne her til den syvende iteration af serien er da også til at overse. Du skal meget langt ned i afdelingen for detaljerytteri for at finde de nye tiltag, udover at ‘Might & Magic: Heroes VII’ naturligvis kommer med en ny kampagne og et vred nye monstre, du kan rekruttere. Men det er vel også det mindste, man kan forvente af en fuldpris-udgivelse.
Forklaringen på den manglende innovation skal måske findes i, at Ubisoft og Limbic Entertainment denne gang har allieret sig med et såkaldt ‘Skyggeråd’. En gruppe af særligt ihærdige, sandsynligvis konservative, fans af serien, som fra sidelinjen har kunnet komme med råd og anbefalinger. En anden del af forklaringen kan dog også være, at lille Limbic Entertainment ikke har haft musklerne til at løfte opgaven med en mere gennemgribende modernisering af arvesølvet. Sidstnævnte forklaring synes i hver fald ganske sandsynlig, når man kaster sig ud i selve spiloplevelsen.
Hvis du er flink, kunne du sige, at spillet kan være en noget ujævn oplevelser. Er du mere ond i sulet, ville du nok nærmere sige, at ‘Might & Magic: Heroes VII’ er på grænsen til at være kedeligt. ‘Might & Magic: Heroes’ kendetegn har altid været lettilgængeligt strategisk gameplay, en farvestrålende og fantasifuld verden, og ikke mindst en god dosis humor. Men denne syvende ombæring virker bare træt.
Grafik og animationer er decideret uinspirerede, og Limbic Entertainment har heller ikke set sig for gode til direkte at genbruge grafik, animationer og musik fra det foregående spil i serien. Det forklarer måske også den nagende fornemmelse af, at spillet ikke ser stort bedre ud end sin fire år gamle forgænger i serien. Historien til spillets kampagne er nyskrevet, men den er ikke meget mere end et narrativt figenblad. Den består af en rammehistorie, der lader dig gennemspille hovedpersonernes forhistorie på samme måde som de sitcom-afsnit, der primært består af gamle klip, hvor hovedpersonerne bagefter sidder og nikker over den dybe filosofiske indsigt, de fik af at genbesøge fortiden.
Det ligner en pligtudgivelse
»En gang til, med følelse!«, får man lyst til at råbe ind i skærmen, i håbet om at det ligegyldige karakterdesign og de søvndyssende scenarier med et spjæt mander sig op til noget mere flamboyant. Desværre bliver det ved drømmen, og tilbage står du med et spil, der mest af alt virker som et stykke pligtarbejde, og hvad værre er, også føles som et stykke pligtarbejde at spille. Som en dårlig Iron Maiden-plade forkommer ‘Might & Magic: Heroes VII’ at være en beslutning, der ikke har anden berettigelse, end at nu var det ved at være tid til en ny udgivelse.
Trods den noget nær komplette mangel på ambitioner, må man som anmelder dog krybe til korset og konstatere, at det basale gameplay stadig holder. Igennem alle fejl og mangler er der stadig en lille snor, der trækker i ‘bare en tur mere’-centret i hjernebarken. Konstant er der en bygning, et nyt monster eller en ny skat, der kun er en tur væk. Og blandingen af rollespil, strategi og bybygning er stadig et trækplaster, der har sin berettigelse. Måske er det netop derfor, at den halvhjertede forløsning frustrerer så grumt. ‘Might & Magic: Heroes VII’ er som sådan ikke noget dårligt spil. Men det kunne have været så meget mere.
På sørgelig vis understreger ‘Might & Magic: Heroes VII’ også, at Ubisoft stadig har et noget lemfældigt forhold til, hvornår et spil er færdigt nok til at komme på markedet. Spillets fora er i skrivende stund fuldstænding oversvømmet af fejlrapporter, og understreger fornemmelsen af et spil, der reelt ikke var klar til udgivelse. Og så er det ekstra svært at finde argumenterne for, at du skal købe det seneste ‘Might & Magic: Heroes’, frem for at hive klassikerne frem endnu en gang.
Godt
+ Det basale gameplay holder stadig
+ Har et godt udvalg af forskellige fraktioner
+ Der er patches på vej
Skidt
– Ublu genbrug af indhold fra ‘Might & Magic: Heroes 6’
– Ingen nytænkning af formularen
– Usædvanligt mange fejl og bugs ved udgivelsen