Danske Molinas imponerende debut-ep er et følelsesfuldt festsoundtrack
Der var meget godt at sige om den new wave-flirtende synthpopbasker ‘Salvation’, som danske Molina debuterede med i efteråret. Sangen ramte den dér særlige 80’er-stemning midt imellem det højtidelige og feststemte lige på kornet, og med forventningerne skruet op i højeste gear placerede vi hende på vores liste over de ti mest lovende danske navne i 2017.
Rebecca Molina ep-debuterer nu på det kvalitetsbevidste danske pladeselskab No3 med ‘Corpus’, et skud ufortyndet midnatssort synthpop, der følger flot op på ‘Salvation’. Inspirationen fra 80’er-koryfæer som Depeche Mode og New Order er til at tage og føle på i de glinsende, mekanisk pulserende produktioner, men Molinas evne til at flette flere interessante instrumentale forløb ind i hvert nummer kombineret med hendes alsidige og elegante vokal løfter projektet ud af pastichens greb.
‘Are They Gold’ tegner et skyggefuldt synthlandskab med en kryptisk klimprende guitar som overraskende modspil til de golde trommespor, men det håbefulde omkvæd indtræffer som en mælkehvid fuldmåne, der bryder frem bag skydækket, og netop denne vekslen imellem lys og mørke skaber en dynamik, der er afgørende for sangenes høje kvalitet.
Dynamikken tager flere former. Molinas elastiske vokal komplementerer de kølige produktioner til perfektion ved at kunne udtrykke både tyggegummipoppet lethed og selvhøjtidelig alvor. På ‘Hey Girl’ demonstrerer hun flair for legende, kokette vokalarrangementer, der føjer lag til lydbilledet i flere simultane spor. På ‘Vaporized’ danner de hidsige, humørsvingende trommespor en dragende rytmebund, imens introen ‘Dream Original’ pirrer sin lytter med drønende synthlaviner.
‘Corpus’ er rungende, reverbet og storladen, men ep’en er på samme tid den type følelsesfulde festsoundtrack, som også Soho Rezanejad er eksponent for — med desperationen på lavere blus. Molina kan blive en god dansepartner, men hun vil med garanti også gerne følge dig hjem, når melankolien trænger sig på.
Kort sagt:
Molina ep-debuterer på det kvalitetsbevidste danske label No3 med et skud ufortyndet midnatssort synthpop, der følger flot op på debutsinglen ‘Salvation’. Inspirationen fra 80’er-koryfæer som Depeche Mode og New Order er til at tage og føle på i de glinsende, mekanisk pulserende produktioner, der løftes af en dynamisk vekslen imellem lys og mørke. Tilsat en alsidig og elegant vokal er ‘Corpus’ en stærk udgivelse.
Læs også: Molina fortæller om fem store inspirationskilder – fra Kate Bush til Aphex Twin