1. Kendrick Lamar ‘DNA’
Dette basdunkende monstrum af en banger fra Kendrick Lamars netop udgivne ’Damn’ indkapsler på blot tre minutter en god portion af det, vi elsker ved Compton-auteuren: Hans uovertrufne evne til at save et beat så nådesløst over med svimlende syntakser, at det halve kunne være nok. ’DNA’ er ækvivalenten til ’Backseat Freestyle’ og ’The Blacker the Berry’ fra King Kendricks foregående mesterværker – og hvis man synes, leveringen er grum fra første taktslag, er det lige før, man får blæst hovedet af efter beatskiftet godt to minutter inde.
2. Baby in Vain ‘Transcendent’
Baby in Vain har efterhånden leveret læsterlige tæv til den danske støjrockscene, men det er endnu kun ep’en ‘For the Kids’, der har kunnet give pladespillerne klø. Med ‘Transcendent’ går vi trioens debutalbum i møde, og det gøres med et pirrende dyster rockhymne fuld af kælne garageriffs og Lola Hammerichs døsige sirenesang – et lovende livstegn fra debuten, der lander senere på året.
3. Vesper ‘End It Starts’
Mikkel Sönnichsen og Nana Odderskær udgør Vesper, der en ny duo på den danske electrosoul-blok. Med ‘End It Starts’ møder Sönnichsens køligt pulserende og fængende groovy houselandskab Odderskærs inderlige, sensuelle popcroon i en symbiose, der er lige så tilbagelænet meditativt, som det er varmblodigt dansefordrende.
4. Kyle Bobby Dunn ‘Her Ghost Wore Tennis Shoes’
Montreal’ske Kyle Bobby Dunn har kreeret adskillige omfattende meditative drømmebilleder af minimalistiske pasteller. Denne gang har han leveret en lidt mindre mundfuld på ‘Her Ghost Wore Tennis Shoes’, der er en smuk tur udi et ambient-lydlandskab, hvor guitarfladerne flyder ud i forførende tågede luftlag. En lille minimalperle, der både beroliger med sin stoiske ro, mens den samtidig ulmer af længsel.
5. Mac DeMarco ‘On the Level’
Musikverdenens mest gennemførte gavflab er på vej med sin tredje regulære langspiller ‘This Old Dog’, og denne uge landede endnu en forsmag på godterne (der kan nydes i sin helhed fra 5. maj). ‘On the Level’ er en tilbagelænet, lille skæring, der overtaler sin lytter til at give sig fuldkommen hen til helhjertet chillaxation ved lyden af DeMarcos hypnotiserende behagelige vokal, det enkle rundgangs-lydbillede og de psych-klingende synthlege.
6. Kamasi Washington ‘Truth’
Hvis du har et lille kvarters tid på hånden, kan vi på det varmeste anbefale dig at læne dig tilbage og hengive dig helt og holdent til Kamasi Washingtons jazzunivers på den nye ‘Truth’. En fængende, skøn, lille melodi snor sig som en rød tråd ind og ud af en hjertevarm, eksperimentel jazzleg, hvor hele lydbilledet vokser sig større, smukkere og mere komplekst for hver takt – en musikalsk tur ud over stepperne mod endeløse musikalske vidder, der konstant udvider sig.
7. PWR BTTM ‘LOL’
‘LOL’. Titlen indbyder måske ikke umiddelbart til nogen særligt sympatisk musikoplevelse, men det er ikke desto mindre hvad Washington-trioen PWR BTTM herpå indbyder til. ‘LOL’ er et lille nummer med et stort vingefang, som favner en folk-klingende, sårbar ømhed og et blottet hjerte, der undervejs bryder ud i storstilede lyse luer af insisterende, medrivende skønne rockede udbrud direkte fra følelsernes vold.