Aske Buus Gladkow Johansen vælger… Kano
Apollo, fredag kl. 22.00
»Kano er årets must-see koncert – især hvis man, som jeg, deltog i Stormzys ’Fire in Denmark’ og Skeptas gloriøse shutdown af Apollo-scenen sidste år. I år er det sætningen »Welcome to the jungle. King of this shit, royal blood, welcome to the rumble«, der vil omdanne Dyrskuepladsen til en stor moshpit-fest. Og det bliver uden sidestykke, forventer jeg, for Kano har karisma som ingen anden i gamet – han taler ikke til, men med publikummet. Er man ikke til moshs og sveddryppende overkroppe en masse, så er Kanos gudsbenovede rytme og lyriske finesse også en oplevelse i sig selv«.
Maibritt Enevoldsen vælger… Arcade Fire
Orange, lørdag kl. 22.00
»Et af de første bands, der for alvor satte aftryk i min musikalske bevidsthed, var Arcade Fire. 13 år og tusinde lyt senere er jeg stadig ikke træt af ‘Funeral’. De har været en fryd at blive ældre med, fordi de har været i konstant fornyelse, men aldrig mistet deres grundlæggende nerve. Dog skuffede deres nonchalante NorthSide-koncert i 2014 mig – forhåbentlig dropper de nøkkerne og skaber den helhjertede blanding af nostalgi og discofest, deres bagkatalog og kommende plade lægger op til«.
Sophia Handler vælger… Nicolas Jaar
Apollo, fredag kl. 00.30 (torsdag nat)
»Nicolas Jaar er æresmedlem i den snævre kreds af artister, der hyller deres arbejde ind i et nærmest mytisk slør. Derfor ved man heller aldrig, hvad man kan forvente live. Jeg tager mig selv i at indulge den overraskelsesfaktor, der hører med til at forelske sig i sådan en artist. Hans elektroniske kraftfelt er så stærkt, at der skal gå meget teknisk galt, før der overhovedet kan hviskes om skuffelse. Og selv om den potentielle Arena-trance er blevet forvist til Apollo, virker tidspunktet 00:30 fornuftigt. Der kommer uden tvivl til at ske overnaturlige ting«.
Martin Gronemann vælger… Slowdive
Avalon, lørdag kl.18.00
»Mit hjerte banker stærkt for støjende guitarer og drømmende vokaler, så årets must-see koncert er utvivlsomt de britiske shoegaze-legender Slowdive. Jeg forventer at svømme helt væk i Neil Halsteads og Rachel Goswells parløb, som forhåbentligt både vil kærtegne og rive i mig. Af uransagelige årsager missede jeg Slowdives koncert på Roskilde Festival i 2014. Den fejltagelse skal under ingen omstændigheder gentage sig, og da slet ikke, når bandet i år ovenikøbet er aktuelle med et aldeles fremragende nyt album«.
Rasmus Junge vælger… Noname
Apollo, fredag kl. 14.00
»Hun får ikke pluspoint for det selvudslettende kunstnernavn, men derudover er 25-årige Fatimah Warners soloprojekt Noname et af de mest vitale, aktuelle navne i krydsfeltet mellem organisk r’n’b og hiphop. Hun fik medvind, da hun i 2013 gæstede Chance The Rappers ’Acid Rap’-mixtape, og selv om hun – ligesom ham – er klart mere conscious end gangster, leverede hun med albummet ’Telefone’ sidste år et nuanceret modspil til Chicago-kollegaens happy go lucky-gospelrap. For selv om hendes numre er tilbagelænede, varmblodede og melodisk indtagende med intim, håndspillet autenticitet (hverken Lauryn Hill, Erykah Badu og D’Angelo har levet forgæves her), er teksterne rige på socialrealistiske fortællinger om abort, stoffer og bander, der tilføjer albummet både dybde og personlig integritet. Noname er en knytnæve i en smooth velourhandske og et åbenlyst talent. Derfor er der mødepligt fredag eftermiddag«.
Rasmus Molin Friis vælger… The Avalanches
Apollo, fredag kl. 00.00
»Efter 16 års pause vendte The Avalanches sidste år tilbage med genistregen ’Wildflower’, der forener pop, hiphop og electronica i et viltert lydunivers. Spørgsmålet er, hvordan de australske sample-kunstnere forløser de mangeartede inspirationer live? ’Frankie Sinatra’ skal nok tænde op under Apollo, men tør de også at sætte tempoet ned og dyrke de skæve afbræk og overgange, der mod alle odds finder en rød tråd i overflødighedshornet? Ét er sikkert: Det bliver ikke kedeligt«.
Mikkel Røddik Christensen vælger… The Jesus and Mary Chain
Arena, fredag kl. 02.00 (torsdag nat)
»Fredag nat skal vi da lige ned og have blæst hovedet helt igennem af et par gnavne, gamle skotter, skal vi ikke? Det synes jeg. Så kan vi stå og klamre os fast til hinanden, mens The Jesus and Mary Chains infernalske popperler sender vores indre blikke fra Roskilde til 80’ernes grå Glasgow og måske et smut forbi Tokyo, hvor Scarlett Johanssen og Bill Murray sagde tårevædet farvel til hinanden til tonerne af ‘Just Like Honey’«.
Thomas Balslev Brandt vælger… The Love Coffin
Rising, tirsdag kl. 23.00
»The Love Coffin er et af Danmarks mest interessante rockbands lige nu, og der er altså god grund til at komme til warm-up i år, når de lukker Rising-scenen tirsdag kl. 23. De flår postpunken op ved rode og planter den på ny i desperate og støjende jorder, hvor lige dele klangfuld ømhed og bestialsk råstyrke udgør en særdeles gunstig muld for deres mørke sange. Fans af The Jesus and Mary Chain og Sort Sol, det er en ordre!«
Frederik Voss vælger… Jenny Hval
Avalon, lørdag 16.15
»»Jeg er bare glad for, at jeg måtte sidde og snakke lidt med hende inden overrækkelsen«, skrev en slagen og benovet Bisse, efter Jenny Hval havde modtaget Nordic Music Prize for næsen af ham. Og med god grund. Jenny Hval er den mest spændende aktuelle nordiske kunstner i min bog. Hun placerer sig elegant i krydsfeltet mellem kunstverdenen og populærmusikken, hvilket jeg er en sucker for. Det kan kun blive en fantastisk oplevelse lørdag eftermiddag«.
Emil Hansen vælger… Cult of Luna
Avalon, lørdag kl. 01.30 (fredag nat)
»Med et spilletidspunkt fredag nat er rammen sat for Cult of Lunas dystre, voluminøse og spændingsopbyggende musik. Det syv mand store band bygger på postrockens vokabularium og virkemidler, men formidler det gennem metallens lyd og volumen, hvilket resulterer i en tålmodig og stærkt medrivende post-metal. Med sidste års lille mesterværk ’Mariner’ i ryggen og med en livekonstellation, der indebærer hele to trommeslagere, kan Cult of Lunas partnerskab med natten meget vel gå hen og blive en af koncertårets mindeværdige og magiske stjernestunder«.
Læs også: Roskilde Festival afslører ny festscene i camping Øst – erstatter programmet på skatescenen