Sons Of Tomorrow

Fem fyre fra København danner tilsammen rockbandet “Sons of tomorrow”, der har eksisteret siden 1998. Bandet repræsenterer den tungere del af det den danske rockscene har at byde på i øjeblikket.

Med albummet “The new beginning”, der er nummer to i rækken, har det dansk/svenske band skabt ti nye numre, der lever nogenlunde op til de forventninger man har til et standard heavyband.

Lange tunge indledninger, hvor guitaren sætter dagsordenen godt hjulpet på vej af et koncist sæt trommer. Man kunne have frygtet et langt mere dystert album, men det er keyboardets mildere toner bl.a. med til at rette op på.

Der er desværre langt mellem variationen, gode guitareskapader og de rigtig hårde passager på det nye album. Især de første fire numre flyder sammen og hurtigt går i glemmebogen.

Der er ingen innovation eller noget udbrud, der skiller sig ud fra det jeg har hørt hidtil, hvilket gør numrene for lange og til tider meget trivielle.

Jeg vågner først rigtig op ved numre som “No signs” “Exit” og “My child”, hvor der bliver serveret
nogle lidt mere overraskende optakter og en langt mere livlig lyd. Henriks til tider meget monotone vokal har også ændret sig, og det er ikke længere en træt James Hetfield jeg lytter til.

Lytteoplevelsen har været lang og lidt for sej, men det afsluttende nummer “My child” blider op med et meget fængende og smukt guitarspil, der falder i hak med en ligeså fængende Henrik Knudsen, der næsten får mig overbevist.

Sons Of Tomorrow. 'The New Beginning'. Album.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af