Kalle

Sæt Kalle Mathiesens demo “Kalles World Tour” i din afspiller, læn dig
tilbage og glem så alt om a stykker, b stykker, struktur og typiske
mainstream beats.

Så er du der næsten selv. I Kalles verden får du alt andet end det du typisk forventer af en demo – og lidt til. Og hvad forventer man så typisk af en demo, og hvad får man af Kalle?

En typisk demo er vel ikke nødvendigvis ordinær eller forudsigelig. Men i de fleste tilfælde, uanset musikkens genre, nogenlunde fordøjelig og let at relatere til, på den ene eller anden måde. Om det er teksten, musikkens opbygning, eller de typiske overgange varierer sjovt nok meget fra demo til demo.

I Kalles verden er tingene en kende anderledes, og meget mere tilfældige. Kalle gir os lyden af bølgebrus, barnelatter og mågeskrig blandet sammen med “musique plus avantgarde”

Kalles demo indeholder 9 numre. Det 3 nummer “Hvad gør vi nu?” var specielt interessant. Her gir Kalle sit bud på en ny udgave Kim Larsens klassiker “hvad gør vi nu lille du?” og det gør han altså med stor humor. Sådan vælger jeg at fortolke balladen.

Starten på nummeret minder om børnesangen “Se min kjole” indtil man er ca. 20 sekunder inde i sangen, og opdager at det rent faktisk er et Kim Larsen nummer man har med at gøre.

Det er lidt svært at beskrive, men forestil dig en monoton keyboard tone der sætter dagsordenen for sangen, fulgt op af en halvjazzet tromme, og en blæser der leverer den velkendte melodi.

Det humoristiske, overraskende og ikke mindst ironiske, er den pludselige stemme der informerer os om at “vi her fra DR1 skal til Marienborg for at høre statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale”.

Der er taget godt og grundigt pis på vores kære statsminister, og Kalle har uden tvivl haft det sjovt med at klippe talen sammen, så den får en lidt anden betydning.

Anders fortæller eksempelvis den danske befolkning, at regeringen vil afskaffe naturen, og at det sikkert vil udløse et ramaskrig fra de berørte. Ja, og hvad gør vi så nu? Så forstod jeg sangens titel – og det var et godt og langt grin. Det kan også godt være at jeg slet ikke har forstået Kalles egentlige budskab (hvis der er noget).

Men man kan sammenligne Kalles World Tour med kunst. Der er ikke nogen facitliste, der er ikke noget at forstå som sådan. Du kan danne dine helt egne analyser og fortolkninger, men der er da ikke nogen der kan fortælle dig om det er rigtigt eller forkert.

Kalle formår også at få Fogh til at rappe om situationen i Bosnien, og det er så sort at man ikke helt ved hvordan man skal forholde sig. Måske bare i ro?

Sådan kan man beskrive Kalles demo. Sort. Men det der hiver musikken op er innovationen og fantasien. Jeg har aldrig hørt noget lignende, klassiske blæseinstrumenter blandet godt sammen med de elektroniske. Ideen er god, og du bliver overrasket konstant, for i Kalles verden er der ikke noget der lyder for mærkeligt.

Musikken ligger ikke på noget højere niveau, men Kalle forstår da at skabe en syg visuel rejse for lytteren, hvis vedkommende har bare lidt fantasi.

Da jeg f.eks. hørte nummeret “Bunden” var jeg de 4 minutter og 2 sekunder nummeret varede helt ude i skoven. Måske i middelalderen, måske som heks. Der blev hvert fald hældt underlige ting på bålet og kastet onde forbandelser.

Måske var det Kalle der kastede forbandelser med sin meget skræmmende og forvrængede stemme. Der er sådan lidt troldmand over ham Kalle.

På nummeret “En stemme fra det fjerne” starter balladen med en
begravelsesagtig stemning, og senere hører vi Kalle messe på et sprog, der minder om rumænsk eller russisk. Mystisk…

På denne demo, er der udover sjove sammensætninger også prøvet kræfter med atypiske instrumenter som f. eks en didjerridoo.

Kalle beskriver selv sin musik som en transcendental rejse gennem musikkens verden. Og ja, det må man sige at Kalle har beskrevet meget godt.

Transcendent er et adjektiv der beskriver det der ligger uden for
erfaringens eller erkendelsens grænser. Noget oversanseligt og
overnaturligt.

Det er præcis den følelse man får når man svæver rundt i Kalles verden og visualiserer så man får rynker i panden. “Hvad sker der, er han fågt op i skalle?” tænker man og prøver at forstå, men mindes så kunsten. Nå ja, der findes ingen facitliste.

Er Kalle kunster – ja det vil jeg mene. Kalles World Tour er en alternativ musikoplevelse, som man kan skrive meget om. Man kan vælge at følge de 9 numre son én lang rejse, eller også kan man prøve at stoppe op efter hvert nummer, og tænke over det.

Når alt kommer til alt er Kalles World Tour bestemt ikke ordinær. Bare uden sammenhæng og lige en tand for Transcendental.

Jeg vil til slut gerne give Kalle Mathiesen en personlig undskyldning. Ikkefor anmeldelsen, men for den lange behandlingstid. Undskyld Kalle.