Radio 4

De fleste kender følelsen af at være gået forkert i byen. Man ender i et halvdunkelt hjørne, kun ledsaget af en selvdød fadøl, mens man forsøger at holde rede på resterne. Følelsen man får på sådan et tidspunkt, når klokken er alt for mange og musikken alt for hektisk, er tilsvarende den, man omklamres af, når man sætter Radio 4’s ‘Stealing of a Nation’ på.

Fra første øjeblik pumper en tom dancerytme så tungt, at man overvejer, om en Ibiza-dance-opsamling skulle have sneget sig ind i afspilleren. Lidt halvhjertet bongo inkluderes, samt lidt bling-bling-lyde, som vitterligt forekommer ligegyldige. Først da der drysser febrilsk guitar ned fra loftet, træder det i karakter – og så alligevel ikke. For selvom der arbejdes hårdt på at kombinere dance og rock med britpoppede melodier, er resultatet mere irriterende end interessant.

Enkelte numre bryder den ensartede trampen – faktisk så meget at det ville være glimrende guidelines i den videre udvikling af udtrykket. Eksempelvis nummeret ‘Fra Type 1&2’, som knækker elektronikken op i aparte, men melodiske fragmenter, der nærmest lyder som en futuristisk fortolkning af gamle sortsminkede Depeche Mode. Det er her gruppen virker bedst – når den ligegyldige ekstase knækkes over i hundreder af unikke dele. Overordnet set er Radio 4 dog gået helt forkert i byen.