Netflix er fortsat på alles læber, når snakken falder på streaming, film og serier i disse år. Og selvom den amerikanske gigant snart selv kan komme under pres fra nye streamingaktører som Disney og Apple, er der også i den danske film- og tv-branche stor nysgerrighed omkring, hvilket aftryk Netflix kommer til at sætte i Danmark og Skandinavien, hvor de tog deres første spadestik med serierne ’The Rain’ og ’Quicksand’.
Under årets Copenhagen TV Festival var to arrangementer helliget til Netflix’ indtog i Danmark. Netflix-cheferne Lina Brouneus og Tesha Crawford, der står i spidsen for blandt andet tjenestens internationale serier, fortalte om, hvad de leder efter, når de søsætter nye projekter i Danmark og omegn. Og så delte to af de danskere, der allerede har samarbejdet med Netflix, deres erfaringer: Christian Potalivo, som er producer på ’The Rain’, og Mette Heide, som har produceret den engelsksprogede dokumentarfilm ’Amanda Knox’ om en opsigtsvækkende drabssag i Italien.
Man kan måske ikke sige, at vi under de to sessioner fik afsløret de dybeste hemmeligheder fra Silicon Valley-firmaets kælderhjørner, eller at vi fik et 100 procent håndfast billede af, hvad de leder efter i deres kommende satsninger.
Men vi blev alligevel lidt klogere på deres strategi for at udvide deres dominans i Danmark – og hvad de har på vej:
1. De er kommet for at blive i Europa
Netflix har i dag cirka 150 millioner abonnenter, og mere end halvdelen bor uden for USA. Da blot fem procent af verdens befolkning har engelsk som deres modersmål, ser tjenesten store muligheder i lokalt indhold.
2. Ingen mærker algoritmen
Netflix bliver ofte skudt i skoen, at de lader sig styre af algoritmer og data, men det afkræftede både de danske filmfolk og Netflix-cheferne selv.
»Det kreative er ikke en formular. Man kan ikke sige a plus b plus c, og så bliver det et hit (…). Vi bruger data, når vi står med en god serie, til at hjælpe os med, hvordan vi skal lancere den og få den ud. Men creative is king«, sagde Tesha Crawford.
Christian Potalivo og Mette Heide fortalte samstemmende, at de aldrig havde fået smidt algoritmer eller data i hovedet af Netflix. Potalivo berettede, at det tætteste, de kom på under ’The Rain’, var, at de var blevet tilbudt at få indsigt i en stor international undersøgelse af, hvad de unge går op i. Det var nyttigt, når »man sad et forfatterrum med folk over 40 år og skulle skrive kærlighed til folk på 21«, som han sagde.
3. Passionen er alfa omega
Så hvad er det, Netflix tænder på? Ifølge Crawford er en af nøgleingredienserne passion. »Vi vil finde passionerede historiefortællere og finde de historier, de har et brændende ønske om at fortælle«, sagde hun og tilføjede, at deres mange spørgsmål tidligt i processen ikke handler om at justere forfatternes vision, men om at være sikre på, at den vision giver mening for Netflix at bakke op om.
Det lyder måske lidt floskuløst, men måden, ’The Rain’ kom til verden på, understøtter det. Netflix kontaktede proaktivt manusforfatter Jannik Thai Mosholt og spurgte ham, hvilken historie han allerhelst ville fortælle. Og da Mosholt sagde, at det var en postapokalyptisk ungdomsserie, fordi den slags normalt ikke kan blive lavet i Danmark, bed de hurtigt til bolle.
4. Jo mere specifikt, jo bedre
Man kunne tro, at Netflix vil have fortællinger, der føles så internationale, at de rammer hele verden. Men de går snarere efter serier, der har et stærkt lokalt islæt. »Det skal være så lokalt som muligt i forhold til karaktererne, og hvor den foregår«, sagde Tesha Crawford. »Jo mere specifikt det er, jo bedre rejser det«.
Potalivo fortalte, at hver gang de danske filmfolk kom med forslag, der havde til hensigt at gøre ’The Rain’ mere internationalt orienteret, blev de mindet om, at det var den lokale skandinaviske forankring, der gjorde serien unik.
På dokumentarfronten er det dog nærmest modsat: Her er det afgørende, at der er en form for international dimension, der kan skabe interesse uden for et snævert lokalområde, fortalte Mette Heide.
5. Dialogen med dem er uhyre tæt
Mette Heide kunne berette, at hun er i gang med at nyt dokumentarprojekt for Netflix, som hun dog ikke kunne røbe mere om. Og mens hun lavede ’Amanda Knox’ på et tidspunkt, hvor tjenesten stadig kun havde dyppet tæerne i Europa, er alting i dag mere systematiseret. På det nye projekt har hun møde med Netflix hver anden uge i opstartsfasen, hvor alle fra redaktører til økonomiafdelingen og juraafdelingen sidder med.
6. ’Papirhuset’ og ’Quicksand’ er foregangseksemplerne
Når Netflix-cheferne skal pege på succeshistorierne på det ikke-engelsksprogede område, ryger spanske ’Papirhuset’ og ’Quicksand’ først over læberne. ’Papirhuset’ – om et storstilet kup på den spanske nationalbank – købte Netflix efter de første sæsoner og forvandlede serien til en Netflix Original, og den er blevet et massivt hit over hele verden. ’Quicksand’ om et skoleskyderi i Sverige har utvivlsomt også klaret sig godt, og Netflix samarbejder nu med manden bag serien, Per-Olav Sørensen, om endnu en serie, ’Home for Christmas’.
7. De holder stadig tallene tæt til kroppen
Netflix har været herostratisk berygtet for ikke at dele deres seertal, men de har åbnet en smule – kun en smule – op de seneste år. Men stadig får ikke engang de folk, der har lavet produktionerne, meget at vide.
Det stod i kontrakten på første sæson ’The Rain’, at de danske skabere ikke ville få seertallene at vide. I maj i år annoncerede Netflix dog, at 30 millioner brugere havde set serien, hvilket Potalivo læste i pressemeddelelsen som alle andre. Mette Heide har aldrig fået at vide, hvor mange der har set ’Amanda Knox’. I stedet er succeskriteriet, at en serie bliver forlænget, eller at Netflix – som med Heide – ønsker at samarbejde igen.
8. Det er ikke alle typer fortællinger, der tiltaler dem
Det er ikke alle slags fortællinger, Netflix er interesseret i. Det er svært at snævre det mere ind, og Netflix-cheferne var alt for amerikansk teflon-agtige til at dyrke den slags negative fortegn. Men Christian Potalivo fortalte, at han har prøvet at pitche projekter, Netflix ikke fattede interesse for.
»Jeg kom så også med noget ekstremt nichepræget, noget virkelig smalt. Men min oplevelse er, at de er interesserede i mange forskellige historier, bare ikke lige de ting, en traditionel tv-station vil tage«, sagde han. »Det skal ikke være alt for off, og det skal måske heller ikke være det klassiske nationale drama«.
9. Det er svært at få nogen til at sige noget dårligt om dem
Alle, der taler om deres samarbejde med Netflix, har lutter lovord til overs for dem. Det er fryd og gammen på et næsten uudholdeligt niveau, men man forstår også glæden over, at en ny stor aktør kommer ind på et lille marked som Danmark, og så virker det reelt, som om Netflix tager de kreative kræfter seriøst. Og Christian Potalivo har formentlig ret i det, han sagde under sessionen, nemlig at man nok skal have fat i folkene bag de projekter, der er gået mindre godt på tjenesten, hvis man skal have de dårlige historier frem.
10. De har adskillige ting på vej
Netflix satte navn på en hel række kommende skandinaviske serier, men hovedparten var norske og svenske. Med hjemligt islæt kan vi vente os Adam Prices danskproducerede, men norsksprogede ’Ragnarok’ med Herman Tømmeraas fra ’Skam’ og filmatiseringen af Søren Sveistrups nordic noir-krimi ’Kastanjemanden’. Desuden genopliver Netflix ’Rita’ i samarbejde med TV 2, og så arbejder ’Amanda Knox’-producer Mette Heide altså på en ny dokumentar. More to come…
Læs også: ‘Chernobyl’-instruktør i København om kritik – »Jeg er ligeglad«