Belle and Sebastian

Man kan efterhånden begynde at tale om skotterne i Belle and Sebastian som indie-veteraner, der med deres bittersøde pop blev ikoniske for tidsalderen i 90’erne, hvor indie og mainstream begyndte at blande blod. Af samme grund er der dem, der fnyser. De vil have, at forsanger Murdoch stadig skal synge knivskarpe samfundsbetragtninger med ungdommelig afmagt, som på debuten ‘Tigermilk’. Den Murdoch som ifølge en gammel vandrehistorie skulle være rejst til England midt om natten for at vågne uden for døren hos sin store helt, det excentriske geni Lawrence fra Felt.

På bandets første album i fire år handler sangene om, hvor mange penge der konstant skal til (‘I Didn’t See It Coming’), at kede sig på sit kontorjob (‘Write About Love’) og andre voksenproblemer, som ikke normalt forbindes med kærlighedssange. Og når de får henholdsvis Norah Jones og skuespillerinden Carey Mulligan, kendt for sin pragtpræstation i ‘An Education’, som gæster, så puster de til de nærmest stereotype forventninger til bandet.

Inden indie-talibanerne gør klar til rituel henrettelse, så er ‘Belle and Sebastian Write About Love’ begået af et band, der måske mere end nogensinde lyder som en samlet enhed, hvis sange  føles gennemarbejdede, og som uden at nå højdepunkterne fra forgængeren ‘The Life Pursuit’ er et mere sammenhængende og i enden tilfredsstillende album. Nå ja, og så synger Murdoch i øvrigt om Lawrence fra Felt og Phil Wilson fra June Brides på ‘The Ghost of Rockschool’.

Belle and Sebastian har med tiden formået at udvikle sig ved at trække på inspirationer fra Northern Soul, britisk folk og 70’er-glam, men stadigvæk trække på det bedste med fra deres udgangspunkt. Således er det blot at stille ‘Belle and Sebastian Write About Love’ op på hylden til de andre album og konstatere, at de med endnu et ualmindelig fint album stadig hører til i eliten af melodisnedkere.