’The Morning Show’: Apples stjernespækkede flagskibsserie er bedst som hatewatching
»Er du færdig?« Jennifer Anistons rutinerede morgenvært Alex Levy sidder i et mødelokale for enden af et bord omgivet af hvide mænd fra netværket, der netop har forsøgt at beordre hende til at rette ind og lade dem definere morgenprogrammets fremtid.
Hun kigger overlegent på dem. »Vi gør det her på min måde. For helt ærligt har jeg ladet jer bozos håndtere det her længe nok. I er alle så overbeviste om, at I er de retmæssige ejere af al magten, at det slet ikke falder jer ind, at nogen anden kunne sidde i førersædet«.
Apple TV+’s nye flagskib ‘The Morning Show’ har så mange slagkraftige brandtaler, at man skulle tro, den var skrevet af Aaron Sorkin (‘The West Wing’, ‘The Social Network’). Bortset fra, at Sorkins taler for det meste er bedre. I ‘The Morning Show’ er talernes funktion at skære præmissen ud i pap – magtbalancen mellem kønnene er skiftet, folkens! – og klodset kommunikere karakterernes personlighed og ønsker, der ikke formidles på anden vis.
Vi ved, at Alex er frustreret over sin situation, men klar til kamp, fordi hun staver det for os. Ligesom vi ved, at seriens anden hovedperson, korrespondenten Bradley Jackson fra West Virginia, spillet af Reese Witherspoon, er en moderat konservativ, der bare gerne vil fortælle Sandheden og lave historier om politiske konsekvenser for almindelige mennesker, fordi hun råber det til en jobsamtale, hvor hun også fortæller morgenshowets producer (Mark Duplass), at hans program stinker.
Naturligvis får hun jobbet.
Inden da har serien effektivt etableret konflikten i første scene. Den berømte langvarige morgenvært Alex får trukket tæppet væk under sig, da hendes medvært på ‘The Morning Show’ gennem 15 år, Mitch Kessler (Steve Carell) bliver fyret for seksuel upassende opførsel – en sag, der virker stærkt inspireret af fyringen af ‘Today’-værten Matt Lauer i 2017.
Alex modtager nyheden kun et par timer inden, hun skal på skærmen og skal lynhurtigt finde ud af, hvordan hun skal adressere den amerikanske befolkning, der ser hende og Mitch som landets mor og far. Endnu vigtigere skal hun finde en måde at sikre sin egen plads i stolen, da netværket pønser på at udskifte hende med en yngre model.
Nøglen er at finde den rigtige medvært, og her kommer Bradley ind i billedet. Hun flipper ud på en demonstrant til en kuldemonstration, der ikke har styr på sine fakta. Videoen af hendes verbale faktatjek-skideballe går viralt og sikrer hende en plads som gæst i ‘The Morning Show’. Her ser netværkets nye, slimede nyhedschef (Billy Crudrup) et potentiale i hende og samspillet med Alex. Er hun det friske pust, showet har brug for?
Det havde været et friskere pust at hyre en yngre eller ikke-hvid journalist, ligesom det virker utroværdigt at smide en uerfaren vært ind som ankerkvinde på netværkets vigtigste program. Men nuvel. Aniston og Witherspoon, der spillede søstre i et par afsnit af ‘Venner’, har god kemi, som vi desværre kun får lov at opleve sparsomt i de første tre tilgængelige episoder.
Jeg køber Anistons kriseramte og rettelig vrede, sårede og udmattede isdronning-vært, men ikke Witherspoons naive idealist, der forvirret lader sig manipulere rundt med i New Yorks benhårde medieverden. Witherspoon er meget mere troværdig som intelligent manipulator à la sin rolle i ‘Big Little Lies’.
Trods mine kritikpunkter labbede jeg serien i mig: Den er skamløst underholdende, lækker at se på, med poleret æstetik og energiske walk-and-talks fra konceptuerende instruktør Mimi Leder, og den nyder godt af sine karismatiske skuespillere. Der er en særlig fornøjelse i at rulle med øjnene ad seriens overdrevne selvhøjtidelige retorik, mens man stadig hænger på for at se, hvordan magtkampen udvikler sig.
Mere problematisk er seriens påtagede upolitiske håndtering af #MeToo-historien. Jeg er forvirret over, hvad serien vil sige, da den i høj grad beder os sympatisere med Mitch uden indtil videre at forklare, hvad anklagerne mod ham helt præcist dækker over.
Måske skyldes en del af uklarheden, at serien skiftede showrunner midt i det hele, hvor den originale skaber Jay Carson blev erstattet af Kerry Ehrin.
Alt i alt er serien en skuffelse i forhold til hypen, og Apple skal i den grad opgradere for at få mig som ny abonnent.
Kort sagt:
Ankerkvinderne Jennifer Aniston og Reese Witherspoon kan ikke redde Apple TV+’s kluntede forsøg på en prestigeserie om medier, magt og #MeToo – men man lapper det i sig som fornøjelig som hatewatching.
Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit.
Læs også: Apple TV+ har fået dansk premiere – her er de fire største serier på den nye tjeneste