- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Los Campesinos!
Har Los Campesinos! øjne i nakken?
Spørgsmålet er naturligvis retorisk, for er der noget de walisiske ‘bønder’ (‘Los Campesinos!’ oversat) absolut ikke lader til at gøre på denne dragster-lignende acceleration af et album, er det netop at se sig tilbage. Allerede sidste år udkom septetten med deres debut-ep ‘Sticking Fingers Into Sockets’, og på det aktuelle susende debutalbum hersker der et djærvt powerpoppet overtryk, så man næsten kunne mistænke orkestret for at have indspillet det med trykkedler, højtryksspulere og kædesave i studiet.
‘Hold On Now, Youngster’ svirrer af sprudlende strygere, flerstemmige vokaler, galopperende glockenspiel, kraftfulde keyboards, soulclaps, samt skramlede guitarer og trommer i lo-fi-afdelingen, men albummet rummer også enkelte dæmpede passager, som gradvist kan give lytteren åndedrættet tilbage. Det er i forenklingens reducerende men hellige navn, lyden af bands som The Go! Team, Architecture In Helsinki, Pavement og You Say Party! We Say Die! med smitsom og personlig walisisk inklination.
Kulminerende med iørefaldende lydbombardementer som ‘Death To Los Campesinos’, ‘Don’t Tell Me To Do The Math(s)’ og ‘You! Me! Dancing!’ vil Los Campesinos! formentlig være garanteret mere spilletid end summen af Morten Olsen, Peter Schmeichel og Jon Dahl Tomasson i de rød-hvide gevandter.
Det er ganske vist lyden fra overhalingsbanen, men at det koffeinholdige orkester rummer meget mere end flimrende overflade, har de mere end antydet med dette eksplosive album.
Los Campesinos!. 'Hold on Now, Youngster'. Album. Wichita/Cooperative/Bonnier Amigo.