Ved udgangen af hvert år sidder jeg, som mange andre, og glæder mig til at se min Spotify Wrapped for året. Som musikanmelder har jeg ikke bare en interesse i, men nærmest også en pligt til at være med på noderne og vide, hvad der foregår.
Men de seneste mange år har min Spotify Wrapped (individuelle lister over brugernes lyttevaner) også været forbundet med en form for gruen over, hvor forudsigeligt et vanedyr, jeg i virkeligheden er.
Der er noget, der har plaget mig lidt: Hvordan kan det være, at jeg (som så mange andre; canadieren var 10’ernes mest streamede artist) altid ender med at have Drake som nummer et på min Spotify Wrapped-liste over de kunstnere, jeg har hørt mest det forgangne år?
Jeg skammer mig ikke over at være Drake-fan, men der er en del af mig, der synes, det er lidt til grin, at en som mig bare lytter til det, som er det mest lyttede, mest allestedsnærværende, mest mainstream man kan støve op.
Den helt brede artist
En stor del af årsagen til, at Drake altid ender på toppen hos mig (og nok også hos mange andre), er selvfølgelig, at han har lavet så mange numre – og, afgørende, at han har lavet så mange forskellige numre. Drake har efterhånden leveret soundtrack til både klubfester og hjertesorger.
For én, der har været Drake-fan i mange år efterhånden, er han at finde på alle ender af spektret – jeg hører ‘Karaoke’, når jeg har downer, og ‘God’s Plan’, når jeg skal feste. Og mange af os har nok de der Drake-sange, vi bare lige har dyrket lidt for meget (min mest afspillede sang i både 2020 og 2019 var mesterværket ‘Club Paradise’).
Og så udgiver han musik så ofte, at der uundgåeligt findes Drake til enhver lejlighed. En af den canadiske superstjernes største styrker har alle dage været, at han kan skifte musikalsk stil lige så hyppigt, som han skifter sorte dynejakker og guldkæder ud med pæne skjorter og trimmet skæg. Over hans lange karriere har han både lavet radiopop, gaderap, følsomme r’n’b/hiphop-fusioner og alt derimellem – og zonen derimellem er nok der, hvor han i virkeligheden befinder sig allerbedst.
Muzakkens mester
For mig er en vigtig del af mit Drake-(over)forbrug, at det egner sig godt til at have kørende i baggrunden. ‘Dark Lane Demo Tapes’ blev på ægte Drake-maner brandet som hverken et mixtape eller et album, men bare flere sange, man kunne lytte til, når og hvornår man ville. Selv titlen har en klang af ’det er bare mere musik til jeres playlister’.
Drake virker næsten for bevidst om, at hans musik har transcenderet albumformatet og er gået over til at være ren streaming-benzin. Det er ikke uvæsentligt, at Drake i år, hvor livet i stor stil har været præget af kedelige hjemmearbejdsdage og festløse nætter, udgiver et album, der er rummeligt, melodisk og en smule trist, og hvor sangene det meste af tiden glider ret ubemærkelsesværdigt over i hinanden.
Generelt er der bare noget i Drakes musik, der gør, at det altid kan køre som en lind strøm. Jeg sætter i hvert fald ofte Drake på, hvis jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal høre. Og der er noget, der tyder på, at vi er mange medlemmer af ’Drake Addicts Anonymous’ rundt omkring i verden.
‘Certified Streamer Boy’?
Selv om det måske ikke føles som om, Drake har haft et stort år i forhold til tidligere år, er han nummer et på min Spotify Wrapped.
Globalt er han kun overgået af Bad Bunny, der nærmest mestrer Drake-formularen bedre end Drake selv gør det. Det bliver spændende at se, om Drake glider længere ned af listerne, eller om han holder sig på toppen lidt endnu. Meget afhænger nok især af ‘Certified Loverboy’, som skulle udkomme til januar.
Hvor meget bliver det et ’album’ i stil med ‘Views’ og ‘Take Care’ i forhold til en fortsættelse af hans nyere, vindende streamingformular? Hvor mange TikTok-hits kan han præstere? ’Toosie Slide’, måske Drakes største hit i år, var hårdt markedsført til TikTok, og noget siger mig, at han ikke får lov at lave det nummer to gange.
Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at han igen til næste år vil være at finde på toppen af min Wrapped – og måske er det okay. Nogle ting ændrer sig aldrig.