Sidste Ambulance

Den bruser stadig lidt op på stranden, syng-dansk-bølgen. Det er ganske rart, for man lytter ofte bedre efter teksterne, når de synges på vort modersmål. Men dermed forpligter det også at kunne skrive stærke tekster, og den udfordring må de tilstrømmende bands tage seriøst. Hos Sidste Ambulance er det trommeslager Anders Danielsen, der skriver sangene, og selv om han nok brænder for det, skal der strammes op:
»Gør mig til superhelt / Eller bare filmhelt / Med eget telt / Ved alle optagelser«, lyder det i ‘Superhelt’, der dog overgås af mantraet i ‘Odense’: »Odense / En fantastisk by / Jeg har været der flere gange«.

Musikalsk byder Sidste Ambulance heldigvis på fint flettede melodistykker, der danner grobund for den stemning, de kalder ‘elektro-poesi’. Der er masser af behagelige percussiontemaer, blød bas og lidt computerknas, der giver god fyld. Desværre lyder det ofte meget som brudstykker af noget, de har taget fra inspirationskilder, og man kunne godt tænke sig nogle kraftigere, mere personlige udbrud hist og her.

Heldigvis er der sange som ‘En trist dag’, der stikker smukt ud og får lov til at udvikle sig til en smuk svane, men der er for langt mellem godbidderne. Sidste Ambulance lyder lidt som Sterling på besøg hos Mikael Simpson, men besidder desværre hverken samme vildskab, dybde eller sproglige finesser.