Cold War Kids

Enten kunne man lide den nye tilgang, som californiske Cold War Kids præsenterede på den stadionrockede ’Mine Is Yours’ fra 2011, eller også afskrev man dem som indierock med særlig henvendelse til for stramsiddende denim.

Derfor er det på bandets fjerde album blevet tid til selvransagelse med inspiration fra Nathanael Wests roman ’Miss Lonelyhearts’ om samme emne. Til at gå på opdagelse i deres egen musikalske dna har bandet allieret sig med den tidligere guitarist i Modest Mouse, Dann Galucci, og sammen forsøger de at finde ind til dét, Cold War Kids anno 2013 står for.

Læs anmeldelse: Cold War Kids ‘Mine Is Yours’

Den energiske åbner ’Miracle Mile’ tager fat, hvor kvartetten sidst slap deres musikalske greb og tonser bombastisk derudaf med bastante klaverakkorder og en ekkobehandlet vokal – som en slags musikalsk bastard mellem Arcade Fire og The Killers. Omvendt er ’Loner Phase’, den fængende ’Jailbirds’ samt titelnummeret langt mere nærværende. De indfanger den kombination af velkomponerede melodier og forsanger Nathan Willetts ængstelige, ærlige og hjemsøgte vokal, som Cold War Kids mestrer.

At bygge bro over kløften mellem den storladne stadionrock og de skæve indieballader og samtidig tilfredsstille både gamle og nye beundrere, er en svær manøvre, der på dette album lykkes med et hæderligt resultat. Noget hjernevaskende hit a la ’Hang Me Up to Dry’ får vi ikke, men Cold War Kids beviser, at de kender deres styrker og stadig kan sætte et tydeligt musikalske aftryk.